Jens-Frederik Nielsen i interview: - Situationen er alvorlig. Det bliver bekræftet dagligt
Aldrig i Grønland og Danmarks nyere historie har der været mere på spil end i de her dage, hvor Jens-Frederik Nielsen (D), formand for naalakkersuisut, skal føre landet igennem den geopolitiske krise.
Derfor er det også med en alvorlig mine, når han sætter ord på, hvordan situationen udvikler sig dag for dag – time for time.
- Det er en udfordrende tid, vi kæmper i.
- Vi står sammen i det her og i kongeriget. Det er absolut ikke tid til splittelse om interne forhold, siger han.
Den amerikanske præsident Donald Trump har igen og igen gentaget sit ønske om at overtage Grønland. Han har ikke afvist brugen af militær magt.
Senere i dag – onsdag – mødes de tre udenrigsministre Vivian Motzfeldt (S), danske Lars Løkke Rasmussen og amerikanske Marco Rubio sammen med den amerikanske vicepræsident J.D. Vance i Det Hvide Hus i Washington til et møde.
Selvom Donald Trump i mere end et år har fremsat sit ønske om Grønland i medierne, er det første gang de tre lande reelt skal tale sammen.
- Jeg håber, at vores ambition om at skabe en mere normal og en mere respekterende dialog kan begynde efter mødet, siger Jens-Frederik Nielsen og fortsætter:
- Fra naalakkersuisuts side ønsker vi at vide, hvad det konkret er, USA ønsker. Der er utrolig mange ting, vi kan samarbejde om inde for den vestlige alliance, som vi er meget glade for at være en del af, og som vi loyalt har arbejdet for i alle årene.
Hvad er det for en situation, vi står i, hvis USA ikke vil acceptere det budskab, I kommer med?
- Det er en udfordrende situation. Der har ikke været nogle indikationer på, at de budskaber vi er kommet med fra starten, er blevet accepteret. Situationen er alvorlig for os i særdeleshed, men også for verden, siger Jens-Frederik Nielsen.
Vi skal ikke gamble
KNR og Sermitsiaq møder Jens-Frederik Nielsen til et interview på Grønlands Repræsentation i København tirsdag, hvor han netop er vendt tilbage fra pressemøde i statsministeriet.
På pressemødet - side om side med statsminister Mette Frederiksen - var budskabet klart.
Her sagde Jens-Frederik Nielsen, at Grønland vælger Danmark over USA. Grønland vælger EU, Nato og Kongeriget Danmark.
Samtidig sagde han, at tiden ikke var inde til interne stridigheder. For midt under den ophedede tid har der også været uoverensstemmelser. Blandt andet blandt nogle danske og grønlandske politikere om, hvorvidt man kan etablere en dialog mellem Nuuk og Washington – uden om Danmark. Det beskrev DR.
- Vi har vores ting imellem os i rigsfællesskabet, det drøfter vi løbende. Vi skal modernisere, vi skal forny, vi skal gøre det bedre. Vi skal have ligeværd. Men det betyder ikke, at vi vil holde hånd i hånd med en helt fjerde, uddyber han.
- Vi er anerkendt som et folk med ret til selvbestemmelse. Den ret skal vi selv udøve. Den er der ikke andre, der skal komme og diktere for os. Og det er der, vi står. Det vil jeg gerne slå fast.
Jens-Frederik Nielsen udelukker ikke, at der i fremtiden skal ske ændringer i den måde rigsfællesskabet er konstrueret.
- Men for nu må vi lægge den diskussion lidt til side, for vi er i gang med noget større nu.
Mener du, at man helt bør lægge låg på snakken om selvstændighed for nu?
- Jeg synes ikke, at det er tid lige nu til at snakke om det. Vi skal ikke gamble (satse, red.) med vores ret til selvbestemmelse, når et andet land taler om at tage os.
- Lige nu står vi sammen i kongeriget, og vores interne drøftelser, ja, de sker internt, siger han.
Ellers tak til Free Association
Det er fortsat usikkert om – og hvad – der kommer på bordet, når de tre udenrigsministre og vicepræsidenten mødes i Det Hvide Hus.
Men et af de temaer, der har været på dagsordenen, er spørgsmålet om en Free Association-aftale. Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, udtalte i sidste uge til CNBN, at Trump støtter et selvstændigt Grønland med økonomiske bånd til USA.
Samtidig har en højtstående amerikansk kilde - uden for citat - over for Reuters tilkendegivet, at muligheden for at tilbyde Grønland en Free Association-aftale er til drøftelse i centraladministrationen i Washington. Det skriver Berlingske.
Det er dog ikke en model, Jens-Frederik Nielsen er åben over for.
- Grønland og det grønlandske folk kan ikke købes. Retten til selvbestemmelse er vores egen. Det er der ikke andre lande, der skal prøve at påvirke. Hvis Grønland på et tidspunkt vil have en Free Association-aftale, så er det noget, Grønland beslutter. Ellers tak, siger han.
Han tilføjer, at naalakkersuisut ser på alle tænkelige scenarier for, hvordan situationen udvikler sig.
- Det ansvarlige er at være klar på alle scenarier. Vi arbejder dag og nat.
Mere militær tilstedeværelse
Også spørgsmålet om beredskab er en høj prioritet for naalakkersuisut, fortsætter Jens-Frederik Nielsen.
Han oplyser, at naalakkersuisut inde for de næstkommende dage vil melde mere ud om beredskabssituationen.
Samtidig skal vi også vænne os til at se mere militær i landet. Tirsdag udmeldte den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at der fremover vil være en større og mere permanent tilstedeværelse af dansk forsvar i Grønland – også med deltagelse af andre lande.
Blandt andet vil vi komme til at se flere Nato-øvelser fremover. Og det er positivt, mener Jens-Frederik Nielsen.
- Vi vil være glade for flere Nato-øvelser. Hvis man skal være i stand til at forsvare Grønland, skal man kende Grønland.
Der en udtalt bekymring blandt befolkningen over situationen, der hele tiden udvikler sig. Hvordan kan du betrygge befolkningen?
- Situationen er alvorligt. Det bliver dagligt bekræftet. Det, der skal betrygge os, er, at vi skal stå sammen. Vi skal stå sammen med vores alliancer i Nato, EU, Norden.
Ifølge Jens-Frederik Nielsen er det vigtigt at tro på, at situationen ikke kommer så vidt, at man vil bryde verdensordenens principper.
For hvis det først kommer dertil, at de grundlæggende principper ikke bliver respekteret, så har vi både et stort et problem i Grønland, men også verdenssamfundet, som vi kender det i dag, siger han.
- Det er det, der skal betrygge os, vores tiltro til vores alliancer og til, at der findes respekt for international ret og principper, som har sikret fred i store dele af verden gennem mange år, afslutter Jens-Frederik Nielsen.
