Socialminister reagerer på omgørelse i Ivana Nikoline Brønlunds sag

Den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, indskærper endnu engang regler over for kommunerne i anbringelsessager af grønlandske børn.
- Jeg synes det er dybt problematisk, at Høje-Taastrup Kommune ikke har fulgt den lovgivning, som vi har vedtaget i Folketinget, udtaler Sophie Hæstorp Andersen. Foto © : Mads Nissen/Ritzau Scanpix
23. september 2025 10:52

Det er dybt problematisk, at Høje-Taastrup Kommune ikke har fulgt den lovgivning, der er vedtaget i Folketinget. Sådan lyder det fra den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, efter, at en tvangsanbringelse i kommunen nu er blevet omgjort.

Sagen handler om grønlandske Ivana Nikoline Brønlund, der i august måned fik tvangsfjernet sin nyfødte datter, Aviaja-Luuna, en time efter fødslen. En beslutning, som Høje-Taastrup Kommune havde taget en måned før.

- Jeg synes det er dybt problematisk, at Høje-Taastrup Kommune ikke har fulgt den lovgivning, som vi har vedtaget i Folketinget. Der er lavet en alvorlig fejl, og jeg kan konstatere, at kommunen på den her baggrund har været samtlige sager igennem for at sikre sig, at lovgivningen bliver overholdt i de her sager, udtaler Sophie Hæstorp Andersen i et skriftligt svar.

Har endnu engang indskærpet reglerne

Tvangsanbringelsen af Aviaja-Luuna beroede på flere tests som led i en forældrekompetenceundersøgelse (FKU). 

For selvom Ivana Nikoline Brønlund er født i Grønland og har grønlandsk baggrund, vurderede kommunen, at hendes sag ikke er omfattet af en lov, der trådte i kraft den 1. maj. 

KRITIK AF TESTS I ANBRINGELSESSAGER AF GRØNLANDSKE BØRN

  • I dag bliver fem gange så mange børn fra grønlandske familier i Danmark anbragt udenfor hjemmet i forhold til børn fra danske familier. Det viser en rapport fra 2022 foretaget af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd i Danmark).
  • I 2023 pegede en rapport fra videnscentret VIVE på, at sagsbehandlere i danske kommuner mangler viden om grønlandsk kultur og sprog, og at det kan medfører misforståelser og fordomme.
  • Samtidig har der også været kritik af brugen af de såkaldte forældrekompetenceundersøgelser (FKU) i anbringelsessager af grønlandske børn. Det skyldes, at testene er tilpasset vestlig kultur og normer.
  • I marts 2023 afsatte den danske regering 7,8 millioner kroner over tre år til, at der bliver lavet nye forældretest og vejledning i sager om mulige anbringelser af børn fra grønlandske familier i Danmark.
  • Det skete efter forhandlinger, hvor de grønlandske folketingspolitikere, Aaja Chemnitz (IA) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq), krævede penge til nye tests.
  • I maj 2025 trådte en ny lov i kraft, hvor de danske kommuner nu er forpligtet til at bruge en særlig enhed under VISO med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog i anbringelsessager af grønlandske børn. Det skal erstatte de udskældte FKU.
  • Samtidig skal enheden gennemgå igangværende anbringelsessager, hvor FKU er blevet benyttet.

Ifølge loven skal kommunerne inddrage en særlig enhed i den nationale organisation, Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO), med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog inddrages i anbringelsessager af grønlandske børn i Danmark. Det skal ske i stedet for at anvende den kritiserede forældrekompetenceundersøgelse.

Mandag valgte Ankestyrelsen så at omgøre beslutningen om tvangsanbringelse. Ivana Nikoline Brønlund og datteren skal nu anbringes på et mor-barn hjem, hvor de skal lære hinanden at kende på ny, erfarer KNR. 

Socialministeren udtaler fortsat:

- Familier med grønlandsk baggrund skal kunne være trygge ved, at loven bliver overholdt. Jeg har derfor endnu engang indskærpet reglerne over for alle landets kommuner og understreget på det kraftigste, at der ikke må bruges standardiserede test i anbringelsessager om familier med grønlandsk baggrund, udtaler Sophie Hæstorp Andersen.