Naaja H. Nathanielsen om uenighed i rapport: - Det er selvfølgelig frustrerende

Naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen (IA), fastholder, at det er bedre at vente med at offentliggøre ny spiralrapport.
Ifølge Naaja H. Nathanielsen offentliggøres de to nye spiralrapporter i maj. Foto © : James Brooks/AFP/Ritzau Scanpix
19. marts 2026 13:24

Mange øjne hviler i de her dage på Naaja H. Nathanielsen (IA), naalakkersuisoq for justitsområdet. For hendes departement ligger lige nu inde med en rapport med flere ubesvarede spørgsmål om spiralsagen.

I starten af februar landede en rapport, som naalakkersuisut igangsatte for halvandet år siden. Et eksperthold har gravet sig ned i, hvilke brud på menneskerettigheder, der var tale om, da tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral – og ikke mindst: var der tale om folkedrab?

Rapporten er endnu ikke offentliggjort, og vi må væbne os med tålmodighed nogle måneder endnu. Ifølge Naaja H. Nathanielsen har der nemlig været en uoverensstemmelse mellem forskerne i ekspertgruppen, der resulterede i, at to af eksperterne trådte ud. 

Nu har naalakkersuisut derfor modtaget to rapporter, som skal igennem en faglig vurdering af nogle andre forskere inden offentliggørelsen. Samtidig fremgår det også af en pressemeddelelse, at der i ekspertgruppen var “til dels en bekymring for den geopolitiske situation”.

Naalakkersuisut igangsætter undersøgelse af spiralsagen

  • I august 2024 igangsætter naalakkersuisut en undersøgelse af 'de menneskeretlige aspekter af spiralsagen', som også bliver kaldt antikonceptionssagen.
  • Den fokuserer på, hvilke menneskeovertrædelser der er sket i spiralsagen og undersøger de juridiske spørgsmål heriblandt, om der var tale om folkedrab.
  • Undersøgelsen er pågået sideløbende af den uvildige udredning af spiralsagen, som blev aftalt mellem naalakkersuisut og den danske regering. Ifølge Naaja H. Nathanielsen (IA) igangsætter naalakkersuisut egen undersøgelse, da disse spørgsmål ikke er en del af den uvildige udredning.
  • Undersøgelsen har også fokus på sager om ufrivillig præventionsbehandling, der er sket efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.
  • Rapporten skulle oprindeligt afleveres i maj 2025, men blev forsinket. Den blev rykket til februar 2026.
  • Ekspertholdet består af advokat Dalee Sambo Dorough, advokat Jonas Christoffersen, forsker i psykologi og chefpsykolog i Kommune Qeqertalik, Jensine Nedergaard, og forsker og jurist Miriam Cullen.
  • Efter en uoverensstemmelse i ekspertgruppen besluttede to af eksperterne at træde ud af holdet i december og januar 2026. De har afleveret en rapport for sig. Dermed har naalakkersuisut modtaget to rapporter. Det fremgår ikke, hvem af eksperterne, der ikke længere er en del af holdet.

Spørger man Naaja H. Nathanielsen har forsinkelsen af rapporten dog ikke noget at gøre med den igangværende krise mellem Grønland, Danmark og USA.

Kan der være en risiko for, at forskernes bekymring for den geopolitiske situation har indflydelse på rapporterne?

- Nej, det tror jeg ikke. De er meget professionelle og dygtige akademikere, som har forholdt sig til opgaven. Vi har bare villet være helt sikre på, at det, der kommer ud, ikke kan angribes, så vi ikke skal diskutere, hvorvidt arbejdet er i orden eller ej. Så vi bliver nødt til at sende det forbi en tredje part.

Er du bekymret for, at den her rapport lander midt i den igangværende krise?

- Nej. Vi bliver nødt til at skille tingene ad. Det her er en alvorlig sag, som vi har et ønske om at få afdækket, og det er en del af vores historie. Jeg ser ingen grund til, at en given situation skulle ændre noget på det.

- Det har jo ikke noget med geopolitik at gøre, hvad der står i de rapporter. For mig at se, skal vi passe på, at vi ikke udøver selvcensur af en eller anden art, siger Naaja H. Nathanielsen.

Op til læserne

Med to rapporter og en intern uenighed mellem eksperterne er spørgsmålet også, hvilken rapport vejer tungest?

Ifølge Naaja H. Nathanielsen er ekspertgruppen den, der oprindeligt blev nedsat, og som nu består af to eksperter.

- Men vi har ingen interesse i at give mindre stemme til de andre, siger hun og fortsætter:

- Så vi har valgt at modtage to rapporter, der er forskellige, og på hver sin måde bidrager til et fuldt billede. Og så tænker jeg, at det må være op til læserne at finde ud af, hvad der er af værdi i de rapporter.

Hvad er spiralsagen?

  • I 1960’erne og 70’erne fik over 4000 piger og kvinder i Grønland oplagt spiral. Det viser en uvildig udredning af antikonceptionspraksis – et andet ord for prævention – i Grønland, der dækker perioden 1960 til 1991. Pigerne var helt ned til 12 år.
  • Udredningen bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. I langt størstedelen af hændelserne havde kvinderne ikke givet samtykke til at få spiral.
  • Grønland var dengang et dansk amt.
  • Ifølge udredningen bundede spiralinitiativet blandt andet i danske myndigheders bekymring for den stigende befolkningsvækst og et ønske om at reducere den grønlandske befolkningsvækst.
  • Historien tog fart, da DR-podcasten “Spiralkampagnen” tilbage i 2022 afdækkede, hvordan flere grønlandske kvinder fik spiral uden samtykke.
  • I 2024 stævnede 143 kvinder fra spiralsagen den danske stat. De kræver samlet knap 43 millioner kroner i erstatning for brud på menneskerettigheder.
  • I august 2025 – kort tid før, at udredningen udkom – undskyldte den danske statsminister, Mette Frederiksen, på vegne af Danmark til kvinderne i sagen.
  • Formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, undskyldte i samme ombæring til kvinder, der har fået prævention uden samtykke efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet. Landslægeembedet kender til 15 episoder.
  • Undskyldningen blev markeret i Nuuk den 24. september.

Fjerner det grundlaget for undersøgelsen, når eksperterne er uenige?

- Det synes jeg ikke. Det er jo ikke helt uset i verdenshistorien, at forskere kan være uenige om tilgangen eller andet. Det er selvfølgelig frustrerende, at det sker i denne her sag, fordi jeg havde helst været det foruden. Men det tager ikke noget væk fra rapporten, siger hun.

Det er ikke partipolitisk

Selvom rapporten endnu ikke har set dagens lys, er den blevet et omdrejningspunkt i valgkampen til Folketinget. Den 24. marts skal vi nemlig til stemmeurnerne for at vælge to nye grønlandske folketingsmedlemmer.

Det har fået siumutkandidaten Ineqi Kielsen til flere gange at efterspørge, at rapporten bliver offentliggjort. Den indeholder nemlig vigtig viden, mener Ineqi Kielsen, som har betydning for de politiske prioriteringer.

Naaja H. Nathanielsen afviser dog, at rapporterne bør komme for offentligheden på nuværende tidspunkt. 

- Vi vil ikke have en diskussion, der kommer til at handle om, hvorvidt den ene eller den anden rapport er mere valid. Derfor er vi sammen med forskerne blevet enige om, at så laver vi et peer-review, som er meget almindelige i forsknings kredse, siger hun.

Naaja H. Nathanielsen er også selv i gang med valgkamp. Hun stiller nemlig op til Folketinget for Inuit Ataqatigiit.

Det har eksperterne undersøgt

Ekspertholdet har haft til opgave at undersøge:

  • Brud på menneskerettigheder.
  • Hvorvidt spiralsagen har påvirket flere generationer af kvinder.
  • Hvilke konsekvenser sagen har haft for kvinderne, og hvordan sagen har påvirket samfundet.
  • Om oprindelige folk og kvinders rettigheder over egen krop er blevet overskredet, og hvilke konsekvenser, det har medført.
  • Om for eksempel sundhedspersonale systematisk har givet piger og kvinder prævention uden samtykke, efter sundhedsområdet blev hjemtaget i 1992.
  • Hvordan spiralsagen påvirker de berørte kvinder i dag.
  • Vurdere om sagen lever op til definitionen på et folkedrab heriblandt, om der har været forsøg på- eller et decideret folkedrab i henhold til FN’s Folkedrabskonvention.

Kilde: Naalakkersuisut - Departementet for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling

Anerkender du Ineqi Kielsens forespørgsel, at det her er vigtig viden i en politisk debat?

- Nej, jeg synes ikke, det her et  emne, der skal ud for at tækkes kandidater til et folketingsvalg. Det her er et meget alvorligt emne, og det er ikke partipolitisk. Det er noget, alle partier har været enige om skal afdækkes. 

- Så jeg vil ikke komme ud med to halvfærdige produkter eller to produkter, hvor der er uenighed. Jeg vil have, at det, der kommer ud, er noget, vi kan fæste lid til, og den proces, mener jeg er vigtigere for vores land historisk end lige nu.

Kan du forstå, at nogle politikere kan være utilfredse med, at du sidder inde med en viden om det her, som de ikke har mulighed for at få?

- Hvis jeg har brugt dette her partipolitisk, så kan jeg da godt forstå, at de for sure. Men det kunne jeg aldrig drømme om. Det er simpelthen ikke min opgave at gå ud og profilere mig på en sag, der handler om et så alvorligt emne. Og det håber jeg sådan set, at alle kandidater ved nærmere eftertanke kan forstå, siger Naaja H. Nathanielsen.

Rapporterne forventes at blive offentliggjort i maj måned.