Dansk sundhedsminister om erstatning: - Det er en måde at vise, at vi lærer af fortiden

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde er glad for, at et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om erstatning til kvinderne fra spiralskandalen.
- Der er ingen tvivl om, at spiralsagen repræsenterer et mørkt kapitel i vores fælles historie mellem Danmark og Grønland, siger Sophie Løhde. Foto © : DR/John Johansen
11. december 2025 06:35

 - Der er ingen tvivl om, at spiralsagen repræsenterer et mørkt kapitel i vores fælles historie mellem Danmark og Grønland. Det er jo en sag, der har haft meget store konsekvenser for de berørte kvinder. 

- Derfor synes jeg, at det er godt og vigtigt, at et meget, meget bredt flertal i Folketinget nu også er enige om, at vi etablerer en mulighed for at kunne få individuel økonomisk godtgørelse.

Sådan lyder det fra den danske indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde oven på onsdagens nyhed om, at kvinderne fra spiralskandalen får erstatning fra den danske stat.

Godtgørelsen er individuel og lyder på 300.000 kroner til kvinder, der fik spiral eller præventionssprøjten Depo Provera uden samtykke, mens sundhedsvæsenet var under dansk ansvar frem til 1991. 

Samtidig gælder ordningen også for grønlandske piger, der fik opsat spiral uden samtykke på efterskoler i Danmark.

Det er den danske regering og et bredt flertal i Folketinget, der er blevet enige om at oprette en forsoningsfond, der skal give mulighed for godtgørelser. 

Tilbyde forlig

I mere end to år har en gruppe kvinder fra spiralskandalen kæmpet for at få erstatning fra den danske stat.

De har allieret sig med advokat Mads Pramming fra Pramming Advokater, der på vegne af 67 kvinder sendte et erstatningskrav afsted til den danske stat i 2023. Erstatningskravet lød på 300.000 kroner – altså det beløb, som regeringen nu vil udbetale.

I 2024 var antallet af kvinder vokset til 143, der nu stævnede den danske stat for brud på menneskerettigheder.

Hvad er spiralsagen?

  • I 1960’erne og 70’erne fik over 4000 piger og kvinder i Grønland oplagt spiral. Det viser en uvildig udredning af antikonceptionspraksis – et andet ord for prævention – i Grønland, der dækker perioden 1960 til 1991. Pigerne var helt ned til 12 år.
  • Udredningen bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. I langt størstedelen af hændelserne havde kvinderne ikke givet samtykke til at få spiral.
  • Grønland var dengang et dansk amt.
  • Ifølge udredningen bundede spiralinitiativet blandt andet i danske myndigheders bekymring for den stigende befolkningsvækst og et ønske om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Historien tog fart, da DR-podcasten “Spiralkampagnen” tilbage i 2022 afdækkede, hvordan flere grønlandske kvinder fik spiral uden samtykke.
  • I 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.
  • I august 2025 – kort tid før, at udredningen udkom – undskyldte den danske statsminister, Mette Frederiksen, på vegne af Danmark til kvinderne i sagen.
  • Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, undskyldte i samme ombæring til kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet. Landslægeembedet kender til 15 episoder.
  • Undskyldningen blev markeret i Nuuk den 24. september.

Sophie Løhde, hvorfor er det først nu, I vælger at give erstatning?

- Vi modtog udredningen tilbage i september måned, og nu følger vi så op her i december måned med at få lavet en meget, meget bred politisk aftale blandt Folketingets partier, som sikrer, at vi kan etablere muligheden for individuel økonomisk godtgørelse, siger hun og fortsætter: 

- Det er samtidig en del af den politiske aftale, at vi vil tilbyde de 142 kvinder, som har stævnet den danske stat, et forlig på 300.000 kroner, som også er det beløb, de har sagsøgt den danske stat for.

Sophie Løhde fortæller samtidig, at hun selv har haft lejlighed til at mødes med nogle af de berørte kvinder.

- Det har gjort meget stort indtryk på mig i forhold til det, de har været udsat for og båret på gennem livet.

Lære af fortiden

Siden spiralskandalen begyndte at rulle i 2022 har samtlige grønlandske politikere rettet skarp kritik af den danske regerings håndtering af sagen.

Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen(D), har blandt andet undret sig over, hvorfor ordet 'undskyld' var et svært ord at få sagt.

- Hvorfor er det så svært at sige undskyld? Vi ved, de her ting er sket, sagde Jens-Frederik Nielsen til DR i april.

I september satte den danske statsminister Mette Frederiksen så kurs mod Nuuk for, på vegne af Danmark, at undskylde for spiralovergrebene.

Det skete i forbindelse med, at en udredning, der kulegravede spiralsagen og andre præventionstiltag i Grønland, landede.

Er erstatningen også en mulighed for at vedholde en god relation mellem den danske regering og naalakkersuisut?

- Der er ikke nogen tvivl om, at en individuel økonomisk godtgørelse ikke kan fjerne den smerte og den sorg, som de berørte kvinder har været udsat for. Men det er en måde også at vise, at vi lærer af fortiden, at vi siger undskyld, og at vi også påtager os et ansvar, siger Sophie Løhde og tilføjer:

- Det er rigtig vigtigt nu, at vi viser med et meget, meget bredt flertal i Folketinget, at der også er solidaritet med de grønlandske kvinder.

Man regner med, at det er omkring 4.500 kvinder, der kan være berettiget til godtgørelsen. 

Det er muligt at søge godtgørelsen fra april næste år.