Ekspert: Der skal meget til, før Grønland kan få datacentre
Onsdag fortalte Erik Jensen (S) KNR om den rejse han og Finans- og Skatteudvalget har været på til Irland.
Her har de set på, hvad Grønland kan lære, når det kommer til at tiltrække investeringer til nye datacentre.
Håbet er, at datacentre kan bidrage til økonomien, så den er mindre afhængig af fiskeriet.
KNR har talt med Signe Ravn-Højgaard om, hvad der skal til for at bygge datacentre i Grønland.
Ud over at være direktør i Tænketanken Digital Infrastruktur har hun været adjunkt på Ilisimatusarfik, hvor hun forskede i teknologiselskabernes indflydelse på det grønlandske demokrati.
Selvom vandkraftværkerne kan levere grøn strøm, og det kolde klima er ideelt til datacentre, så er det tvivlsomt, hvor stor interessen er i dag for udenlandske investorer.
- Objektivt set i Grønland findes der nogle ressourcer, der er værdifulde til datacentre. Så det kunne godt pege på, at der var noget interesse. Men jeg ved ikke, hvor stor den er reelt, siger hun.
Uvisse indtægter
Da Inatsisartut skulle førstebehandle forslaget om en redegørelse for mulige datacentre, så blev særligt de nye vandkraftværker ved Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua nævnt.
Her forventes der at komme et overskud af grøn strøm, som landet eventuelt kan sælge til datacentre.
Men præcis hvor store indtægter, datacentre kan genere til landet, er svært at sige.
- Indtægterne kommer primært fra salg af energi og så fra selskabsskat, fortæller Signe Ravn-Højgaard.
- I Norge og Danmark ser vi, at de samfundsgavnlige effekter i form af arbejdspladser og medarbejdere, der betaler skat, er væsentligt færre, end man forventede, i forhold til hvad virksomhederne havde lovet.
Mangel på søkabler
Signe Ravn-Højgaard fortæller, at Irland med en af Europas laveste selskabsskatter, har fået alle de store techselskaber til at vælge landet som deres base i EU.
Det har ført til mange datacentre samt søkabler. Irland er desuden placeret godt i et relativt koldt klima og tæt på resten af Europa, hvor data skal bruges, og ud til Atlanterhavet, hvor søkablerne fra USA lander.
- Men der er ikke noget, der tyder på, at de store techvirksomheder har interesse i at bygge søkabler til Grønland, fortæller Signe Ravn-Højgaard.
Ifølge eksperten kræver datacentrevirksomheder typisk mindst tre uafhængige forbindelser. Her er Grønland udfordret i og ved, at vi kun har to kabler.
Her fortæller hun, at kablerne til Nuuk er gamle, og at andre byer kun har ét eller ingen kabler.
- Der er ikke nogen, der vil forbinde Grønland med søkabler på markedsvilkår. Derfor har vi Tusass, der er offentligt ejet til at sørge for det, så derfor ser situationen lidt anderledes ud i Grønland.
Dog er der en smule udvikling allerede nu, når det kommer til nye kabler.
I oktober afsatte Danmark tre milliarder kroner til et nyt søkabel. I november fik Tusass tildelt 255 millioner kroner til et søkabel mellem Aasiaat og Qaqortoq af Europa-kommissionen.
Hvis Irland kommer til at mangle strøm i 2035, som Erik Jensen fortæller, kan det så ændre markedsvilkårene, så flere har lyst til at investere i grønlandske datacentre; og måske også i søkabler?
- Alle forudsigelserne siger, at vores behov for data kommer til at stige helt vildt, så derfor får globalt øget behov for datacentre, fortæller Signe Ravn-Højgaard.
