Donald Trump til FN: Aftalen med Grønland styrker Nato

Den amerikanske præsident siger i en tale til FN, at aftalen med Grønland og Danmark er god og styrker hele Nato.
Foto © : Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Skrevet af Markus Valentin
22. september 2026 14:46

Donald Trump sætter ord på aftalen med Grønland og Danmark under sin tale til FN's Generalforsamling.

Her roser han samarbejdet mellem landende, som har ført til, at aftalen kan underskrives senere i dag.

- Aftalen bliver underskrevet senere i dag, og jeg ser frem til at samarbejde med de vidunderlige folk i Danmark og Grønland.

- Det har været en god oplevelse, en vidunderlig oplevelse, og vi har virkelig dannet et bånd. 

Den amerikanske præsident fortæller, at der kommer til at blive oprettet to nye baser i Grønland. Beliggenheden siger han ikke noget om.

- Vi vil straks begynde at opbygge en stor militær tilstedeværelse i de passende lokationer. Vi vil bygge to meget store militære baser.

Styrker Nato

Donald Trump gentog, som han før har sagt på sit sociale medie, Truth Social, at USA får noget at skulle have sagt om investeringer i Grønland.

- Ingen af USA’s modstander vil længere kunne oprette en militær tilstedeværelse eller lave følsomme investeringer uden vores udtrykkelige, skriftlige godkendelse.

Ligesom statsminister Mette Frederiksen (Socialdemokratiet) sagde i et interview i går, så siger den amerikanske præsident, at aftalen også er god for Europa.

- Vi vil have komplet mulighed for at gøre, hvad der er muligt for at forsvare det amerikanske territorie, men også Europa og andre steder.

- Ved at udvide USA’s fodfæste i Arktis og Nordatlanten beskytter denne aftale også Europa. Den styrker i den grad også Nato, som vokser sig større end nogensinde før.

Donald Trump gentager ligeledes i sin tale, at aftalen giver USA 'permanent kontrol over sikkerhed og andre behov'.

Den endelige aftale er endnu ikke offentliggjort.