Pressemøde: Naalakkersuisut udelukker intet, men forbereder sig på alt

Naalakkersuisut har netop afsluttet et pressemøde, hvor de fortæller, at intet er udelukket, men også at de forbereder sig på alle scenarier og vil oplyse befolkningen yderligere.
Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Skrevet af Markus Valentin
20. januar 2026 11:49

- Det er ikke sandsynligt med militær magt, men det er ikke udelukket endnu. Vi skal være forberedt på alt, der er muligt. 

Sådan sagde formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), på dagens pressemøde.

På mødet deltog han samt Múte B. Egede (IA), viceformand for naalakkersuisut.

Her kom de to politikere med særligt tre budskaber:

Fordi den amerikanske præsident ikke udelukker brug af militær magt, så gør naalakkersuisut det heller ikke og vil være forberedte på alt.

Der oprettes en koordinerende beredskabshold hos myndighederne.

Naalakkersuisut vil udarbejde en oplysningskampagne for alle borgere.

USA's ønske om Grønlandsk kontrol

Den 23. december 2024 udtalte Donald Trump, at han mener, USA skal have ejerskab over Grønland. Sidenhen er budskabet blevet gentaget i flæng af både ham selv og hans ansatte.

7. januar landede Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., i Nuuk, hvilket fik hele verdens opmærksomhed rettet mod Grønland.

Samme dag sagde den kommende præsident, at han ikke vil udelukke at bruge økonomisk eller militær tvang for at få kontrol over Grønland - på trods af at USA og Danmark begge er medlemmer af Nato og på trods af, at USA har haft en militær tilstedeværelse i Grønland siden Anden Verdenskrig.

13. marts blev præsident Trump spurgt ind til, om han ville annektere Grønland. Her svarede han, at han: - Jeg tror det vil ske.

15. marts gik nuumiut på gaden i demonstration mod USA's ønske om at overtage Grønland. Muligvis den største demonstration i landets historie.

Efter længere debat og varsel om demonstrationer aflyste hustruen til den amerikanske vicepræsident J.D. Vance et ellers planlagt besøg til Sisimiut. I stedet landede parret d. 28. marts på Pituffik Space Base, hvorfra der blev holdt pressemøde.

10. april afslørede The New York Times, at den amerikanske strategi nu var at overtale grønlænderne til at blive en del af USA - blandt andet gennem blød magt og gennem private investeringer.

6. maj kunne Wall Street Journal afsløre, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har beordret lederne af efterretningstjenester såsom CIA, NSA og DIA til at øge indsamling af efterretninger i Grønland. Blandt andet lød ordren, at der skal laves en oversigt over grønlændere, som kan hjælpe USA med at opnå deres mål. Det fik flere eksperter og lande til at mistænke amerikansk spionage i Grønland.

27. august bekræftede PET og andre kilder for DR, at tre unavngivne amerikanske mænd har forsøgt sig med, hvad kilderne kalder "infiltration" og "påvirkningskampagner". De forsøger blandt andet at finde frem til sager, der kan splitte forholdet mellem Grønland og Danmark. Desuden er der lavet en liste over grønlændere, som kan hjælpe amerikanerne med at overtage Grønland ved at starte en løsrivelsesproces med Danmark.

8. december holdt den nyudnævnte amerikanske ambassadør til Kongeriget Danmark, Kenneth Howery, pressemøde i Hans Egedes Hus sammen med Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender. Her sagde han: - Vi (USA, red.) respekterer det grønlandske folks ret til selv at bestemme deres fremtid.

22. december udpegede præsidenten guvernøren i Louisiana, Jeff Landry, til særlig udsendning til Grønland. Guvernøren fortalte selv, at hans mål er at gøre Grønland til en del af USA. Samme dag gentog præsidenten sit ønske om, at Grønland til en del af USA.

8. januar 2026 udtalte Donald Trump i New York Times, at et ejerskab over Grønland er et 'psykologisk behov for succes'. Desuden 'kan det blive et valg' mellem ejerskab over Grønland eller at USA er med i Nato.


Oplysnings til borgerne

Múte B. Egede opfordrede på pressemødet til, at man som borger skal sørge for at have mad nok til fem dage.

- Vi skal være forberedt på alt, der kan ske og alt, der ikke er udelukket. Vi har et intenst samarbejde med staten, sagde han.

I den kommende tid vil naalakkersuisut udarbejde en oplysningskampagne til borgerne.

- Vi udarbejder en oplysningskampagne for alle borgere, sagde Múte B. Egede og fortsatte:

- I de kommende dage vil naalakkersuisut komme med forskellige meldinger til samfundet, hvor vi fortæller om retningslinjer eller vejledninger til, hvad den enkelte kan gøre.

I andre lande har man forudset, at der kan være invasion, men der er en anden lyd fra naalakkersuisut, hvor i har beroliget. Hvorfor siger i først nu, at man skal være forberedt?

- Naalakkersuisuts meldinger har været alvorlige fra starten. Det er ikke sandsynligt med militær magt, men det er ikke udelukket endnu. Vi skal være forberedt på alt, der er muligt, sagde Jens-Frederik Nielsen.

Jens-Frederik Nielsen svarer derfor ikke konkret på, hvorfor naalakkersuisut ikke tidligere har lavet en plan.

Først i et interview med KNR 12. januar, brugte han ordet ‘alvorlig’ om situationen.

Ellers har formanden for naalakkersuisut tidligere talt truslerne fra USA ned.

Múte B. Egede tilføjer, at naalakkersuisut vil orientere yderligere gennem flere pressemøder eller gennem orientering af pressen.

Koordinerende beredskabshold

Múte B. Egede fortalte på pressemødet, at man har sammensat en koordinerende beredskabshold.

Holdet kommer til at bestå af diverse relevante myndigheder såsom departementer, Grønlands Politi, Arktisk Kommando med mere.

- Gruppen vil orientere hele samfundet om, hvad vi kan gøre. Den skal fremover bruges som værktøj. 


Herefter nævnte han forskellige eksempler på, hvad naalakkersuisut samarbejder om at forberede i beredskabet.

Det er på områder såsom svigt i strømforsyningen og i kommunikationen.

Herefter understregede han, at det ikke kun er naalakkersuisut, som har ansvaret for at gøre befolkningen forberedte. Der ligger også et individuelt ansvar.

- Vi har alle en pligt til at være forberedte. Vi skal stå sammen, og det er noget, som efterspørges af alle, sagde Múte B. Egede.


Efter Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede præsenterede naalakkersuisuts nye initiativer, var det tid til, at pressen kunne stille spørgsmål. 

Her var det særligt truslerne fra den amerikanske præsident Donald Trump, som journalisterne fokuserede på.

Behov for styrket militær

Da det kom til den konkrete situation med USA, fortalte Múte B. Egede, at naalakkersuisut har forståelse for, at det er svært at tale om.

- Det mærker vi hos børn og ældre, når vi snakker om situationen, hvor følelser er indblandet. Det er en svær tid for os, sagde viceformanden for naalakkersuisut.

Selvom situationen er svær, fortæller Múte B. Egede, at befolkningen og naalakkersuisut bør forvente endnu mere pres fra USA i den kommende tid.

Foto © : Markus Valentin / KNR

Naalakkersuisut finder det usandsynligt, at situationen udvikler sig til brug af militær. Det fortalte både Jens-Frederik Nielsen og Múte B. Egede.

Men det kan ikke udelukkes. Det skyldes, at Donald Trump ikke udelukker det.

- Hvis vi kigger på forsvarsdelen kan vi se, at der er en skærpet oprustning fra andre lande. Vi bliver nødt til at have en større militær tilstedeværelse, sagde Múte B. Egede.

En journalist fra DR spurgte Jens-Frederik Nielsen, hvordan han ville beskrive situationen.

- Vi kan ikke udelukke noget som helst, når han siger, at han vil eje og overtage Grønland. Det er uacceptabelt ikke at overholde internationale regler. Vi har været allieret i mange år, og vi vil gerne have et større samarbejde, sagde Jens-Frederik Nielsen.

Múte B. Egede fulgte op med at fastslå, at Grønland aldrig har været USA’s fjende.

- Vi har været loyale; ligesom de vestlige og nordiske lande. Situationen er svær at sluge for naalakkersuisut, hvor man gennem medierne har meldt ud, at man stadig lægger et pres. Vi siger fra, og vi melder ud, at vi gør noget ved dette område og øger (den militære, red.) tilstedeværelse og øvelser i Grønland.

EU og Trumps næste tale

Den samme journalist fra DR spurgte Jens-Frederik Nielsen ind til, om det øgede samarbejde med EU også kan betyde, at Grønland vil være en del af EU.

Det afviste formanden for naalakkersuisut.

- Vi arbejder på et større samarbejde med EU. Det har vi været i gang med i længere tid. Vi vil ikke være en del af EU, men vi vil gerne have et større samarbejde, sagde Jens-Frederik Nielsen.

Múte B. Egede istemte sig samme budskab.

- Allierede skal samarbejde, men formålet er ikke at være en del af EU, men at få et større samarbejde, som gavner Grønland. Det har vi arbejdet for i flere år.

- Lige nu arbejder vi i Grønland ud fra vores mest grundlæggende værdier: selvstændighed, demokrati og respekt for andre lande. Det er det, der bliver angrebet lige nu. Lad os løse udfordringen først og lad os så se på det andet bagefter.

I morgen skal Donald Trump holde tale i Davos, når World Economic Forum holder møde i Schweiz.

Derfor ville en journalist vide, hvor bekymret Jens-Frederik Nielsen er for, at EU kan stå sammen imod presset fra USA helt indtil enden af krisen.

- Naalakkersuisut deltager ikke i mødet i Davos, startede Jens-Frederik Nielsen med at slå fast.

- Vi taler om verdensordenen, respekt for national integritet og international lov, som skulle forene landene. Vi er glade for støtten fra vores allierede, men vi må respektere verdensordenen. 

- Det her er ikke en leg, og verdensordenen kan falde. Det vil ikke være godt. Vi har været tæt allieret med USA, og vi kan samarbejde endnu mere end i dag gennem dialog.