Mikkel Jeremisassen trækker sig som formand for KNQK

Onsdag aften oplyser KNQK, at formand Mikkel Jeremiassen trækker sig som formand.
Foto © : Facebook
12. november 2026 07:49

Mikkel Jeremiassen er færdig som formand for KNQK. Det skriver bestyrelsen på Facebook onsdag aften.

Den seneste tid har foreningen været i fokus, fordi foreningen har brugt støttepenge til andet end det, de var godkendt til. Og tirsdag måtte Nivi Olsen (D) forlade sin post som naalakkersuisoq for kultur, idræt, uddannelse og kirke.

Samtidig har flere lokalforeninger i KNQK krævet en ekstraordinær generalforsamling, og foreningen skal betale de penge, den har brugt forkert, tilbage.

Foreningen var også i fokus tilbage i begyndelsen af 2025, hvor den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, og hans hustru skulle overvære  Avannaata Qimussersua, efter at foreningen tog imod et sponsorat fra det amerikanske konsulat. 

Besøget blev dog aflyst i sidste ende, og vicepræsidenten endte med at besøge Pituffik Space Base i stedet.