Naalakkersuisut: Reformer, EU og Danmark skal redde Landskassen

Departemenet for Finanser beskriver i deres seneste rapport, hvordan naalakkersuisut arbejder for at forhindre, hvad der forventes at være et permanent underskud for Landskassen.

Skrevet af Markus Valentin

17. juli 2026 11:57

- Der er på sigt alvorlige udfordringer for de offentlige finanser i form af store strukturelle underskud.

Sådan skriver Departementet for Finanser i deres seneste rapport, Politisk-Økonomisk beretning 2026.

Fra 2030 og frem er der underskud i Landskassen. Det er der sådan set ikke særlig meget nyt i. Det har KNR beskrevet gennem de seneste år.

Her er det særligt den kommende generation af ældre, der forlader arbejdsmarkedet, lavere befolkningstal samt lavt uddannelsesniveau, som skaber flere udgifter end indtægter.

Læs ogsåØkonomisk Råd: Landskassen bløder, og politikerne har ikke sparet op

I den seneste rapport fra Departementet for Finanser kommer de nærmere ind på, hvordan naalakkersuisut vil afbøde den forestående økonomiske krise.

Særligt tre områder fremhæves: Økonomiske reformer, rammeaftalen med Danmark og en kommende investeringspakke fra EU.

Bloktilskuddet

Størrelsen på bloktilskuddet bliver reguleret efter den danske prisudvikling. Det vil sige, at når priserne stiger i Danmark, stiger bloktilskuddet.

Men de seneste tre år er de grønlandske priser steget mere end de danske. Det betyder, at bloktilskuddet mister værdi.

- Dette indebærer et gradvist pres på Landskassens indtægtsside, som øger behovet for en stram styring af de offentlige udgifter, skriver Departementet for Finanser.

Sidste år foreslog Atassut at hæve bloktilskuddet i tyve år. På den måde ville de fremtidssikre landets økonomi, samtidig med at man kunne lave reformer samt investere i en selvbærende økonomi.

Dog er det naalakkersuisuts officielle mål at reducere afhængigheden af bloktilskuddet fra staten - også selvom det medfører konsekvenser for Landskassen.

Spørgsmålet er derfor, hvordan de så vil vende den negative udvikling.

Stram styring

For tre år siden udkom den såkaldte Holdbarheds- og vækstplan 2. Et dokument udarbejdet af eksperter, som fremsætter fire veje til økonomiske reformer, politikerne kan lade sig inspirere af.

Naalakkersuisut vedtog i juni 2025 et fireårigt arbejdsprogram, der skal se på reformforslagende.

Departementet for Finanser oplyser, at Økonomisk Råd i slutningen af 2027 eller starten af 2028 fremlægger en opdateret plan.

Imidlertid har naalakkersuisut nedsat en reformkommission. Den skal levere konkrete og prioriterede anbefalinger til, hvordan der kan skabet større økonomisk råderum gennem strukturelle og administrative reformer.

Herefter oplister de fem opgaver til kommissionen, som alle handler om forundersøgelser, evalueringer og analyser.

Refomkommissionens fem arbejdsopgaver

Evaluere centraladministrationens struktur og bemanding, herunder identificere eventuelle historiske knoopskydninger og dobbeltstrukturer, som kan give anledning til forslag til blandt andet omprioriteringer og effektiviseringer.
Analysere opgavefordelingen mellem Selvstyret og kommunerne og vurdere mulighederne for fællesoffentlig opgaveløsning.
Kommissionens arbejde skal koordineres tæt med et forventet kommende Strukturudvalg under PGK og øvrige relevante refformprocesser.
Foreslå effektiviseringer via regelforenkling og digitalisering, inklusiv brug af kunstig intelligens i relevante dele af opgaveløsningen.
Udarbejde forslag til en eventuel fast reformenhed med ansvar for opfølgning og implementering på kommissionens anbefalinger, når der er taget politisk stilling til disse.

Vis mere

Nye penge fra EU

EU har lagt op til at fordoble tilskuddet til Grønland i deres kommende budget fra 2028-2034 til 530 millioner euro - tilsvarende fire milliarder kroner.

Departementet for Finanser skriver, at der i de kommende år forventes 'ekstraordinære midler fra eksterne parter'.

Blandt andet er der tale om en mulig investeringspakke fra EU.

I april kom det frem, at Ursula von der Leyen, formand for Europakommissionen, fik aflyst et besøg til Nuuk grundet folketingsvalget i marts.

Læs også Dansk EU-kommissær: Milliardstøtte fra EU skal styrke Grønland – ikke styre det

Her var det ifølge mediet Euractiv planen, at hun skulle underskrive en investeringsaftale på 150 millioner euro - tilsvarende 1,1 milliarder kroner.

- Midlerne giver mulighed for at styrke centrale velfærds-, erhvervs- og infrastrukturpolitiske indsatser og bør derfor bidrage til at forbedre de strukturelle rammevilkår og den langsigtede økonomiske holdbarhed, skriver departementet.

Samarbejde mellem Grønland og EU

EU er den næststørste bidragsyder til Grønlands økonomi. Ifølge finansloven for i år bidrager EU med over 250 millioner kroner til landets økonomi.
Der er flere økonomiske samarbejdsaftaler imellem EU og Grønland, som særligt har fokus på uddannelse, men også på fiskeri og klima.
EU-kommissionen vil fordoble støtten til Grønland i deres budget for 2028-2034. Budgettet er endnu ikke godkendt.
Grønland er det eneste land i Arktis, der har samarbejdsaftaler med EU.
Grønland meldte sig ud af EU, der dengang hed EF, i 1985.

Vis mere

Selvom der er flere penge på vej til samfundet, så skaber det en ny udfordring for politikerne. De offentlige budgetter må nemlig ikke stige meget mere end inflationen - det kaldes for realvækstrammen.

- Såfremt midlerne helt eller delvist indarbejdes som ordinære drigtsudgifter under finansloven, vil dette kunne lægge et betydeligt pres på realvækstrammen og dermed begrænse naalakkersuisuts og Inatsisartuts øvrige prioriteringsrum, skriver departementet.

- Der er derfor behov for en nærmere afklaring af, hvordan ekstraordinære eksterne midler mest hensigtsmæssigt kan håndteres inden for eller i tilknytning til budgetlovens rammer, og om der eventuelt er behov for en justering heraf.

Sundhed og danske investeringer

I september sidste år indgik naalakkersuisut en aftale med Danmark om, at de investerer 1,6 milliarder kroner ud over bloktilskuddet på en fireårig periode.

Her går størstedelen af pengene indtil videre til sundhedsområdet. Indtil 2029 har Danmark overtaget udgifterne for grønlandske patienter, der modtager behandling i Danmark.

Det beskrev KNR sidste februar.

Sådan er pengene fordelt

Der er afsat 185 millioner kroner i 2026 til grønlandske patienter på danske hospitaler, som Danmark fremover dækker.
Samtidig er der reserveret 15 millioner kroner til formålet i tilfælde af, at udgifterne overstiger det samlede beløb.
Derudover er der afsat 10 millioner kroner i 2026 og 15 millioner årligt i 2027 til 2019 til at øge antallet af dansk sundhedspersonale i Grønland.
Pengene er en del af en rammeaftale på 1,6 milliarder fra 2026 til 2029 til initiativer og investeringer i Grønland, som Danmark har afsat.

Vis mere

Sidste år havde sundhedsvæsenet et underskud på 66 millioner kroner.

Departementet for Finanser skriver, at de danske penge skaber et rum for investeringer. De foreslår at bruge pengene på balance i budgetterne, modernisering af udstyr samt håndtering af et potentielt fremtidigt udgiftspres.

Din mening er vigtig for os. Vi modtager gerne ris eller ros om denne artikel.