GE: Debat om udenlandsk arbejdskraft giver bekymring i store dele af erhvervslivet

Naleraq vil begrænse udenlandsk arbejdskrafts ophold i Grønland til fire år. Naalakkersuisut har lovet mere kontrol. Men erhvervslivet frygter konsekvenserne, fortæller GE.
- Vi kan også se, at de brancher, de arbejder i, er ved at ændre sig. Nu er der rigtig mange på fiskefabrikkerne, hvor de tidligere i højere grad arbejdede på restauranterne, har Nivi Olsen udtalt om udenlandsk arbejdskraft. Foto © : Markus Valentin / KNR
Skrevet af Emil Weis
12. november 2026 10:50

Tilbage i oktober rejste Naleraqs formand, Pele Broberg, debatten om udenlandsk arbejdskraft her i landet. 

I en forespørgselsdebat forslog han, at udenlandsk arbejdskraft højest skal kunne arbejde i Grønland i fire år. 

Efterfølgende fortalte den nu daværende naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Nivi Olsen (D), at naalakkersuisut ønsker at føre mere kontrol med udenlandsk arbejdskraft. 

Borgmester i Qeqqata Kommunia, Malik Berthelsen (S), fortalte dog til KNR, at den udenlandske arbejdskraft er virkelig værdifuld for kommunen, og at de kigger på at hente flere fra udlandet. 

Og nu får han opbakning fra Grønlands Erhverv, der peger på, at der helt generelt mangler medarbejdere til de grønlandske virksomheder. 

- Vi genkender fuldt ud den situation, som borgmester Malik Berthelsen beskriver i sin udmelding om udenlandsk arbejdskraft, udtaler formand for brancheudvalget Hotel og Restauration i GE, Lisbeth Hansen, i en pressemeddelelse: 

- Det er også vores erfaring, at behovet for medarbejdere i hotel-, restaurations-, engros- og detailbranchen ikke kan dækkes alene med den arbejdskraft, der er til rådighed lokalt.

Lokale medarbejdere står ikke for skud

Ifølge Grønlands Erhverv er der ikke farer for, at udenlandsk arbejdskraft skal udkonkurrere lokal arbejdskraft. 

Det har ellers været en problemstilling, som både Pele Broberg og Nivi Olsen har nævnt. 

- Vi er nødt til at føre mere kontrol, og samtidig skal vi sikre, at det ikke bliver en hindring for, at dem, der bor her og vores unge, kan komme ind på arbejdsmarkedet, har Nivi Olsen sagt til KNR. 

Grønlands Erhverv mener dog, at debatten om udenlandsk arbejdskraft må tage udgangspunkt i de faktiske forhold for virksomhederne. 

- Mange virksomheder gør allerede en stor indsats for at tiltrække og fastholde lokal arbejdskraft, men oplever samtidig, at antallet af tilgængelige medarbejdere ikke er tilstrækkeligt til at dække behovet, udtaler Lisbeth Hansen.

Erhvervsorganisationen peger i stedet på, at det vil få konsekvenser for hele samfundet, hvis man begrænser tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft. 

Derudover står Grønland overfor store udviklingsmuligheder. De kan dog kun realiseres, hvis der er tilstrækkelig arbejdskraft til rådighed for virksomhederne. 

- Den seneste debat om udenlandsk arbejdskraft giver anledning til bekymring i store dele af erhvervslivet, skriver Grønlands Erhverv i pressemeddelelsen.