Ekspert advarer om mulig påvirkningsagent inden for forskning
USA er begyndt at bruge forskning i Arktis som et politisk våben til at samle informationer uden om de officielle kanaler.
Det fortæller flere kilder til KNR.
Særligt én mand tæt på den amerikanske præsident, Donald Trump, vækker opsigt. Det fortæller Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Tom Dans, som tidligere er beskrevet som ‘Trumps sande mand i Grønland’, blev i december udnævnt som formand for United States Arctic Research Commission - USARC.
- Lidt på samme måde er det nærliggende at se det sådan, at USA eksempelvis kan bruge en organisation som denne til potentielt at styrke sin position og sine kontakter, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
DR lavede sidste år en artikel om tre anonyme, amerikanske påvirkningsagenter i Grønland, som Politiets Efterretningstjeneste holder et vågent øje med.
Ifølge New York Times er Tom Dans en af dem.
- Når det så lige præcis er Tom Dans, der har fået denne her rolle, så er det svært ikke at se som endnu et redskab for ham til at fremme denne her agenda, når Tom dans nu har været så engageret i det her spørgsmål i så lang tid, fortæller Rasmus Sinding Søndergaard.
- Jeg kan ikke se, at hans interesse i at sidde i den ville være andet end at fremme Tom Dans' ambition om at få kontrol med Grønland på en eller anden måde.
Påvirkningagent gennem forskning
I maj udkom Politiken med en historie om, at hvalforsker Peter Teglberg Madsen, ekspert i havbiologi ved Aarhus Universitet, at han har afvist et samarbejde med USA om hvalforskning omkring Grønland.
Selvom forskning i hvalers kommunikation lyder harmløst, så er det netop et eksempel på, hvad man kalder for dual-use inden for forskning.
Med en hydrofon kan forskere optage hvalernes sang. Men den opfanger også baggrundslyde såsom fra atomubåde.
- Nu må vi bare erkende specifikt i forhold til Grønland og Danmarks sikkerhed, at samarbejder med USA, som tidligere var anset som ufarlige, bør overvejes, om de kan blive misbrugt i forhold til Trumps ambitioner, siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Ifølge mediet The New Yorker har Tom Dans siden 2018 været medlem af en hemmelig gruppe, som blev oprettet af Donald Trump. Formålet er at overtage Grønland.
Gruppen gik under navnet Greenland Policy Coordination Committee, Grønland politiske koordinations komité.
- Så bør man stille sig selv spørgsmålet, hvad formålet med USARC er nu. Jeg kan ikke se, at hans interesse i at sidde i den ville være andet end at fremme hans ambition om at få kontrol med Grønland på en eller anden måde.
Tom Dans’ nye rolle inden for Arktisk forskning vækker også opsigt hos Rasmus Sinding Søndergaard.
- Formelt set kan lederen af USARC ikke træffe disse beslutninger, men det er ikke så vigtigt. Det handler om, hvem der har Trumps ører og derved kan træffe beslutninger uden om systemet.
KNR har henvendt sig til Tom Dans for at få en kommentar og for at blive klogere på hans rolle i USARC. Han er ikke vendt tilbage.
Uden om officielle kanaler
Rasmus Sinding Søndergaard mener, at USA lige nu benytter sig af taktikker for at gå udenom de allierede og officielle kanaler for at få viden om Grønland ved at støtte relativt harmløse initiativer, som uden for kontekst ikke rejser spørgsmål.
- Baseret på det vi har erfaret gennem længere tid samt The New Yorkers artikel, så er der ingen tvivl om, at USA forsøger at indsamle viden om Grønland på alle mulige måder.
- Det gøres gennem private aktører, som har tætte bånd til Trump.
Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne), har udtalt til radioprogrammet P1 Morgen på DR, at den amerikanske administration har fået en anderledes beslutningsproces ud over de officielle kanaler.
- Ved siden af det her system er en anderledes beslutningsproces i USA, hvor folk omkring præsidenten har hans øre og dermed også en indflydelse.
PET og råd til forskere
Normalt er USARC ikke en organisation, der vækker særlig meget opsigt, fortæller Rasmus Sinding Søndergaard.
- Men i og med at vi har set de her tiltag på at samle informationer gennem blandt andet forskningssamarbejde, så er vi nødt til at se på det her også som en vej ind for amerikansk indsamling af informationer og amerikansk påvirkning.
Videnskabernes Selskab har beskrevet, hvordan der er en trusselsopfattelse omkring samarbejder med forskere fra stater som Rusland, Kina og Iran.
Her nævner de, at danske universiteter har indført skærpede sikkerhedsprocedurer, som omtales som langt mere omfattende end under den kolde krig.
Rasmus Sinding Søndergaard fortæller, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, nu også er begyndt at rådgive omkring samarbejder med USA.
- Tilsvarende skal man nu i forbindelse med Trump-administrationen og emner relateret til Grønland gøre sig overvejelser, som PET også er opmærksomme på.
- Nu må vi bare erkende specifikt i forhold til Grønland og Danmarks sikkerhed, at samarbejder med USA, som tidligere var anset som ufarlige, bør overvejes, om de kan blive misbrugt i forhold til Trumps ambitioner.
Rasmus Sinding Søndergaard fortæller, at han ikke vil være dommer over, hvad forskere gør. Desuden oplyser han, at han selv har afvist tilbud såsom rejser til USA, hvor det officielle USA var inde over.
- Der kunne jeg ikke se mig selv i det, fordi det kunne ses som potentielt problematisk.
- Jeg tror, der er mange forskere, som stiller sig selv de spørgsmål lige nu, hvorvidt det, man gør, kan ses som problematisk.
