Der er ikke blevet sparet på de kritiske udmeldinger efter, at den nye forsvarsaftale, Arktisk-pakke 2, landede fredag i sidste uge. Det skete efter tætte - og lange - forhandlinger mellem den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (S).

Flere af Inatsisartut-politikerne kritiserer, at de ikke er blevet inddraget nok forud for forhandlingerne. Ifølge Pipaluk Lynge (IA), Pipaluk Olsen (D), Aki-Matilda Høegh-Dam (N) og Aleqa Hammond (S), der deltog i en debat i KNR-programmet Oqalliffik fredag, burde Vivian Motzfeldt have inkluderet Inatsisartut i højere grad.

Samme kritik har tidligere lydt fra to af landets borgmestre, Avaaraq Olsen (IA) fra Kommuneqarfik Sermersooq og Malik Berthelsen (S) fra Qeqqata Kommunia.

Men spørger man folketingspolitiker gennem 10 år, Aaja Chemnitz (IA), er udmeldingen noget anderledes. 

- Mange af vores ting er kommet med og fra mit synspunkt i hvert fald har der været en bedre inddragelse, end jeg har oplevet tidligere, siger hun.

Søkabel i sidste øjeblik

Aaja Chemnitz glæder sig særligt over, at et nyt søkabel til 3 milliarder kroner er en del af aftalen. 

På nuværende tidspunkt er der to søkabler i Grønland. Hvis en af dem bliver kappet over, vil landet miste internet i seks til ni måneder, siger Aaja Chemnitz. Derfor har hun igennem flere år kæmpet for endnu et søkabel, der kan supplere de to eksisterende.

- Det har været vigtigt for mig at få med i aftalen, og det gjorde det i sidste øjeblik, siger hun.

Aaja Chemnitz, nu siger du, at du har oplevet bedre inddragelse i forhandlingerne end tidligere. Hvor meget er du blevet inddraget?

- Jeg har været til et formelt møde med ministeren (Lund Poulsen, red.), og så har jeg haft nogle uformelle drøftelser med ministeren og forsvarsordførerne. Det har været vigtigt for mig at lave benarbejde til det sidste for, at det lykkedes med søkablet. Det er det vigtigste i denne her aftale, fordi det kommer befolkningen til gavn.

Kan misse chancen

Til gengæld ærgrer IA-politikeren sig over, at flere Inatsisartut-politikere og borgmestre ikke har oplevet at blive taget på råd under forhandlingerne.

Aaja Chemnitz fortsætter:

- Min bekymring går også på, at hvis vi fra Grønland side ikke er gode nok til at forhandle med Danmark, så er det også en misset chance for Grønland. Derfor har det været vigtigt for mig at være meget aktiv i forhandlingerne – også de uformelle forhandlinger.

Din partikollega, Avaaraq Olsen, har været ude og kritisere nogle af de nye initiativer i Nuuk blandt andet en orlogskaj i Nuuk Havn. Hvad tænker du om, at Forsvaret får flere kapaciteter i hovedstaden?

- At Arktisk Kommando gerne vil have nogle tidssvarende bygninger, det kan jeg sådan set godt forstå, og det bakker jeg også op om. 

- Jeg tænker med havnen, at det både bliver en mulighed for Forsvaret selvfølgelig, fordi det er dem, der kommer til at betale, men når Forsvarets skibe inklusiv de amerikanske skibe ikke bruger havnen, er der jo rig mulighed for, at andre kan bruge den. Derfor er det en ekstra mulighed for at lægge til ved en kaj, som ellers ikke ville have været der.

- Men jeg kan godt savne, at der er noget mere folkeoplysning til borgerne, så folk forstår, hvad det egentlig er for nogle beslutninger, der er truffet, og hvilke konsekvenser det har for os, der skal leve i det, siger Aaja Chemnitz. 

Vivian Motzfeldt forklarede i et interview til KNR tidligere på ugen, at det på grund af sikkerhedsforanstaltninger og følsomme oplysninger er begrænset, hvor mange man kan drøfte de nye initiativer med, mens forhandlingerne pågår.

- På grund af den skærpede tavshedspligt, er det kun udvalget og formændene i Inatsisartutpartierne, som vi har kunnet dele oplysninger med, siger Vivian Motzfeldt.

- Oplysningerne handler om forsvar, og nogle af dem er så følsomme, og har så storgrad af fortrolighed, at de kun har kunnet læses i særlige, sikrede lokaler, siger hun.