Finanslovsaftale: 'Vi hører jer' – men hvem betaler?

Mandag blev den nye finanslovsaftale fremlagt.

To dage før havde en demonstration på 100 mennesker råbt politikerne op foran Inatsisartut. De var trætte af, at politikerne ikke forbedrede vilkårene i deres hverdag.

Naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), endte fremlæggelsen med at kigge direkte ind i livekameraet og ytre:

- Vi kan godt høre jer.

Frygten for at Landskassen bliver uholdbar i fremtiden, hvis ikke der findes overskud og laves reformer var ikke til at spore under dette års fremlæggelse af finanslovsaftalen. I stedet lagde partierne vægt på, hvordan der er fundet penge til en række tiltag, som skal gavne borgernes hverdag rundt om i landet. Foto © : Markus Valentin / KNR

Som KNR har beskrevet gentagende gange, står Landskassen over for at være uholdbar fra det næste årti og frem.

Múte B. Egede (IA) talte sidste år om en kriseplan for Landskassen.

Atassut talte om, at bloktilskuddet burde hæves for at få styr på finanserne. Økonomisk Råd foreslog, at politikerne indføre en lov om at finde overskud hvert år.

Men væk var sidste års alvorstunge tone, og i stedet kunne hvert parti udele penge til en række politiske hjertesager.

Nye havne- og kajanlæg

Partierne er blevet enige om en række anlægsprojekter.

To millioner kroner afsættes til at lave en plan for færdiggørelsen af efterskolen i Qasigiannguit og nyopførelse af efterskolen i Maniitsoq.

Qasigiannguit får desuden to millioner kroner næste år til projektering af en ATV-vej mod Ilimanaq.

Samtidig afsættes 10 millioner kroner til projektering af havne- og kajprojekter i Itilleq, Saattut, Sarfannguit, Qaarsut, Kulusuk, Kangaamiut, Qasigiannguit, Aasiaat og Sisimiut.

Lokalformanden for Grønlands Erhverv i Aasiaat fortalte i foråret, at havnen i Aasiaat læner sig længere og længere ud mod havnebassinet for hvert år, der går. Han fortalte, at havnen alene har landets højeste vedligeholdelsesefterslæb på 100 millioner kroner. Foto © : Markus Valentin / KNR

Naalakkersuisut opfordres til at tale med den danske regering om etablering og finansiering af en mulig ny havn i Ittoqqortoormiit sammen med den kommende lufthavn.

Når det kommer til fiskeriet afsættes 1,5 millioner kroner næste år til afholdelse af et nationalt seminar for det kystnære fiskeri.

- Mens der i perioden vil være øget fokus på kurser og opkvalificering for fangere og på bæredygtig lokal erhvervsudvikling, står der i aftalen.

Fem millioner kroner afsættes årligt fra næste år til 2030 til rådgivning for små og mellemstore virksomheder.

Børn, ældre og Gud

Biskop Paneeraq Siegstad Munk fortalte i september, at selvom politikerne i mere end ti år har sagt, at de vil løse manglen på præster, så har kirken stadig ikke råd til deres ansættelser. Foto © : Malik Brøns / KNR

Aftalepartierne vil bruge 37 millioner kroner på at fjerne forældrebetalingen på daginstitutioner.

Fremover skal det i stedet betales gennem skatten.

Næste år vil parterne lave en pensionsreform. Her skal modregningen af pensionen for ældre, der vælger at arbejde, fjernes.

Der afsættes derfor 38,3 millioner kroner årligt fra og med 2028. Næste år går to millioner kroner til forberedelse af de nye love.

I september fortalte biskoppen, at der ikke er penge til at ansætte præster.

Nu afsættes fem millioner kroner årligt frem til 2030 til kirken.

Kommuner og udlandet

Sidste år foreslog Múte B. Egede at finde over 800 millioner kroner til Landskassen gennem besparelser.

Her skulle blandt andet kommunernes udgifter ikke længere følge inflationen. Det endte Inatsisartut med at fjerne, da finansloven skulle tredjebehandles.

For 2027 vil partierne finde besparelser ved at fjerne inflations-reguleringen for selvstyret - bortset fra Sundhedsvæsenet.

Færøernes formand for Økonomisk Råd står i spidsen for naalakkersuisuts reformkommission. Aftalepartierne forventer, at kommissionens forslag til reformer i de kommende år bliver vedtaget i Inatsisartut og dermed spare penge til finansloven. Foto © : Markus Valentin / KNR

Også kommunerne går fri for inflations-reguleringen frem til 2030. Det svarer til at bruge 218,4 millioner kroner.

Departementet for udenrigsanliggender kommer samlet til at modtage 42,3 millioner kroner.

- Aftaleparterne anser dette som en naturlig følge af Grønlands øgede internationale eksponering, skriver partierne.

Hvor skal pengene komme fra?

Finansloven skal følge budgetloven. Det vil sige, at politikerne kan budgettere med underskud i de næste tre år, så længe der er et samlet overskud om fire år.

Hvis det gøres hvert år, kan de altid køre med underskud og stadig overholde loven.

Aqqaluaq B. Egede fortalte ved fremlæggelsen, at det også er tilfældet i år, hvor man budgetterer med overskud på 45 millioner kroner i 2030.

Derudover er der afsat 102,75 millioner kroner i tillægsbevillinger.

Adspurgt til hvordan forligspartierne forventer at finde pengene til det hele, fortæller de om forskellige love, de har til hensigt at indføre i de kommende år.

For det første ønsker partierne at fordoble indtægterne for krydstogtskibe fra 50 til 100 kroner per passager fra 1. januar 2028.

Partierne nævner også, at der har været rekordhøje priser på makrel, sild og blåhvilling i år. Her forventer de, at det indbringer 120 millioner kroner de kommende fire år.

Slutteligt forventer partierne, at der i de to kommende år bliver lavet markante økonomiske reformer samt besparelser på eksterne konsulenter i det offentlige.

Finanslovsaftalen skal tredjebehandles i Inatsisartut mandag den 16. november.