Patienterstatningen forklarer afslag i spiralsagen

14 kvinder har fået afslag på godtgørelse fra Danmark i spiralsagen. Det skyldes enten, at kvinderne allerede har fået godtgørelse gennem et forlig med den danske stat, eller at deres oplevelser fandt sted efter 1991, forklarer Patienterstatningen.
Der var fuldt hus, da statsminister Mette Frederiksen undskyldte på vegne af Danmark til kvinderne i spiralskandalen ved et undskyldningsarrangement i Katuaq sidste år. Foto © : Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
04. november 2026 15:50

Mens 314 kvinder indtil videre har fået godtgørelse for ufrivilligt at have fået spiral, Depo-Provera eller p-stav, mens Danmark havde ansvaret for sundhedsområdet i Grønland, er 14 sager blevet afvist.

I 11 af de afviste sager skyldes det, at kvinderne var en del af søgsmålet mod den danske stat, hvor 143 kvinder krævede godtgørelse.

- Man kan kun få godtgørelse én gang. Så hvis man har fået 300.000 kroner via forliget, skal man ikke søge om godtgørelse efter den ordning, der følger af loven, forklarer Trine Berner Madsen, der leder indsatsen med godtgørelse hos Patienterstatningen.

Hvad er spiralsagen?

  • I 1960’erne og 70’erne fik over 4000 piger og kvinder i Grønland oplagt spiral. Det viser en uvildig udredning af antikonceptionspraksis – et andet ord for prævention – i Grønland, der dækker perioden 1960 til 1991. Pigerne var helt ned til 12 år.
  • Udredningen bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. I langt størstedelen af hændelserne havde kvinderne ikke givet samtykke til at få spiral.
  • Grønland var dengang et dansk amt.
  • Ifølge udredningen bundede spiralinitiativet blandt andet i danske myndigheders bekymring for den stigende befolkningsvækst og et ønske om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Historien tog fart, da DR-podcasten “Spiralkampagnen” tilbage i 2022 afdækkede, hvordan flere grønlandske kvinder fik spiral uden samtykke.
  • I 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De krævede samlet knap 43 millioner kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.
  • I august 2025 – kort tid før, at udredningen udkom – undskyldte den danske statsminister, Mette Frederiksen, på vegne af Danmark til kvinderne i sagen.
  • Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, undskyldte i samme ombæring til kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet. Landslægeembedet kender til 15 episoder.
  • Undskyldningen blev markeret i Nuuk den 24. september.
  • I december 2025 meldte den danske regering ud, at de vil udbetale en godtgørelse på 300.000 kroner til grønlandske kvinder, der fik spiral og præventionssprøjten Depo Provera uden samtykke, mens sundhedsvæsenet var under dansk ansvar frem til 1991. 
  • I august 2026 blev den lov, der skal gøre det muligt at udbetale godtgørelse, vedtaget i Folketinget.

Patienterstatningen har ansvaret for at behandle ansøgningerne om godtgørelse fra den danske stat.

- Kvinderne har i stedet fået deres godtgørelse via forliget, som blev indgået lige inden loven trådte i kraft, fortsætter Trine Berner Madsen.

I marts 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralskandalen den danske stat. Kvinderne, der er repræsenteret af advokat Mads Pramming fra Pramming Advokater, krævede hver 300.000 kroner i godtgørelse fra den danske stat for brud på menneskerettighederne.

I december sidste år meddelte den danske regering, at kvinder, der har fået spiral, Depo-Provera eller p-stav uden samtykke, har ret til godtgørelse fra den danske stat.

Trine Berner Madsen leder indsatsen med godtgørelse hos Patienterstatningen. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

I samme ombæring indgik staten og kvinderne fra søgsmålet et forlig.

Derfor skal de berørte kvinder, der var en del af søgsmålet, ikke ansøge om godtgørelse efter den almindelige procedure, som loven ellers foreskriver.

Tre sager i nyere tid

Derudover er tre sager blevet afvist, fordi hændelserne fandt sted efter 1991, hvor Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet fra Danmark, forklarer Trine Berner Madsen.

Kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1991, har ret til en godtgørelse på op mod 300.000 kroner fra Grønland.

I oktober sidste år åbnede naalakkersuisut for, at de berørte kvinder kunne søge om godtgørelse.

I september – knap et år senere – oplyste naalakkersuisut til KNR, at fem af de berørte kvinder havde fået godtgørelse, mens 109 ansøgninger fortsat var under behandling.

Over 1000 har ansøgt

1081 har indtil videre ansøgt om godtgørelse fra Danmark. 

Ifølge Trine Berner Madsen forløber behandlingen af ansøgningerne som forventet.

- Vi behandler sagerne løbende og så grundigt, som det kræver at vurdere, om kriterierne i loven er opfyldt. Vi gennemgår alle sagerne på baggrund af det materiale, vi har modtaget.

Et eksperthold fra Patienterstatningen har netop været på rundrejse i Grønland, hvor de besøgte Uummannaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Maniitsoq, Ilulissat og Nuuk.

Her informerede de de berørte kvinder om, hvordan de kan søge om godtgørelse.

Efterfølgende har flere kvinder fra Grønland søgt om godtgørelse. 31 procent af ansøgningerne kommer fra grønlandske kvinder bosat i Danmark, mens 66 procent kommer fra kvinder bosat i Grønland.

- Vi kan se, at der kommer rigtig mange ansøgninger på grønlandsk, efter at vores rejsehold har været rundt i Grønland. Det betyder selvfølgelig, at ansøgningerne skal oversættes.

- I de tilfælde kontakter vi også kvinderne og taler grønlandsk med dem. Så hvis man har søgt på grønlandsk, får man også en opringning eller et svar på sit brev på grønlandsk.

- Derfor er vi ved at ansætte endnu en medarbejder, som også kan grønlandsk, så vi kan imødekomme behovet, siger Trine Berner Madsen.