Nogle vender hjem, andre bliver: Sådan flytter grønlændere mellem Grønland og Danmark
Måske er du selv flyttet fra Grønland til Danmark. Måske har du familie eller venner, der har gjort det samme.
I dag bor mere end 18.000 mennesker født i Grønland i Danmark. Men hvem flytter mellem Grønland og Danmark – og hvorfor? Og hvordan går det dem, der flytter?
Det undersøger en ny rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) under navnet ‘Bevægelser mellem Grønland og Danmark – Kortlægning af levevilkår og oplevelser med migration’.
Ifølge rapporten flytter godt 1.500 personer hvert år fra Grønland til Danmark. Bag tallene gemmer der sig vidt forskellige historier om nye muligheder, familiebånd og ønsket om et andet liv.
Spørger man Karen Margrethe Dahl, chefanalytiker i VIVE og medforfatter til rapporten, tegner der sig tre overordnede årsager til, at folk flytter.
- Nogle flytter, fordi de ønsker flere muligheder i livet, vil tage en uddannelse, har fået en kæreste eller gerne vil prøve at bo i et samfund med flere mennesker og muligheder, siger hun.
- Nogle flytter, fordi de oplever, at det er svært at bo i Grønland på grund af levevilkårene og velfærdssystemet.
- Og så er der nogle, der flytter, fordi de har personlige problemer, de gerne vil væk fra, uden nødvendigvis at have gjort sig mange overvejelser om, hvad de gerne vil opnå ved at flytte.
Undersøgelsen bygger på kvalitative interviews samt data fra Grønlands Statistik og Danmarks Statistik.
Svært at finde fodfæste
Rapporten ser nærmere på fire grupper af mennesker - studerende, pensionister, udsatte og folk der søger nye muligheder - der flytter mellem Grønland og Danmark, og som har forskellige grunde og erfaringer med at flytte.
Undersøgelsen viser, at over halvdelen af de 18-66-årige med grønlandsk baggrund i Danmark enten er i beskæftigelse eller under uddannelse.
Men tallene viser også, at det kan være svært at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked.
- For relativt mange sker der et fald i beskæftigelsen, når de kommer til Danmark, siger Karen Margrethe Dahl.
Hun peger på, at under halvdelen af dem, der var i beskæftigelse inden flytningen, er i beskæftigelse eller under uddannelse fem år efter ankomsten til Danmark.
Det kan blandt andet hænge sammen med sproglige og faglige barrierer.
Samtidig oplever flere at blive mødt med fordomme, hvilket også går igen i de personlige beretninger i undersøgelsen, forklarer hun.
Udsathed kan blive forstærket i Danmark
Nogle mennesker, der lever i udsatte positioner i Grønland, flytter til Danmark i håb om bedre vilkår.
Men for nogle bliver situationen i stedet mere vanskelig. Undersøgelsen peger på, at andelen, der lever i social udsathed, stiger efter flytningen.
- Typisk er flytningen gået relativt hurtigt. Det er lidt mere spontane beslutninger, og de har ikke økonomi eller viden til at få skabt en base i Danmark, inden de flytter, siger Karen Margrethe Dahl.
Flere oplever blandt andet hjemløshed og bliver nødt til at bo på herberg. For nogle familier kan det også føre til alvorlige problemer.
- Hvis det er folk med børn, ender flere med omsorgsproblemer og sager i kommunen, og en del oplever at få deres børn anbragt, siger hun.
Mange vender tilbage til Grønland
For mange er flytningen til Danmark ikke permanent. Omkring halvdelen af dem, der flytter fra Grønland til Danmark, er vendt tilbage til Grønland efter fem år. Efter ti år er det omkring 60 procent, der er flyttet tilbage.
Jo længere tid der går, desto færre vender dog tilbage, forklarer Karen Margrethe Dahl.
- Omkring 30-40 procent bliver permanent i Danmark. Sandsynligheden for at vende tilbage bliver mindre og mindre, jo flere år man er i Danmark, siger hun.
Det er især de unge og studerende, der vender tilbage til Grønland. Omvendt er det mindre almindeligt blandt dem, der har fået arbejde eller modtager offentlig forsørgelse i Danmark.
Flere af de interviewede i rapporten fortæller, at de gerne vil flytte tilbage til Grønland. Men det kan være svært at få ønsket til at blive til virkelighed.
Høje leveomkostninger, begrænsede muligheder for hjælp i sundheds- og velfærdssystemet og mangel på boliger er blandt de forhold, der kan stå i vejen for en tilbageflytning.
Et spørgsmål om muligheder – begge veje
Rapporten er bestilt af Socialministeriet på opfordring af parterne bag Nordatlantpuljen, som består af de fire nordatlantiske medlemmer af Folketinget og den danske regering.
Karen Margrethe Dahl håber, at rapportens resultater kan bruges til at forbedre vilkårene for mennesker, der flytter mellem Grønland og Danmark.
- Jeg håber, der er nogen, der vil bruge det til at tænke over, hvordan vi kan gøre det lettere at komme både den ene og den anden vej. Og selvfølgelig også, at man kigger på det og tænker, at folk helst ikke skal føle sig tvunget til at flytte fra et sted, de godt kan lide at bo, siger hun.
Det handler blandt andet om at sikre bedre muligheder for at finde en bolig og skabe en stabil hverdag – uanset hvor man ønsker at bo.
- Så kan man gøre noget for at hjælpe folk, så det bliver nemmere at finde en bolig dér, hvor de har lyst til at bo, og så man kan få sit liv til at hænge sammen, hvis man oplever nogle udfordringer, siger Karen Margrethe Dahl.
