Pele Broberg: Miljøhensyn i USA-aftalen er ikke bindende nok

Formanden for det største oppositionsparti, Pele Broberg (N), er glad for, at der er indgået en sikkerheds- og forsvarsaftale med USA.

Men han bryder sig ikke om aftalens indhold.

Ifølge Pele Broberg har naalakkersuisut ikke gjort nok for at udnytte de stærke kort, Grønland havde på hånden, under forhandlingerne med USA og Danmark.

- Det her er, hvad man kunne få, fordi man overlod det til embedsværket, fordi man ikke kunne have en politisk dialog med amerikanerne, siger Pele Broberg i et interview med KNR på Naleraqs partikontor i Inatsisartut.

Havde det været op til Naleraq-formanden, skulle Grønland have sikret sig en konkret økonomisk gevinst for det, USA ønskede.

Hvilket han påstår, USA tilbød Grønland, inden befolkningen og landets lederskab begyndte at protestere mod præsidentens slet skjulte trusler om at overtage Grønland.

Pele Broberg havde taget samtalen direkte med USA's præsident, Donald Trump, og forsøgt at skaffe 'kolde kontanter til landskassen,' siger han.

Tomme løfter

Pele Broberg synes at være allermest optaget af, hvor lidt Grønland egentlig får ud af den nye sikkerhedsaftale. 

Han mener ikke, den indeholder noget nyt. 

Og selvom aftalen som helhed muligvis er juridisk bindende, tror han ikke, at indholdet er bindende nok til at holde amerikanerne til ilden. 

Det gælder særligt formuleringen i aftalens præambel om, at det grønlandske miljø og den grønlandske levevis skal beskyttes.

Ifølge Pele Broberg forpligter amerikanerne sig til at 'gøre deres bedste for at tage hensyn' til grønlandsk kultur og natur. 

Men at tage hensyn er ikke det samme som bestemmelser om, at de skal overholde lovgivningen, siger han.

- Jens-Frederik Nielsen (D) stod og løj over for pressen, da han blev spurgt, om de skulle rydde op efter sig, hvis de efterlod en base, og påstod, at de skulle rydde op. Nu var man sikret. Nej. Der står ikke 'shall comply with' (skal overholde, red.), siger Pele Broberg.

Af den grund tror han ikke på, at miljøet vil blive beskyttet. 

Han er heller ikke overbevist om, at der vil blive nedsat en tilsynsmyndighed til at sikre at amerikanerne overholder det, der står i aftalen. 

Men sådan har det været siden 2004, så intet nyt der, siger han.

- Hvilke politikere vil bruge penge på det (en tilsynsmyndighed, red.)? Altså, vi har ikke råd til, at folk kan leve her i landet lige nu. Og man har ikke fået nogen som helst penge ud af den her aftale. Og så skal vi bruge flere penge på at sikre, at amerikanerne overholder deres del?

- Det kan jeg ikke forestille mig, at der er nogen politikere, der går med på. Så nej, jeg tror, at det her bliver præcis det samme, som vi hele tiden har frygtet, siger Pele Broberg.

Narsarsuaq er allerede amerikansk

Amerikanerne ser ud til at have fået ret frie rammer til at bestemme over, hvad der må ske omkring baserne. Tror du, at man gør nok for at beskytte grønlandsk levevis og bostederne tæt på, hvor USA vil etablere nye forsvarsområder?

- Jeg vil sige det på den her måde: Narsarsuaq er ikke grønlandsk levevis. Det er en tidligere amerikansk militærbase, som Inatsisartut har besluttet ikke længere skal have en lufthavn.

Så du betragter Narsarsuaq som død som civil bygd?

- Det har vi sagt hele tiden. Det er kun den forrige koalition og så den her, der ikke helt kan finde ud af at sige til folk, at det er dét, vi besluttede. Det er dét, Inatsisartut har snakket om … En afvikling har hele tiden været på tale.

Dansk militær tilstedeværelse bekymrer

Pele Broberg fortæller, at han ikke har nogen bekymringer for, at der ikke bliver gjort nok for at beskytte det grønlandske samfund mod ny amerikansk militær tilstedeværelse. Det er snarere Danmark, der vækker bekymring hos partilederen. 

- Jeg er bekymret for, hvor meget man har tilladt det danske militær at invadere vores officielle byer. Altså, Nuuk er blevet til et militært mål nu på grund af den panik, man selv var med til at skabe. På grund af den konfliktoptrapning, man har foretaget igennem sidste år og i år.

Han vil have det danske forsvar ud af Nuuk. 'Militariseringen' skal stoppes, siger han. Han vil have Arktisk Kommando afviklet og erstattet af en grønlandsk kystvagt, eftersom '98,1 procent af det, Arktisk Kommando laver, er civilt baseret,' hævder han.

'Ikke nogen fordel i det'

Er der noget i aftalen, du er tilfreds med? Ser du løfterne om mere lokal erhvervsaktivitet som lovende?

- Der er ikke nogen fordel i det. Du kan jo se alle de danske virksomheder, der nu jubler over udsigten til at gøre handel i Grønland. Det har ikke noget med lokale at gøre, konstaterer Pele Broberg.

Formanden for naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen (D) er 'overhovedet ikke' enig i Pele Brobergs kritik af aftalen. 

- Vi har netop en aftale nu, hvor amerikanerne skal respektere Grønlands levevis, miljø og natur. Det er altså en ret stor ændring fra den eksisterende 1951-aftale, vi har, så jeg kan ikke se, hvor den udtalelse kommer fra, siger han til KNR.

- Jeg er glad for, at vi har sikret en aftale, der respekterer Grønlands levevis, herunder natur og miljø. Det er et rigtig, rigtig vigtigt skridt, når vi skal arbejde med vores allesammens bekymring, som er sikkerheden i vores region.