USA-ekspert: Trump forsøger at sælge Grønlandsaftale som en sejr
Der gik ikke lang tid, fra de tre regeringsledere Donald Trump, Jens-Frederik Nielsen og Mette Frederiksen havde underskrevet den nye sikkerhedsaftale mellem USA, Grønland og Danmark, til Trump igen satte fokus på Grønland på sine egne kanaler.
For nyligt kaldte den amerikanske præsident aftalen for “sandsynligvis den største ejendomshandel, der nogensinde er indgået” under et vælgermøde i Dalton.
I sidste uge lød det også fra præsidenten, at Grønland nu er noget, USA kan “lægge på sin tallerken”.
Samme uge annoncerede Trump på sit sociale medie Truth Social, at “der er ved at blive gjort klar til en omfattende udforskning af olie, gas og mineraler i vores nye og smukke Grønland”.
Ifølge Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, er udtalelserne først og fremmest rettet mod et amerikansk publikum.
- Trump har behov for at sælge aftalen indenrigspolitisk til sit bagland og fremstille den som mere, end den er. Han vil gøre den til noget, der lever op til hans oprindelige ønske om at få kontrol og ejerskab over Grønland, siger han.
Samtidig understreger seniorforskeren, at Trumps udtalelser ikke stemmer overens med aftalens indhold.
Grønland bestemmer nemlig suverænt, om der skal gives tilladelse til at udvinde landets naturressourcer.
- Aftalen er vigtig for Trump, fordi den giver ham mulighed for at skabe en fortælling om, at USA har råderet og fri adgang. Det var jo netop det, han oprindeligt ønskede, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Uenighed kan føre til konflikter
Ifølge forskeren kan præsidentens udmeldinger varsle uenigheder og konflikter, når aftalen skal føres ud i livet.
- Når amerikanske virksomheder anmoder om tilladelse til at udvinde naturressourcer, og hvis det grønlandske embedsværk giver afslag på nogle af ansøgningerne, kan det føre til konflikter, hvor Trump kan forsøge at lægge pres på, siger han.
Selvom aftalen er nedskrevet sort på hvidt, skaber Trumps udmeldinger usikkerhed om, hvorvidt han vil stille yderligere krav, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard.
- Man har en aftale, som på papiret er meget klar, men der er forskellige udlægninger af, hvad den indebærer. Så længe Donald Trump er præsident, kan man formode, at USA vil forsøge at lægge pres på for at få sin egen fortolkning af aftalen til at gælde, uanset hvad der står på papiret, siger han.
Derfor giver det ifølge Rasmus Sinding Søndergaard anledning til, at Grønland og Danmark skal holde amerikanerne op på, hvad man er blevet enige om.
- Bare fordi Trump taler om, at han vil gøre det ene eller det andet, bliver det ikke nødvendigvis omsat til handling. Der er trods alt en aftale, som sætter ret klare rammer for, hvad USA kan gøre, og hvordan det kan ske, siger han.
Aftalen blev førstebehandlet i Inatsisartut den 12. oktober. Den er nu sendt videre til behandling i Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg.
Folketingets medlemmer skal også behandle aftalen. Førstebehandling finder sted i Folketinget torsdag den 12. november.
