Døgnrapport: Bedrageri, trussel mod politiet og uro i hjemmet
Fredag klokken 11.20 modtager Grønlands Politi en anmeldelse om bedrageri begået via Facebook.
En narhvalstand bliver her udbudt til salg for 4.500 kroner, men efter at betalingen er gennemført, sletter sælgeren sin Facebook-profil.
Der bliver nu oprettet en sag om overtrædelse af kriminalloven, oplyser Grønlands Politi til KNR.
Politiets vagtchef, Aputsiaq Hansen, opfordrer borgerne til at være ekstra forsigtige, når de handler på nettet, for at undgå at blive udsat for bedrageri.
– Hvis man vil undgå den slags oplevelser, opfordrer vi til at udvise større forsigtighed og være opmærksom, siger Aputsiaq Hansen.
Trussel mod politiet
Lørdag nat har politiet også meget travlt.
Grønlands Politi rykker ud til flere adresser på grund af uroligheder i hjemmet.
I forbindelse med en sag om uro i hjemmet bliver en person anholdt. Efterfølgende fremsætter personen trusler om at dræbe de betjente, der anholder personen.
– Efter anholdelsen fremsætter den mistænkte trusler om at dræbe de betjente, der anholdt personen. Derfor bliver der oprettet en sag, som forventes behandlet ved retten, siger vagtchefen.
Flere sager om uro i hjem med børn
Grønlands Politi rykker også ud omkring klokken 08.50 efter en anmeldelse om uro i et hjem.
På stedet finder politiet tre børn i en adresse, hvor der har været alkoholrelateret uro.
– Det er ikke et enkeltstående tilfælde. Vi har været ude til flere hjem med børn, siger vagtchef Aputsiaq Hansen.
Når politiet møder børn i hjem præget af uroligheder, samarbejder de med den sociale døgnvagt.
Det oplyser Grønlands Politi til KNR.