Var det folkedrab, da tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik oplagt spiral i 1960’er og årtier frem?

Svaret på det spørgsmål gemmer sig lige nu i en rapport, som et hold af eksperter igennem halvandet år har gravet sig ned i. De har undersøgt, hvilke konsekvenser spiralstrategien havde for det grønlandske samfund.

Selvom rapporten med det store spørgsmål landede i starten af februar, er det endnu ikke offentligt, hvad eksperterne er nået frem til. Og vi må vente nogle måneder endnu, lyder det i en pressemeddelelse fra Naaja H. Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for justitsområdet.

Det skyldes, forklarer Naaja H. Nathanielsen i pressemeddelelsen, at der har været en “faglig uoverensstemmelse i forskergruppen” og “til dels en bekymring for den geopolitiske situation”.

Den amerikanske præsident Donald Trump har gentagende sagt, at USA bør overtage Grønland.

I december og januar valgte to af eksperterne at træde ud af ekspertgruppen. Det har resultereret i, at de i stedet har afleveret deres eget separate bidrag.

- Jeg har stor forståelse for den interesse der er for ekspertgruppens arbejde. Det er et vigtigt bidrag til belysning af et meget svært emne. For mig er det vigtigste at de berørte kvinder, og samfundet som helhed, får belyst antikonceptionssagen i et menneskeretligt perspektiv, udtaler Naaja H. Nathanielsen i pressemeddelelsen.

Antikonceptionssagen er naalakkersuisuts betegnelse for det, der også er kendt som spiralsagen.

Bør ikke bruges som våben

De to rapporter er afleveret på henholdsvis engelsk og dansk og er nu ved at blive oversat, så de begge er på grønlandsk, engelsk og dansk.

Derudover skal rapporterne igennem en fagfællesbedømmelse, hvor andre eksperter inde for samme område vurderer rapporterne, inden de bliver udgivet.

Det er en proces på flere måneder, og derfor bliver rapporten først offentliggjort i slutningen af maj, lyder det fortsat i pressemeddelelsen.

Samtidig afviser Naaja H. Nathanielsen, at rapportens udgivelse er forsinket på grund af den geopolitiske situation, som der ifølge naalakkersuisoq spekuleres i.

- Der er tale om en fagligt bidrag til belysning af et mørkt kapitel i vores historie. Denne sag bør ikke bruges som våben i en politisk strid. Det vil være respektløst overfor sagens alvor. Et fællesskab skal kunne rumme uenigheder og ingen nutidige handlinger kan ændre fortiden, udtaler hun.

Forskergruppen, der indtil december sidste år bestod af Dalee Sambo Dorough, Miriam Cullen, Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard, sætter pris på, at naalakkersuisut har modtaget begge rapporter.

- For os har det vigtigste været at aflevere professionelle produkter, vi hver især kan stå inde for. Vi ser frem til at kunne fremlægge for offentligheden, og besvare spørgsmål derefter, siger de i en fælles udtalelse.

Det fremgår ikke, hvem af eksperterne der har besluttet at træde ud af ekspertgruppen.

Vil have rapport frem i lyset

Siumuts Ineqi Kielsen, der stiller op til Folketinget, har flere gange under valgkampen kritiseret, at rapporten endnu ikke er offentliggjort.

Ifølge siumutskandidaten rummer rapporten viden og konklusioner, der “vil kunne danne grundlag for politiske prioriteringer, krav, forhandlinger og eventuelle internationale tiltag”, udtalte han i en pressemeddelelse.

KNR følger op med et interview med Naaja H. Nathanielsen.