Flere forhold vækker opsigt om muligt datacenter i Kangerlussuaq
9. februar mødtes den tidligere chef for formandsdepartementet Svend Hardenberg med amerikanske investorer og interessenter.
Sammen underskrev de et forståelsespapir, hvor de vil samarbejde om at bygge verdens største datacenter i Kangerlussuaq samt muligvis at byde ind på vandkraftværket ved Taseriaq og Tarsartuup Tasersua.
Der er tale om den tidligere Trump-ansatte Drew Horn samt en mand ved navn Dan Whaley.
Sidstnævnte har oprettet et firma ved navn AmForge Corporation, som på deres hjemmeside skriver, at Drew Horn, Dan Whaley og en tredje mand ved navn Neil Cohn er med i firmaet.
KNR havde en interviewaftale med Svend Hardenberg fredag 13. februar, hvor vi gerne ville have spurgt ind til deres planer.
Det blev aflyst aftenen før. Begrundelsen var, at KNR allerede har omtalt pressemeddelelsen.
Det har vi ikke.
Amerikansk investor eller påvirkningsagent
Der er tale om Svend Hardenbergs firma Inuit Development Company, som har indgået forståelsesaftalen med AmForge.
- Grønland har en unik beliggenhed, og vi er begejstrede over at indgå et partnerskab med Svend Hardenberg og Inuit Development Company, skriver Dan Whaley i pressemeddelelsen.
Lignende ord skriver Svend Hardenberg, der også beskriver, hvordan projektet vil sikre at strømmen fra et nyt vandkraftværk vil blive brugt.
- Vandkraftværket vil være i drift i mere end et århundred og skabe værdi for Grønland i meget lang tid, skriver Svend Hardenberg.
Sermitsiaq har tidligere i 2022 beskrevet, at Svend Hardenberg har været interesseret i at få adgang til vandressourcen ved Taseriaq gennem sit firma Inuit Development Company.
Drew Horn har allerede beskrævet i et interview med Berlingske, at de regner med til næste år at kunne åbne datacenteret ved brug af flydende LNG-gas fra USA.
Amerikanske forbindelser
Senere i 2028 forventer de to firmaer at kunne åbne datacenteret på fuld kraft med 1,5 gigawatt strøm med vandkraft.
Der er i sig selv ikke noget opsigtsvækkende i, at en grønlandsk virksomhed samarbejder med investorer fra USA.
Årsagen til KNR's interesse er, at Drew Horn tidligere har haft forbindelser til Donald Trump.
Der har været rygter om, om han er en af de tre mænd, som DR har bekrevet udfører påvirkningsarbejde i Grønland.
I et Interview med mediet Frihedsbrevet tidligere på måneden afviste Drew Horn at han har kontakt med de amerikanske efterretningstjenester. Over for Wall Street Journal afviste han ligeledes at være påvirkningsagent.
Men før han kunne svare på Frihedsbrevets spørgsmål, skriver mediet, at der seks sekunders stilhed, før han afviste at være blevet kontaktet af de amerikanske efterretningstjenester.
Selv har Svend Hardenberg oplyst til DR, at han ikke forholder sig til de politiske aspekter af sine samarbejdspartnere, da det er en opgave for naalakkersuisut at tage stilling til.
Det spekulationen om forbindelser til de amerikanske efterretningstjenester er ikke den eneste ting, der har vakt opsigt i sagen.
Borgmester bekræfter møde i Kangerlussuaq
Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling har tidligere oplyst til KNR, at de ikke har kendskab til amerikanernes planer.
I et skriftligt svar fra borgmesteren i Qeqqata Kommune, Malik Berthelsen (S), fortæller han, at han derimod har talt med dem om projektet.
- Jeg kan bekræfte, at planen for Kangerlussuaq (som er blevet præsenteret i pressen) for nylig er blevet drøftet med Svend Hardenberg, og at der i den forbindelse lige er blevet afholdt et møde i Kangerlussuaq på embedsniveau, skriver han og fortsætter:
- Vi prioriterer at deltage i udviklingen i vores kommune, og derfor støtter vi altid initiativer, der kan skabe erhvervsmuligheder, når de opfylder de fastsatte krav. I den forbindelse er jeg ikke i tvivl om, at hvis Svend Hardenbergs plan bliver realiseret, vil den være til gavn for Kangerlussuaq.
Til sidst oplyser han, at hvis selskabet sender en formel ansøgning om projektet til kommunen 'vil den som sædvanligt blive behandlet på almindelig vis'.
Urealistisk tidshorisont
KNR har også kontaktet Signe Ravn-Højgaard, som har en Ph.D. fra Ilisimatusarfik og er direktør i Tænketanken Digital Infrastruktur.
Hun fortæller, at hun ikke kender til andre projekter med datacentre i Arktis, hvor man melder noget ud på så tidligt et tidspunkt, før de nødvendige tilladelser er i orden.
- Som jeg forstår det, er projektet - som angiveligt skal være verdens største datacenter - meldt ud, før nogen tilladelser eller aftaler er på plads. Dermed er det jo bare en idé, fortæller hun.
Signe Ravn-Højgaard fortæller, at der er en masse tilladelser, som først skal være på plads. Derfor ser hun ikke den udmeldte tidshorisont som realistisk.
- Der er mange tilladelser, der skal gives, før et sådan datacenter kan bygges. Så derfor tvivler jeg stærkt på, at det kan være i funktion om 1,5 år og fuldt udbygget om 3 år, som investorerne har meldt ud.
Hun mener, at det er værd at holde for øje, at projektet måske mere handler om vandkraftressourcen fremfor blot et datacenter.
- Det centrale her er, hvis man kigger på projektet, at man ikke kun ser det som et datacenter-projekt, men også som en ambition om at udnytte de store vandkraftressourcer.
Forskeren sætter også spørgsmålstegn ved projektets økonomiske aspekter, selv hvis de får tilladelserne i orden.
- Investorerne har meldt ud, at de til en start vil have energiforsyning i form af flydende gas, siger hun og fortsætter:
- Det lyder både enormt dyrt og besværligt, og det tager lang tid både at bygge et datacenter og infrastrukturen omkring det. Det vil også tage lang tid at lave forundersøgelser og anlægge et søkabel, som i øvrigt også kræver en særlig tilladelse, da Tusass har koncession på anlæg af teleinfrastruktur.
