Videnskabernes Selskab rystet over USA's tilgang til arktisk forskning
Der foregår en udskiftning af forskere med politisk placerede embedsmænd i USA på beslutningsposter, der knytter sig til forskning.
Det fortæller Marianne Holmer, forperson for Forskningspolitisk Udvalg i Danmark og medlem af Videnskabernes Selskab.
- Jeg hører flere steder fra, at det er sådan, det foregår for tiden i USA. At fagfolkene tages ud, siger hun.
- De anbefalinger, som fagfolkene laver, det kan de her nye personer, der kommer ind i sådan nogle kommissioner, overtrumfe; selvom der er lavet en fagfællebedømmelse.
Marianne Holmer mener ligesom USA-eksperten, Rasmus Sinding Søndergaard, at Tom Dans vækker opsigt med sin rolle i Arktisk forskning.
- Det ville ikke undre mig, at han også kunne have sådan en rolle.
Udviklingen skal ikke tages let på, fortæller Marianne Holmer.
- Ud fra det, jeg hører, der sker i USA, og den måde man bruger forskerne på, hvor man manipulerer med det, der førhen var et meget objektivt system, så er det i hvert fald noget, vi er rystet over inden for forskningsverdenen.
KNR har senest beskrevet, hvordan en hvalforsker har afvist samarbejde med USA, samt at den angivelige påvirkningsagent, Tom Dans, er udpeget som formand for den amerikanske forskningskommission om Arktis.
Politikere styrer forskning
Alaskas guvenør og Trump-støtte, Mike Dunleavy, er også udpeget af præsident Donald Trump som medlem af den amerikanske arktiske forskningskommission, USARC.
Kommissionen har ifølge mediet Alaska Beacon bevæget sig væk fra at fokusere på arktisk klimaforskning for i stedet at fokusere på sikkerhed og militær.
Mediet beskriver, hvordan Tom Dans i forbindelse med udnævnelsen af Alaskas guvenør satte ord på netop dette skifte i fokus.
- Vi har fået en særdeles erfaren profil og en stærk stemme i kommissionen (Alaskas guvenør, red.), og vi ser frem til at sætte gang i store initiativer. Sikkerhed er sandsynligvis det altoverskyggende og gennemgående tema, sagde Tom Dans ifølge Alaska Beacon.
Ifølge Marianne Holmer er dette et af flere eksempler på, at politisk, udpegede personer sætter sig på beslutninger om forskning.
Universiteter opruster på sikkerhed
Ifølge Videnskabernes Selskabernes Selskab har de danske universiteter nu øget sikkerheden i forhold til samarbejde med andre lande til et niveau, der er højere end under den kolde krig.
Under den kolde krig uddelte forsvarsministeriet i USA pengene til forskning. På den måde kunne de sikre, at pengene gik til forskning, som havde et militært hensyn.
Marianne Holmer fortæller, at man før har fokuseret på forskningssikkerheden med lande som Rusland, Iran og Kina.
Men nu er USA også med i den gruppe af lande, forskere bør være kritiske over for at samarbejde med - særligt om Grønland.
- Nu begynder vi at tænke på USA; specielt når vi snakker om Grønland. Jeg tror, det er noget af det, der gør, at universiteterne opruster på det område og simpelthen prøver at sætte nogle rammer ned over det, siger Marianne Holmer.
Restiktionerne er eksempelvis, at militær- og forsvarsforskning kun må arbejdes med på særlige forskningscentre i Danmark.
Derudover har universiteterne screeningsprocesser af medarbejdere og samarbejdspartnere fra de tidligere nævnte lande.
På Syddansk Universitet må man som ansat heller ikke tage egen computer eller telefon med, hvis man skal rejse til Kina.
- Det er så planen, at det gælder alle forskere (på Syddansk Uninversitet, red.); uafhængigt om du forsker i kritiske teknologier eller ej.
