Historisk pressemøde om trusler fra USA: - Det er et spørgsmål om den verdensorden, vi kender

Formanden for naalakkersuisut og den danske statsminister fortalte på et pressemøde, at Kongeriget står sammen.
Foto © : Ann-Sophie Greve Møller / KNR
Skrevet af Markus Valentin
13. januar 2026 14:48

- Vi står i en geopolitisk situation lige nu. Hvis vi vælger mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark, Nato og EU. Tiden er ikke til splittelse, men at bygge sammen på det fællesskab, vi kender og ønsker.

Sådan sagde Jens-Frederik Nielsen (D) tirsdag, da han holdt pressemøde på Christiansborg med den danske statsminister Mette Frederiksen, som også havde et budskab til borgerne her i landet.

- Kære grønlændere. I skal vide, at vi står sammen. Det gør vi i dag, det gør vi i morgen, og det bliver vi ved med at gøre, sagde Mette Frederiksen.

Pressemødet kommer efter en uge med stigende pres på Grønland fra USA, og præsidentens udtalelser om, at 'ejerskab af Grønland er et psykologisk behov.'

Der har i de danske medier været spekulation om, hvorvidt naalakkersuisut står sammen om Kongeriget Danmark.

Det lagde formanden for naalakkersuisut hurtigt til jorden.

- Grønland vil ikke ejes af USA; ikke styres af USA; ikke være en del af USA. Vi vælger det grønland, vi kender i dag, og som er en del af Kongeriget Danmark.

- Nu står vi med en geopolitisk krise. Hvis vi skal vælge mellem USA og Danmark her og nu, så vælger vi Danmark, Nato og EU. Tiden er ikke til splittelse, men at bygge sammen på det fællesskab, vi kender og ønsker.

En journalist fra TV2 spurgte, om Grønland har stoppet at tale om selvstændighed, nu hvor Jens-Frederik Nielsen taler om at naalakkersuisut vælger Danmark til.

- Vores interne forhold er noget, vi løbende drøfter. Tiden er til at stå sammen. Grønland står i Kongeriget Danmark og står fuldstændig sammen om at beskytte de fundamentale principper, der er i verden, svarede formanden for naalakkersuisut.

USA's ønske om Grønlandsk kontrol

Den 23. december 2024 udtalte Donald Trump, at han mener, USA skal have ejerskab over Grønland. Sidenhen er budskabet blevet gentaget i flæng af både ham selv og hans ansatte.

7. januar landede Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., i Nuuk, hvilket fik hele verdens opmærksomhed rettet mod Grønland.

Samme dag sagde den kommende præsident, at han ikke vil udelukke at bruge økonomisk eller militær tvang for at få kontrol over Grønland - på trods af at USA og Danmark begge er medlemmer af Nato og på trods af, at USA har haft en militær tilstedeværelse i Grønland siden Anden Verdenskrig.

13. marts blev præsident Trump spurgt ind til, om han ville annektere Grønland. Her svarede han, at han: - Jeg tror det vil ske.

15. marts gik nuumiut på gaden i demonstration mod USA's ønske om at overtage Grønland. Muligvis den største demonstration i landets historie.

Efter længere debat og varsel om demonstrationer aflyste hustruen til den amerikanske vicepræsident J.D. Vance et ellers planlagt besøg til Sisimiut. I stedet landede parret d. 28. marts på Pituffik Space Base, hvorfra der blev holdt pressemøde.

10. april afslørede The New York Times, at den amerikanske strategi nu var at overtale grønlænderne til at blive en del af USA - blandt andet gennem blød magt og gennem private investeringer.

6. maj kunne Wall Street Journal afsløre, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har beordret lederne af efterretningstjenester såsom CIA, NSA og DIA til at øge indsamling af efterretninger i Grønland. Blandt andet lød ordren, at der skal laves en oversigt over grønlændere, som kan hjælpe USA med at opnå deres mål. Det fik flere eksperter og lande til at mistænke amerikansk spionage i Grønland.

27. august bekræftede PET og andre kilder for DR, at tre unavngivne amerikanske mænd har forsøgt sig med, hvad kilderne kalder "infiltration" og "påvirkningskampagner". De forsøger blandt andet at finde frem til sager, der kan splitte forholdet mellem Grønland og Danmark. Desuden er der lavet en liste over grønlændere, som kan hjælpe amerikanerne med at overtage Grønland ved at starte en løsrivelsesproces med Danmark.

8. december holdt den nyudnævnte amerikanske ambassadør til Kongeriget Danmark, Kenneth Howery, pressemøde i Hans Egedes Hus sammen med Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender. Her sagde han: - Vi (USA, red.) respekterer det grønlandske folks ret til selv at bestemme deres fremtid.

22. december udpegede præsidenten guvernøren i Louisiana, Jeff Landry, til særlig udsendning til Grønland. Guvernøren fortalte selv, at hans mål er at gøre Grønland til en del af USA. Samme dag gentog præsidenten sit ønske om, at Grønland til en del af USA.

8. januar 2026 udtalte Donald Trump i New York Times, at et ejerskab over Grønland er et 'psykologisk behov for succes'. Desuden 'kan det blive et valg' mellem ejerskab over Grønland eller at USA er med i Nato.


Verdensordenen er på spil

Både Jens-Frederik Nielsen og Mette Frederiksen var oppe på den helt store klinge, da de leverede deres budskaber.

- Vi står i orkanens øje i Grønland. Vi står midt i det her pres.  Men det er også et spørgsmål om den verdensorden vi kender. Hvis den falder, så ser Grønland og resten af verden ind i udfordringer, som er svære at bokse med, sagde Jens-Frederik Nielsen.

Der har tidligere været forskel på, hvordan Jens-Frederik Nielsen og den danske statsminister har omtalt situationen med USA.

Her har formanden for naalakkersuisut manet til ro, mens Mette Frederiksen har talt om, at faren endnu ikke er ovre.

I går fortalte Jens-Frederik Nielsen for første gang til KNR, at situationen er alvorlig. Det samme nævnte han på pressemødet i dag.

- Situationen er meget, meget, meget alvorlig, og de politiske interesser har lagt et kæmpestort pres på vores land og dens befolkning, sagde formanden for naalakkersuisut.

Lignende udtalelser om verdensordenen kom fra den danske statsminister.

- Det handler om, at små lande ikke skal frygte store lande. Vi står op for verdensordenen. Vi kommer sammen (til USA, red.), og vi går sammen. Vores budskab er klart: Grønland er ikke til salg. 

Sikkerhed i Arktis

Præsident Donald Trump har gentagende gange begrundet sit ønske om at overtage Grønland med argumentet om, at USA har brug for landet grundet national og international sikkerhed.

På tirsdagens pressemøde spurgte KNR Jens-Frederik Nielsen, hvor grænsen går til, hvad naalakkersuisut vil acceptere fra USA.

- Vi har sagt det fra dag ét, og vores linje er fuldstændig klar: Grønland vil altid være en del af den vestlige alliance, som vi baserer vores værdier på.

Også den danske statsminister talte om at Grønland og Danmark står sammen om sikkerheden i Arktis inde for Nato-samarbejdet.

- Hvis det handler om sikkerhed, så er der meget mere, vi kan og skal gøre i fællesskab, sagde Mette Frederiksen.

- Ligesom de baltiske lande ikke står alene med at forsvare Natos østlige flanke mod Rusland, fordi det er et fælles anlæggende for hele alliancen, så gælder det samme i Arktis.