Naalakkersuisoq: Der skal føres mere kontrol med udenlandsk arbejdskraft

Der har igennem det seneste årti været en stigning af udenlandske statsborgere i Grønland. 

Og det kræver, ifølge naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, idræt og kirke, Nivi Olsen (D), at man fører større kontrol med de udenlandske statsborgere. 

- Vi skal føre mere kontrol, siger Nivi Olsen til KNR:

- Det vil sige med, hvem der kommer hertil, hvor mange måneder de arbejder, om de har deres familier med, og hvornår de rejser hjem igen. Vi har ikke præcise tal, og derfor halter vi bagefter, når der skal træffes beslutninger. 

Udmeldingen kommer, efter at Pele Broberg (N) i sidste uge forslog, at man indførte, at udenlandsk arbejdskraft højest kunne være i landet i fire år. 

- Der er blevet for mange, forstået på den måde, at de er blevet alt for synlige, fordi de arbejdspladser, som egentlig burde være forbeholdt grønlændere, bliver overtaget og givet videre til dem, sagde Pele Broberg til KNR.

Naalakkersuisut oplyste i forbindelse med debatten i Inatsisartut, at man var klar til at kigge på at ændre i lovgivningen. 

- Den gældende lov stammer helt tilbage fra 1992 og trænger derfor til at blive opdateret, siger Nivi Olsen. 

Grønlandsk arbejdskraft

Ifølge tal fra Grønlands Statistik, så er indvandringen fra andre lande end Rigsfællesskabet vokset til det dobbelte over de seneste fem år. 

I 2026 var der 2.899 personer med udenlandsk statsborgerskab i landet, ifølge Danmarks Statistik. 

- Vi mener, at budskabet (om mere kontrol, red.) er vigtigt for samfundet, fordi antallet er steget kraftigt de seneste år. Det giver os også en opgave, siger Nivi Olsen. 

En af Pele Brobergs pointer omkring den udenlandsk arbejdskraft er, at det skulle mindske grønlændernes mulighed for at få jobs. 

Nivi Olsen anerkender da også, at det er vigtigt, at unges muligheder på arbejdsmarkedet ikke bliver ødelagt af indvandringen.  

- Vi er nødt til at føre mere kontrol, og samtidig skal vi sikre, at det ikke bliver en hindring for, at dem, der bor her og vores unge, kan komme ind på arbejdsmarkedet. Derfor er det meget vigtigt at opdatere lovgivningen.

Hjemtag udlændingeområdet

Under debatten i Inatsisartut fortalte Inuit Ataqatigiit, at de ønskede, at man hjemtog udlændingeområdet, som i dag er et dansk ansvarsområde. 

Ifølge Nivi Olsen, så arbejder naalakkersuisut da også på at hjemtage området.

- Vi lægger vægt på, at vi selv skal påtage os et større ansvar og i højere grad have myndigheden på området. Det har hele tiden været et ønske at hjemtage området, og Naalakkersuisut arbejder i den retning, siger hun. 

Det er særligt statsborgere fra asiatiske lande som Filippinerne og Thailand, der bosætter sig i Grønland. 

- Der kommer stadig flere asiater hertil for at arbejde i Grønland. Det kan alle se, siger Nivi Olsen: 

- Vi kan også se, at de brancher, de arbejder i, er ved at ændre sig. Nu er der rigtig mange på fiskefabrikkerne, hvor de tidligere i højere grad arbejdede på restauranterne.

Flere partier i Inatsisartut fremhævede dog også, at der var mangel på arbejdskraft i Grønland, og derfor kan udenlandske medarbejdere være nødvendige. 

Nivi Olsen hæfter sig også ved at behovet for arbejdskraft er stigende i Grønland, og at udlændingeområdet generelt er noget, som trænger til at blive undersøgt. 

- I Naalakkersuisut betragter vi det som et stort og vigtigt område, og under debatten hørte vi også, at der er behov for ændringer.