Efter en helt ekstraordinær uge med historiske møder mellem Grønland, Danmark og USA, er der ifølge Pipaluk Lynge (IA), formand for Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg i Inatsisartut, endelig sat gang i den dialog, hun har længtes efter.

Igen og igen har det lydt fra den amerikanske præsident Donald Trump, at Grønland bør være en del af USA. Og efter nytår tog udviklingen pludselig fart.

Fredag mødtes Pipaluk Lynge og de andre Inatsisartutmedlemmer fra Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg med 11 amerikanske kongresmedlemmer og politikerne fra Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget. Her havde hun et budskab til de amerikanske politikere, som hun håber, de bringer med sig hjem.

- Vi er en del af Nato, vi er glad for at være en del af Nato, og vi støtter Nato. Vi vil gerne samarbejdet i Nato. Grønland er blevet symbol på demokrati, diplomati og frihed, fordi vi er en del af Nato og den internationale lov. Hvis man tager Grønland, synker alt det med, siger hun.

Nato er vejen frem

Mødet kommer i slipstrømmen på et andet møde, der trak verdenspressens opmærksomhed. Onsdag mødtes de tre udenrigsministre Vivian Motzfeldt (S), danske Lars Løkke og amerikanske Marco Rubio og den amerikanske vicepræsident J.D. Vance i Washington.

Det resulterede i, at der nu er nedsat en arbejdsgruppe, hvor topdiplomater skal se på, hvordan USA’s ønsker vedrørende sikkerhed kan opfyldes, uden at de krænker de territoriale grænser eller Grønlands ret til selvbestemmelse.

Selvom det ikke har fået Trump til at ændre på ambitionen om at overtage Grønland, så er der i det mindste en dialog i gang nu, lyder det fra udvalgsformanden.

- Jeg hører ét ord – dialog. Samarbejde, kompromis, håb. At vi i fællesskab med Nato kan finde løsninger, siger Pipaluk Lynge.

Men godt et døgn efter, at den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen havde annonceret mødets udfald, så udtalte pressesekretær fra Det Hvide Hus Karoline Leavitt, at arbejdsgruppen mellem USA, Danmark og Grønland skal drøfte "overtagelsen af Grønland".

Pipaluk Lynge, hvordan forholder du dig til, at USA efter sigende har en helt anden idé om, hvad arbejdsgruppens formål er?

- Jeg tror, vi skal vænne os til, at det er sådan de taler. De er bombastiske. 

- Men denne her samtale med de amerikanske politikere er også en mulighed for at vise, hvad vi er villige til at samarbejde om, og hvad der for det grønlandske parlament kan lade sig gøre, uden at vi bliver en del af USA.

Er du bekymret for, at det kan komme til en annektering?

- Vi lytter alle sammen til, hvad der bliver sagt i det Hvide Hus. Vi ved, at der er forskellige scenarier og muligheder. Men vi er nødt til at huske på, vi er en del af Nato. Jeg synes, vi skal samarbejde igennem Nato og finde ud af, hvad vi kan gøre mere i Nato, siger hun.

Må gå på kompromis

Samme dag som det famøse møde i Washington løb af stablen, begyndte flere Nato-lande at sende styrker afsted til Grønland. 

Dagen forinden havde den danske forsvarsminister Troels Lund Poulsen udmeldt, at der vil større og mere permanent tilstedeværelse af dansk forsvar i Grønland også med deltagelse af andre lande.

I mange år har man forsøgt at holde Arktis som lavspænding. Men det er ikke længere muligt, mener Pipaluk Lynge.

Selvom inuit altid har været et fredeligt folk, er vi nødt til at se i øjnene, at militær tilstedeværelse er nødvendigt, lyder det.

- Hvis det er det, der gør, at vi beholder vores ret til suverænitet og til selv at bestemme vores fremtid, så bliver vi nødt til at gå på kompromis, siger hun.

Kompromiserne stopper ikke der. 

Tidligere på ugen var formanden for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) ude med klar tale, da han på et pressemøde sagde, at Grønland ikke vil være en del af USA. At Grønland vælger EU, Nato og Kongeriget Danmark.

Samtidig opfordrede formanden også til, at tiden ikke er inde til at tale om selvstændighed nu.

Og det er forståeligt, mener Pipaluk Lynge.

- Der er ingen tvivl om, at vi alle ønsker selvstændighed. Men jeg kan også godt forstå situationen lige nu, når der er så meget pres udefra.

- Det er ikke fordi, vi giver afkald på målet om selvstændighed, vi sætter bare tingene lidt på pause, fordi vi er nødt til at passe på, og vi er nødt til at lægge alle kræfter ind på ikke at blive en del af USA, siger hun.

Et nyt kapitel

Midt i den geopolitiske krise sker der også lyspunkter. I hvert fald mellem Grønland og Danmark.

Tidligere på måneden var Pipaluk Lynge ude med en krads kritik, da det kom frem, at Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk udvalg i Inatsisartut ikke var inviteret med til et fortrolig møde i Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, hvor Kongerigets forhold til USA.

- Man skal slå i bordet for, at der kommer en forståelse fra Christiansborg. Selv i disse tider skal vi slå i bordet for at få oplysninger.

- Det er en kolonialistisk tilgang, når vi bliver behandlet som andenrangsborgere, sagde hun.

Det fik siden formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Christian Friis Bach, til at igangsætte en række initiativer. Det har blandt andet resulteret i, at der efter opfordring fra nævnet nu stilles faciliteter til rådighed i Folketinget for fortrolige digitale videomøder mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

Derfor lyder der også andre toner fra Inatsisartutpolitikeren nu.

- Jeg synes, at der bliver lyttet fra Folketinget nu. Der bliver handlet. Jeg er ked af, at jeg først skulle slå i bordet, men Christian Friis Bach sætter gang i en masse ting for at imødekomme vores ønske.

- I stedet for at se det som en krise, så tager vi det også som et nyt kapitel og måde at gøre tingene på, siger hun.