Naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen (IA), burde have meldt klart ud allerede i starten af februar, at der var uenighed i den forskergruppe, der står bag en ny rapport om spiralsagen.

 Sådan lyder det fra de to siumutkandidater, Ineqi Kielsen og Aka Hansen, der stiller op til Folketinget.

- Det er forbavsende, at det bliver meldt ud så sent, siger Ineqi Kielsen.

I godt halvandet år har forskerne gravet sig ned i, hvilke konsekvenser den danske spiralstrategi har for det grønlandske samfund, og om der var tale om folkedrab, da tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiraler i 1960’erne og år frem.

Den 6. februar lød det fra Naaja H. Nathanielsen, at naalakkersuisut nu havde modtaget rapporten, og at den skulle oversættes og behandles af naalakkersuisut. Det arbejde vil tage op til seks uger, stod der i en pressemeddelelse.

Men torsdag – seks uger pressemeddelelsen – kom der så en ny melding fra naalakkersuisoq om, at naalakkersuisut har modtaget to rapporter og ikke en. Det skyldes, at der har været en uoverensstemmelse mellem forskerne, så naalakkersuisut nu har modtaget to rapporter. 

I stedet forventer man nu, at begge rapporter bliver offentliggjort til maj.

Ineqi Kielsen har flere gange under valgperioden kritiseret, at den efterspurgte rapport ikke blev offentliggjort tidligere. Det undrer ham, at naalakkersuisut ikke fra start af meldt klart ud, hvad der var op og ned i forløbet.

- Vi havde en forventning om, at rapporten kom inde for seks uger. Nu har vi (Ineqi Kielsen og Naaja Nathanielsen, red.) været i en mudderkastning, fordi hun ikke har informeret ordentligt. Det er jeg ked af. Vores ønske er, at befolkningen har krav på at vide, om spiralerne udgjorde et folkedrab, siger han.

Naaja H. Nathanielsen stiller også op til Folketinget for Inuit Ataqatigiit.

Respekterer processen                                  

At rapporterne nu først udkommer til maj, skyldes ifølge Naaja H. Nathanielsen, at de skal igennem et såkaldt peer-review. Det er en proces, hvor de skal bedømmes af andre fagfæller, som sikrer, at de metodisk er i orden. Det er vigtigt, forklarer hun, netop fordi der har været en uoverensstemmelse i ekspertgruppen.

Samtidig skal begge rapporter oversættes, så de begge forelægger på både grønlandsk, dansk og engelsk.

Hun forklarer over for Sermitsiaq, hvorfor hun først nu har meldt ud om de interne stridigheder.

- Vi havde lige brug for en snak i departementet om, hvordan vi forholdt os. Vi skulle også have talt med forskerne, om de var med på, vi lavede et peer review, siger Naaja H. Nathanielsen over for mediet.

Spørger man Ineqi Kielsen, har han fuld forståelse for den proces, rapporterne skal igennem. Han ville bare gerne have haft klar besked om processen fra starten.

- Det gør rapporterne stærkere, og jeg respekterer fuldt ud den akademiske praksis, siger han og tilføjer:

- Men man burde have informeret befolkningen, da man modtog redegørelsen.

‘Uacceptabelt’

Hans partifælle Aka Hansen mener derimod, at rapporterne bør udkomme nu, som de er.

Det er “uacceptabelt at forhale sandheden om sprialskandalen”, skriver hun i et opslag på sociale medier og tilføjer, at hun er “dybt forarget”.

- Der er mange kvinder, der har henvendt sig til mig og sagt, at de er kede af, at den (rapporten, red.) ikke er kommet ud. De mangler svar på, om det er et folkedrab, der er sket. Det er mærkeligt, at det bliver forhalet, uddyber hun over for KNR.

Samtidig anerkender hun, at det er vigtigt at skabe de bedst mulige rapporter, men påpeger samtidig, at der er mange, der venter på svar.

Hvorfor er det vigtigt, at rapporterne udkommer nu og ikke vente til maj måned, så der netop er mulighed for at sikre kvaliteten af rapporterne?

- For os er det vigtigt, at vi har det bedst mulige forhandlingsgrundlag, når vi kommer i Folketinget. Derfor er det ærgerligt, at den ikke er kommet ud endnu, siger Aka Hansen.

Både hende og Ineqi Kielsen understreger, hvor vigtigt spørgsmålet om folkedrab er. Det kommer til at være en stor sag for de fremtidige grønlandske folketingsmandater, mener de.

- Det ville netop have været godt at tage debatten, fordi befolkningen har krav på at vide inde et folketingsvalg, hvordan den person, de sender i Folketinget, vil behandle denne her sag, siger Ineqi Kielsen.