Formand for naalakkersuisut: - Vi skal ikke gå i panik

Selv om Grønland som Nato-medlem kan indkalde de allierede til dialog, afviser Jens-Frederik Nielsen at tage det skridt nu. Dog skærper naalakkersuisut ønsket om samarbejde.
Mandag aften holdt formanden for naalakkersuisut pressemøde oven på nye bekymringer om amerikansk overtagelse af Grønland, efter USA angiveligt har overtaget Venezuela. Foto © : Markus Valentin / KNR
Skrevet af Markus Valentin
06. januar 2026 07:40

- Vi står i en situation, som kan se ud som mere, end den er. Men vi skal ikke gøre os selv mere bekymrede. Alle de ting, vi kan gøre fra naalakkersuisut, har vi gjort. Vi vil søge efter den korrekte samtale gennem de korrekte kanaler.

Sådan sagde Jens-Frederik Nielsen (D), formand for naalakkersuisut, under et pressemøde mandag aften.

Udtalelserne kommer som en reaktion på, at USA bortførte den venezuelanske præsident, Nicolás Maduro, i lørdags og angiveligt har overtaget landet.

Kort efter den militære aktion lavede konen til præsidentens rådgiver, Katie Miller, et opslag på det sociale medie X, hvor Grønland var farvelagt i det amerikanske flag, og hvor hun skrev teksten: 'Snart'.

På mandagens pressemøde gentog Jens-Frederik Nielsen naalakkersuisuts budskab om, at Grønland gerne vil i dialog med USA og styrke det historiske samarbejde både i forhold til Nato og i forhold til handel.

- Vi stadfæster at samarbejde, og den tillid, som i mange år har været mellem vores lande, vil vi fortsætte. I forbindelse med Igaliku-aftalen vil vi fortsætte sporet om fred og sikkerhed.

USA's ønske om Grønlandsk kontrol

Den 23. december 2024 udtalte Donald Trump, at han mener, USA skal have ejerskab over Grønland. Sidenhen er budskabet blevet gentaget i flæng af både ham selv og hans ansatte.

7. januar landede Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., i Nuuk, hvilket fik hele verdens opmærksomhed rettet mod Grønland.

Samme dag sagde den kommende præsident, at han ikke vil udelukke at bruge økonomisk eller militær tvang for at få kontrol over Grønland - på trods af at USA og Danmark begge er medlemmer af Nato og på trods af, at USA har haft en militær tilstedeværelse i Grønland siden Anden Verdenskrig.

13. marts blev præsident Trump spurgt ind til, om han ville annektere Grønland. Her svarede han, at han: - Jeg tror det vil ske.

15. marts gik nuumiut på gaden i demonstration mod USA's ønske om at overtage Grønland. Muligvis den største demonstration i landets historie.

Efter længere debat og varsel om demonstrationer aflyste hustruen til den amerikanske vicepræsident J.D. Vance et ellers planlagt besøg til Sisimiut. I stedet landede parret d. 28. marts på Pituffik Space Base, hvorfra der blev holdt pressemøde.

10. april afslørede The New York Times, at den amerikanske strategi nu var at overtale grønlænderne til at blive en del af USA - blandt andet gennem blød magt og gennem private investeringer.

6. maj kunne Wall Street Journal afsløre, at den amerikanske præsident, Donald Trump, har beordret lederne af efterretningstjenester såsom CIA, NSA og DIA til at øge indsamling af efterretninger i Grønland. Blandt andet lød ordren, at der skal laves en oversigt over grønlændere, som kan hjælpe USA med at opnå deres mål. Det fik flere eksperter og lande til at mistænke amerikansk spionage i Grønland.

27. august bekræftede PET og andre kilder for DR, at tre unavngivne amerikanske mænd har forsøgt sig med, hvad kilderne kalder "infiltration" og "påvirkningskampagner". De forsøger blandt andet at finde frem til sager, der kan splitte forholdet mellem Grønland og Danmark. Desuden er der lavet en liste over grønlændere, som kan hjælpe amerikanerne med at overtage Grønland ved at starte en løsrivelsesproces med Danmark.

8. december holdt den nyudnævnte amerikanske ambassadør til Kongeriget Danmark, Kenneth Howery, pressemøde i Hans Egedes Hus sammen med Vivian Motzfeldt (S), naalakkersuisoq for udenrigsanliggender. Her sagde han: - Vi (USA, red.) respekterer det grønlandske folks ret til selv at bestemme deres fremtid.

22. december udpegede præsidenten guvernøren i Louisiana, Jeff Landry, til særlig udsendning til Grønland. Guvernøren fortalte selv, at hans mål er at gøre Grønland til en del af USA. Samme dag gentog præsidenten sit ønske om, at Grønland til en del af USA.

8. januar 2026 udtalte Donald Trump i New York Times, at et ejerskab over Grønland er et 'psykologisk behov for succes'. Desuden 'kan det blive et valg' mellem ejerskab over Grønland eller at USA er med i Nato.


Maner til ro

Formanden for naalakkersuisut nævnte flere gange, at tiden ikke er til at gå i panik eller være ængsteligt. 

- Vores land ikke kan sammenlignes med Venezuela. Vi har et land, som er demokratisk og har været det i mange, mange år, fortalte han.


Dog sagde Jens-Frederik Nielsen, at han godt kan forstå, hvis nogen er bekymret.

- Men det skærpede samarbejde, som vi kører lige nu, betyder, at vi gerne vil genskabe vores tidligere samarbejde med USA. Situationen er ikke sådan, at USA kan erobre Grønland. Vi skal ikke gå i panik.

Afviser at aktivere Nato-artikel

Som medlem af Nato kan Grønland aktivere artikel 4. 

Det betyder, at naalakkersuisut og Danmark kan indkalde de allierede til en samtale, hvis landets territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet.

Men det afviste Jens-Frederik Nielsen.

- Vi er i fuld gang med at skærpe kommunikationen med andre lande herunder Nato, sagde han.

- Jeg synes, det er for tidligt at sige noget om dét (artikel fire, red.). Det er ikke på tide at drøfte de her ting. Lige nu taler vi om at genskabe dialogen og komme tilbage til vores normale forhold. Det er dét, vi går efter lige nu.


Naalakkersuisut har nu sagt de samme budskaber i et år. Hvornår begynder i selv at række ud og efterspørge et møde med den amerikanske regering?

- Jeg synes, at budskabet fra Grønlands side har været klart, og intet har ændret sig inde for det. Vi vil gerne opretholde det gode samarbejde. Vi er open for business, og vi vil opretholde dialogen i de rette kanaler.

- Ser vi et år tilbage har man ikke benyttet de rette kanaler. Det har vi ændret nu, og vi vil gerne benytte de rette kanaler, så det gavner alle lande.

Beredskabsplan

Tidligere i dag efterspurgte Aaja Chemnitz (IA) en beredskabsplan, så befolkningen kan få klarhed over, hvordan de skal forholde sig, hvis landet bliver invaderet.

Ifølge Jens-Frederik Nielsen, så er det ikke hensigtsmæssigt at tale om mulige militære aktioner imod Grønland. Dog fortalte han, at beredskabet skal være forberedte på sådan en situation.

- De ting er vi i gang med at afsøge fra naalakkersuisuts side. De seneste ting, der er sket, har åbnet øjnene for naalakkersuisut for sådanne eventuelle realiteter. Men vi står ikke i en situation, hvor der kan ske en overtagelse over natten.

Sådan fortalte formanden for naalakkersuisut, inden han igen gentog ønsket om at vende tilbage til det gode samarbejde med USA.