Ekspertgruppe: Pensionssystemet skal forenkles
Det grønlandske pensionssystem er ikke let at forstå.
Sådan lød det fra den gruppe af eksperter, som skal se på, hvordan systemet kan forenkles.
I sidste måned udgav de deres midvejsrapport. Den kommer ikke med endelige konklusioner, men lægger op til debat blandt befolkningen.
I løbet af oktober kommer ekspertgruppen til at udsende et spørgeskema til borgerne. Her ønsker de at få indput til alt fra opfattelsen af det nuværende pensionssystem, samt gode råd til løsninger.
Maliina Abelsen er forperson for ekspertgruppen. Hun fortæller, at der i dag eksisterer et godt system i Grønland.
Men hovedudfordringen er, at der med årenes løb er blevet lavet en masse forskellige ordninger og regler, hvor der ikke tidligere er blevet lavet et helhedsoverblik.
Det betyder, at det i høj grad er op til den enkelte borger at forstå og holde styr på et komplekst pensionssystem.
- Flere og flere sparer op til deres egen pension. Så vi har systemet. Nu skal det bare rettes til, siger Maliina Abelsen.
Ulige system
Når der kommer flere ældre borgere i fremtiden, så kommer udgifterne til alderspension til at stige gevaldigt.
Udgifterne til de ældre forventes at stige fra 1,2 milliarder kroner i 2020 til 2,5 milliarder kroner i 2050. Det er hvis man regner udgifter til sunhed og ældrepleje sammen med den højere levealder og antal af ældre.
Hvis skatten skulle følge med de kommende udgifter på pensionsområdet, ville det svare til en skattestigning på 9,5 procent.
Derfor har skiftende naalakkersuisut set på, hvordan flere borgere selv kan spare op til deres pension. På den måde forhindrer man enten at hæve skatten eller reducere veldfærden.
Blandt særligt de offentlige ansatte og andre på overenskomst, sparer man op til sin egen pension gennem arbejdsmarkedspension.
Er man selvstændig eller ansat i jobs uden overenskomst, sparer man op gennem obligatorisk pension.
Her er der en ubalance i kønnene, hvor mænd får mindre pension end kvinder.
Obligatorisk pension
Siden obligatorisk pension først blev indført i 2018 har en overvægt af mænd førhen ikke været vant til at spare op til pension.
Det skyldes, at særligt mænd arbejder med fiskeri, landbrug eller byggeri, som ikke er omfattet arbejdsmarkedspensioner.
- Derfor er der også en kønnet side, hvor mænd har sparet mindre op til pension; selvom de har en højere indkomst end kvinder, siger Maliina Abelsen.
Indførslen af obligatorisk pension har så haft den slagside, at det kan opfattes som en skat.
- Den her ekspertgruppe skal hjælpe med at gøre det nemt og simpelt at spare op til egen pension. Samtidig med at man ikke får opfattelsen af, at man får taget sine penge fra sig.
Den obligatoriske pension fik meget kritik, da den blev indført i 2018.
Men den har haft en positiv virkning, fordi mangle flere har fået en pensionsopsparing, siger ekspertgruppen.
Dog anekender de, at der har været problemer med kommunikationen til borgerne samt med indførslen.
- Hvis man ikke har sparet nok op på den obligatoriske pension, så kan ens skat blive sat op. Beløbet går så til pensionen. Men så kan det være, at man tror, at det er en ekstra skat, siger Maliina Abelsen.
- Den misforståelse på forskellen mellem en skat og opsparing til ens pension, den har været uhensigtsmæssig.
Ekspertgruppen vil derfor tænke kommunikation ind i deres kommende forslag til reformer til politikerne, så borgeren er i centrum.
Flere ældre i arbejde
Ud over at få flere til selv at spare op til pension, så kan politikerne også vælge at sætte pensionsalderen op i takt med, at levealderen stiger.
Det fortæller Svend Erik Hougaard Jensen, Professor i økonomi og leder af pensionsforskningscenteret på Copenhagen Buisness School.
- En tredje løsning er at øge pensionsalderen. Det er givet et spørgsmål, vi også kommer til at overveje.
Det kan også være, at flere pensionister har lyst til at have et deltidsarbejde under deres pension.
Men det er der ikke meget motivation til at gøre i dag, selv hvis de ældre gerne vil. Det fortæller Jon Kvist, professor i veldfærd på Roskilde Universitet.
- Når man tjener mere, kommer man hurtigt til at betale relativt meget i skat. Hvis man har en indkomst på 200.000 kroner leverer man 77 procent tilbage i skat som alderspensionist. Så motivationen for at blive i arbejde, når man har nået pensionsalderen, den er begrænset.
- Her kigger vi på, hvordan man kan få mere motivation til at spare op til sin alderdom og arbejde i nogle ekstra år, hvis man har sit helbred og lyst til det.
Ungt system
Arbejdsmarkedspensionerne blev indført i 1999. Derfor er der endnu ikke nogen, som har haft et fuldt arbejdsliv på den ordning.
- Så vi er nu i en periode, hvor nogle har sparet en smule op, nogle har sparet meget op, og nogle har slet ikke overhovedet, siger Maliina Abelsen.
Ekspertgruppen kigger også på andre pensionssystemer på tværs af de nordiske lande for at få inspiration til, hvordan det grønlandske system bedre kan tilpasse grønlandske forhold.
Netop fordi det grønlandske system er ungt, så giver det også muligheder.
- Mange ting kan gøres mere simpelt for borgerne, men også for systemet, fortæller Maliina Abelsen.
