Keira Kronvold fik tvangsfjernet sin datter. Nu venter hun på at få sagen genbehandlet
Der er spor af en nybagt mor i hvert eneste rum i Keira Alexandra Kronvolds lejlighed i centrum af Thisted.
En vugge med en sengehimmel af hvidt gennemsigtigt stof står placeret i stuen. Nede i ligger en kludebamse ved siden af en lille brun sparkedragt i plys. En bunke billeder af en nyfødt Zammi, en mørkhåret baby med blå øjne, er placeret i vuggen. 38-årige Keira Kronvolds ni måneder gamle datter.
På et af billederne kigger Zammi op på fotografen med et skævt smil. På et andet billede sover hun.
Selv har hun aldrig sovet i vuggen. Ligesom hun ikke har ligget på det puslebord, der er beregnet til hende. ‘Zammi’, står der med lyserød skrift på et hjemmelavet skilt på puslebordet, ved siden af ammeindlæg, cremer og bleer.
Zammi blev tvangsfjernet den 7. november sidste år to timer efter, at hun var kommet til verden på Thisted sygehus.
En anbringelse, der blandt andet beror på en forældrekompetenceundersøgelse (FKU), som er beregnet til at vurdere forældreevnerne.
Allerede under graviditeten med Zammi fik sagen opmærksomhed. I flere år har foreninger, Institut for Menneskerettigheder og flere forskere kritiseret danske kommuners brug af FKU på grønlandske familier i Danmark. Testene er nemlig tilpasset det danske sprog og kultur og tager ikke højde for kulturforskelle. Derfor frygter flere, at testene har ført til anbringelser på forkert grundlag.
En rapport fra 2022 viser, at grønlandske børn i Danmark er anbragt fem gange så ofte som danske børn.
For Keira Kronvold, der er fra Qeqertaq, blev den lykke, som fødslen af Zammi bragte, hurtigt erstattet af dyb sorg, da hun måtte give sin baby fra sig.
- Jeg vælger at amme Zammi og holder hende. Vi fik lov at lave et tryk af hendes hånd og fod. Jeg havde sørget for en lille taske til hende med tøj, bleer, sutteflaske, sut, babyolie og badesæbe, som jeg havde pakket med et brev til plejeforældrene, der fortalte, at hun hedder Zammi Juliane.
- Efter hun var blevet taget, kunne jeg ikke stoppe med at kigge på døren. Min krop rystede, jeg græd og følte, at jeg ikke kunne trække vejret. Det var voldsomt smertefuldt.
Nogle timer efter tog Keira Kronvold alene hjem til lejligheden i Thisted.
- Jeg krummede mig bare sammen inde i sengen, fortæller hun.
Kontaktede kommunen
10 år forinden, at Zammi blev født, kom Keira Kronvold første gang i kommunens søgelys i Thisted.
Kommunen ønskede at undersøge, om Keira Kronvold var egnet til at beholde sin dengang niårige datter og otte måneder gamle søn. Det var den såkaldte forældrekompetenceundersøgelse (FKU), der blandt andet indebar observation af familien i hjemmet, ligesom Keira Kronvold skulle igennem en række psykologiske tests. Hun havde ikke en tolk til rådighed.
Det resulterede i, at hendes datter kom i pleje hos en plejefamilie, mens hendes søn først flyttede hjem til bedsteforældrene og sidenhen sin far.
Selvom Keira Kronvold beskriver situationen som forfærdelig, var hun tryg ved, at sønnen var hos faderens familie, som hun også den dag i dag har en god relation til. Men hun lå søvnløs af bekymring over datteren.
- Det var forfærdeligt. Lige meget hvad jeg gjorde eller sagde, ville de (kommunen, red.) ikke lade mig vinde. Der var ingen mulighed for at få min datter hjem.
Da Keira Kronvold blev gravid med Zammi sidste år, begyndte bekymringerne straks at rumstere. Hun har forinden graviditeten været gravid før, hvor flere myndigheder ifølge Keira Kronvold prøvede at overbevise hende om at få en abort. Hun fik valget mellem, at barnet ville blive tvangsfjernet, eller at hun skulle få foretaget en abort.
Hun valgte abort. En beslutning, der stadig fylder hende med sorg. Så da hun blev gravid med Zammi, vidste hun, at hun ikke kunne gå igennem endnu en abort.
- Jeg kontaktede selv kommunen, fordi jeg gerne ville vise, at jeg kunne samarbejde i håb om at få lov til at beholde hende (Zammi, red.). Men det blev et mareridt. På ingen tid ringede de (kommunen, red.) og sagde, at de ville lave en FKU.
Det indebar blandt andet, at Keira Kronvold skulle igennem en ny psykologisk undersøgelse, ligesom psykologerne, der foretager undersøgelsen, skulle observere hende i samspil med en dukke, som hun skulle forestille, var hendes nyfødte datter.
Kommunen konkluderede, at hun ikke havde udviklet sig tilstrækkeligt siden anbringelsen af hendes to første børn, ligesom de vurderede, at hun er for følelsesmæssigt unuanceret til at beholde Zammi.
Samtidig er hendes mimik og danske sprog også for “unuanceret til, at det udelukkende er godt for et barn”, står der i undersøgelsen.
Mistede kultur og sprog
I de ni måneder, der er gået siden Zammi kom til verden i november 2024, har Keira Kronvold deltaget i flere demonstrationer foran Christiansborg for at få danske kommuner til at stoppe brugen af de omstridte tests.
Hendes nu 20-årige datter, Zoe Kronvold, har stået ved hendes side. Zoe Kronvold endte med selv at være anbragt i ni år. En anbringelse, som hun ikke selv ønskede, fortæller hun.
De første fem år var hun anbragt hos en plejefamilie, som hun havde det meget svært hos.
- Jeg oplevede, at jeg altid blev sat til at lave hverdagsopgaver i huset som at gøre rent og passe de andre børn. Jeg blev ikke spurgt, jeg fik bare besked på at gøre det. Jeg følte ikke, at de så mig som et barn, men som en indkomst, siger hun og fortsætter:
- Hver eneste nat græd jeg, før jeg faldt i søvn.
Zoe Kronvold begyndte i en ung alder at høre ubehagelige stemmer. Men selvom hun prøvede at gøre opmærksom på det, følte hun sig ikke taget alvorligt. I dag er hun diagnosticeret med skizofreni.
Hun finder en tegning frem, som hun har tegnet, der forestiller et ansigt med udspilede øjne og tænder, der minder om en zombie. Hun tegner for at bearbejde de oplevelser, hun har, fortæller hun.
På kommoden hos Keira Kronvold står en anden tegning, som Zoe har lavet, der forestiller Sassuma Arnaa med hvaler og fisk i håret. For anbringelsen resulterede i, at hun mistede den grønlandske kultur og sproget.
- Det er mest vreden, men også tristheden over, at jeg mistede en del af min identitet, siger hun.
Zoe Kronvold ser i dag sin mor flere gange om ugen, og de har en tæt relation, fortæller hun. Hun har stadig svært ved at forstå, hvorfor hun blev anbragt. Derfor kæmper hun for, at hendes lillesøster kommer hjem til moderen igen.
- Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at få Zammi hjem igen. Men det bryder mig ned at se min mor med så lille et håb, fordi kommunen ikke vil give hende en chance.
Et løfte til Zammi
I soveværelset står endnu en tremmeseng, hvor Keira Kronvold har lagt et hvidt broderet tæppe, som Zammi blev født på, sammen med den sparkedragt hun fik på efter fødslen.
Hver aften siger hun godnat til den tomme tremmeseng. Et ritual ud af mange, som hun holder fast i for at holde håbet oppe om, at datteren en dag kommer hjem.
Keira Kronvold har samvær med Zammi en time om ugen, som foregår i et kommunalt lokale til samvær i Thisted. Hun sidder med hvidt strikketøj i hænderne, der skal blive til et tæppe til Zammi.
- Jeg har altid noget med til hende. Tøj, mad, blomster. Det var et løfte, jeg gav til Zammi, da hun blev født.
- For to uger siden fik jeg for første gang lov til at gå en lille tur med hende udenfor. Indimellem falder hun i søvn hos mig.
- Vi bliver ved at bønfalde kommunen om mere tid sammen med hende. Jeg vil så gerne have hende hjem. Men det er lige meget, hvad jeg gør. Jeg kan ikke gøre noget på grund af FKU-testen, siger hun.
To måneder efter, at Zammi kom til verden i november 2024, besluttede den danske regering i samarbejde med naalakkersuisut at fremsætte et lovforslag for at stoppe brugen af de psykologiske tests på grønlandske forældre i anbringelsessager.
Loven trådte i kraft den 1. maj. I stedet er de danske kommuner nu forpligtede til at bruge en særlig enhed i Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur.
Samtidig skal den særlige enhed også genbehandle nuværende anbringelsessager af grønlandske børn, hvor der er foretaget FKU. VISO estimerer, at det er godt 315 sager, som de forventer at have gennemgået i løbet af 2026. En af de sager er Keira Kronvolds.
Hun har netop fået en mødeindkaldelse i august om hendes sag. Men selvom der er udsigt til at få mere afklaring, er Keira Kronvold ikke fortrøstningsfuld.
- Det er svært at gennemskue, om dem, der skal genbehandle anbringelsen, virkelig har kendskab til grønlandsk kultur og sprog. Jeg føler mig meget utryg ved det, siger hun.
En bekymring, som flere foreninger, der hjælper grønlandske familier i Danmark, også har luftet.
Men hun prøver at holde håbet oppe, siger hun, ved at fortsætte hendes ritualer. Det gør hun blandt andet ved at tænde lys. Zammi, skriver hun på et bloklys, og tænder det foran Thisted Kommune for enden af gaden, hvor hun bor.
Kommunen kommenterer
KNR har forelagt historien for Thisted Kommune. Da kommunen har tavshedspligt, er det ikke muligt at kommentere på konkrete sager.
Direktør i Børne- og familieforvaltningen i Thisted Kommune, Lars Sloth, skriver i et skriftligt svar til KNR:
- Det jeg kan sige om sagsbehandlingen i denne type af sager er, at der altid går et meget grundigt forløb forud for tvangsfjernelse af et barn. Det forløb indeholder en række forskellige vurderinger, hvor kommunen afdækker forholdene og sikrer, at en sag overholder både lovgivning og fundamentale retsprincipper.
- Hvorvidt en borger har brug for tolke-bistand i deres sagsforløb, aftales med borgen i det konkrete tilfælde. Thisted Kommune vil altid stille tolk til rådighed såfremt det vurderes at være det bedste for borgeren i forhold til forståelse af sagen.
- Med hensyn til kvaliteten af vores plejefamilier kan jeg oplyse, at der løbende sker supervision af plejefamilien, og opfølgning i forhold til samtale med det enkelte barn. I den forbindelse tales der altid med barnet om hvordan barnet trives, står der i et skriftligt svar.
KNR har også forelagt kritikken for Aalborg Universitetshospital, Thisted. I et skriftligt svar står der:
- Region Nordjylland/Thisted Sygehus udtaler sig generelt ikke om patientforhold og har derfor ingen kommentarer til de påstande, som fremsættes til KNR. Region Nordjylland arbejder altid ud fra principper om patientinddragelse, frihed og frivillighed i behandlingen.
