Siumut kræver politisk kontrol med USA's forpligtelser i ny forsvarsaftale
Siumut-formand Aleqa Hammond mener, at der er behov for en særlig følgegruppe, som skal holde øje med, om USA overholder aftalens bestemmelser om blandt andet Grønlands miljø, natur og levevis.
- Som til enhver tid følger, om man lever op til de forpligtelser, man har aftalt, siger hun til KNR.
Hun peger på, at USA tidligere har forsømt sine miljøforpligtelser.
- Der ligger en masse affald i miljøet, som amerikanerne ikke har ryddet op. Derfor har det også været et af de afgørende punkter for Grønland at sikre, at man samarbejder om hensigterne, men også følger bestemt op på de specifikke forpligtelser, der følger med, siger Aleqa Hammond.
Den løbende kontrol med, om alle parter lever op til deres forpligtelser skal ifølge hende ikke alene ske gennem den eksisterende fælles komité, Joint Committee, men også gennem en politisk arbejdsgruppe – særligt i den første fase af aftalen.
Ifølge Hammond er der brug for en sådan kontrol, fordi Grønland historisk har oplevet, at beslutninger er blevet truffet hen over hovedet på befolkningen.
At aftalen indeholder formuleringer om beskyttelse af landets natur, miljø, kultur og levevis ‘er i sig selv en betryggende tilføjelse, som er utrolig vigtig for befolkningen i Grønland set i bakspejlet af, hvordan de har behandlet os gennem historien med dansk velsignelse,’ siger hun.
Grønland burde have haft en stærkere rolle
Selvom Siumut er tilfreds med, at de tre lande er blevet enige om en aftale, mener partiet, at Grønland burde have haft en mere ligeværdig position i forsvarssamarbejdet.
Aftalen er en tilføjelse til det eksisterende forsvarsaftalekompleks fra 1951.
Ifølge Aleqa Hammond burde Grønland have været en ligeværdig partner i den overordnede aftale og ikke blot medunderskriver på det supplerende aftalekompleks.
- Det ville have været mere passende for Grønland, at vi havde lige så meget at sige i forsvarsaftalen i dens foreliggende form og ikke bare i det supplerende aftalekompleks, siger hun.
Hun understreger dog, at det vigtigste er, at de tre lande er blevet enige om at bevare fred og sikkerhed i Arktis.
Siumut mener, at det er et skridt i den rigtige retning, og at alle parter er forpligtet til at overholde aftalen.
- Eftersom amerikanerne, danskerne og vi alle sammen ligeværdigt har underskrevet aftalen, forpligter det også os at sikre, at amerikanerne lever op til deres forpligtelser, siger Aleqa Hammond.
Forhandlinger fik Siumut til at forlade koalitionen
Når Inatsisartut i næste uge skal drøfte forsvarsaftalen, vil Siumut også rette fokus mod den proces, der førte frem til aftalen.
Aleqa Hammond fortæller, at hverken partiets ledelse eller dets ‘bagland i Inatsisartut’ blev inddraget i forhandlingerne, selv om partiet havde ansvaret for udenrigs- og sikkerhedspolitikken gennem koalitionsaftalen.
Det var ifølge hende en af årsagerne til, at Siumut forlod koalitionen.
- Det har simpelthen været umuligt for os at få indblik i, hvordan forhandlingerne pågik, og det kunne vi ikke stille os tilfredse med, siger hun.
Hun fortæller, at partiet ikke engang fik mulighed for at inddrage sin hovedbestyrelse eller Siumuts formand i processen.
- Det kunne vi som parti ikke stille garanti for at være med i en aftale, som også var ukendt, siger Aleqa Hammond.
Frygter større spændinger i Arktis
Siumut-formanden ser forsvarsaftalen som en del af en større international udvikling, hvor den militære stormagtsrivalisering i Arktis vil tage til i styrke i de kommende år.
Sagt på en anden måde: den nye aftale med USA er blot starten på en nye æra i Arktis. Oprustningen og den militære aktivitet i og omkring Grønland er kommet for at blive, mener hun.
Den garvede partileder peger blandt andet på den kommende behandling af kontinentalsokkelkrav i FN-regi og det overlappende krav fra Rusland som mulige kilder til fremtidige spændinger.
Ifølge Aleqa Hammond kan den samlede udvikling føre til yderligere uenigheder mellem USA og NATO-landene.
Derfor mener hun, at Grønland skal stå stærkt og tydeligt markere sine interesser – ikke kun i forbindelse med forsvarsaftalen, men også i de bredere geopolitiske spørgsmål om Arktis og Nordpolen.
- Det er vigtigt, at Grønland står i en meget stærk situation og markerer, hvor vi står, siger hun.
