Spotlyset er rettet mod formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), statsminister Mette Frederiksen og USA’s præsident, Donald Trump, når de i eftermiddag underskriver en ny aftale mellem Grønland, Danmark og USA.

Det er fortsat uvist for offentligheden, hvad aftalen konkret indebærer.

Spørger man Sara Olsvig, ph.d. og forsker i forholdet mellem Grønland og USA ved Ilisimatusarfik, vil hun særligt holde øje med, om aftalen er bundet op på Nato.

- Der har været spekuleret i, om USA har luret, at hvis man træder ud af Nato, så vil aftalen fra 1951 ikke gælde.

Grønland, Danmark og USA har i forvejen en forsvarsaftale fra 1951, som giver USA ret til militær tilstedeværelse i Grønland.

Dengang var Grønland en dansk koloni, og kun Danmark og USA skrev under på aftalen. Den blev opgraderet i 2004 med Igaliku-aftalen, der gjorde Grønland til en formel partner i forsvarsaftalen.

- Hvis den nye aftale ikke er bundet op på Nato, så er det en ny situation. Så har man en ny form for forsvarsaftale, som er mere trilateral (aftale mellem tre parter, red.), siger Sara Olsvig.

Investeringer fra USA

Samtidig vil hun holde øje med, hvad aftalen siger om amerikanske investeringer i Grønland.

- Man har fra grønlandsk side i mange år kraftigt ønsket at se yderligere investeringer fra USA som en form for godtgørelse for, at der er militær tilstedeværelse.

- På den anden side har vi i de senere år haft en diplomatisk krise, hvor man har været mere skeptisk over for amerikanske investeringer. Så det bliver spændende at se, om den her aftale indeholder noget om det, siger Sara Olsvig.

Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er også blandt dem, der spændt venter på aftalen. Han har i mange år fulgt grønlandsk politik og forholdet mellem Grønland og Danmark.

- Jeg vil selvfølgelig holde øje med, om det er noget, som nærmer sig Grønland og Danmarks røde linjer omkring suverænitet og selvbestemmelse. Hvis der er nogle begrænsninger på, hvad Grønland kan i fremtiden, som man officielt kan se.

- På den anden side kan man sige, at de ting, som Trump siger, han har fået, er noget, som Grønland måske ikke ville have gjort alligevel. Så det er et formelt spørgsmål, siger han.

Hverken Jens-Frederik Nielsen eller Mette Frederiksen har løftet sløret for aftalens indhold.

I en pressemeddelelse fra Formandens Departement og Statsministeriet garanterer de dog, at aftalen anerkender Kongeriget Danmarks suverænitet og territoriale integritet samt det grønlandske folks ret til selvbestemmelse.

Trump skrev fredag i et opslag på Truth Social, at USA får permanent kontrol over sikkerheden og alle andre nødvendigheder i Grønland.

Samtidig skriver præsidenten, at ingen af USA’s modstandere kan få baser, have militær tilstedeværelse eller foretage investeringer i Grønland uden USA’s godkendelse.

En diplomatisk bedrift

Ifølge Ulrik Pram Gad er det en stor bedrift, at aftalen nu ser ud til at lande.

- Jeg tror, at alle er enige om, at det danske og det grønlandske diplomati har gjort en fantastisk imponerende indsats, siger han.

Spørger man Sara Olsvig, er det en stor bedrift, hvis aftalen holder sig inden for de allerede eksisterende rammer.

 - Det, vi hørte i fredags fra naalakkersuisut og den danske regering, og sådan set også lidt af det, vi hørte fra Trump, der ligger det (aftalen, red.) de facto allerede inden for de rammer.

- Når jeg siger de facto, så er det netop det her med, at Grønland alligevel ikke ville tillade kinesiske investeringer i kritisk infrastruktur eller pludselig begynde at have russiske militærbaser i Grønland, siger hun.

Aftalen skal godkendes af Inatsisartut og Folketinget.