Ekspert i militærbaser: USA får næsten frie tøjler
Med den nye aftale om sikkerhed i Arktis får USA mulighed for at genåbne den tidligere amerikanske base i Narsarsuaq og etablere en amerikansk militær tilstedeværelse ved Mestersvig.
Samtidig åbner den nye sikkerhedsaftale for, at der kan etableres flere amerikanske forsvarsanlæg, hvis det bliver nødvendigt.
Ifølge Alexander Cooley, professor i statskundskab ved Barnard College, Columbia University og forfatter til bogen Base Politics: Democratic Change and the U.S. Military Overseas, giver aftalen USA meget vidtgående rettigheder.
Cooley har gennemgået aftalen for KNR og vurderer, at USA får noget, der kommer tæt på de maksimale brugsrettigheder, man kan give en fremmed militærmagt uden at afgive formel suverænitet.
- Det er i praksis de videst mulige brugsrettigheder, USA kan få inden for rammerne af et baseregime, hvor der ikke bliver afgivet suverænitet, siger Alexander Cooley.
Men aftalen beskriver ifølge ham ikke i tilstrækkelig grad, hvordan de lokale og politiske konsekvenser skal håndteres.
- Det, aftalen gør, er at fastslå disse ubegrænsede rettigheder. Men samtidig udskyder den spørgsmålet om, hvordan man vil håndtere de lokale, sociale og politiske relationer og grønlændernes rettigheder, siger han.
Hvem holder øje med amerikanerne?
Aftalen slår fast, at Grønlands ‘enestående miljø’ skal beskyttes.
De tre parter anerkender også, at det grønlandske samfund og den grønlandske levevis – herunder jagt, fiskeri og andre traditionelle, kulturelle og historiske aktiviteter – skal beskyttes.
Endnu vigtigere indeholder aftalen en formulering om, at parterne ‘genbekræfter’ tidligere amerikanske miljøforpligtelser fra 1991 og 2004. Forpligtelser, som amerikanerne indtil nu ikke har overholdt, ifølge Politiken.
Når den nye aftale om sikkerhed i Arktis bliver ‘fuldt ratificeret’, vil den være en ‘folkeretligt bindende traktat med større vægt end et aftalememorandum’, skriver avisen.
Det forhold, sammen med de konkrete formuleringer i aftalen, er betryggende, fortalte formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, til Politiken kort efter underskrivningsceremonien.
- Men med den her aftale vil vi ved fremtidige baser have 100 procent respekt for Grønlands miljø, grønlandsk livsstil og levevis. Så når vi ser fremad, er det et vigtigt spørgsmål, der er blevet dækket ind her, udtaler Jens-Frederik Nielsen til avisen.
Men aftalen beskriver ikke nærmere, hvordan det skal sikres.
- Jeg har ingen idé om, hvorvidt planen er at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal føre tilsyn med det her, eller om det bare er en måde at få de grønlandske hensyn med. Det ved jeg ikke, siger den amerikanske ekspert, som KNR har snakket med.
- Normalt, når man skriver noget som det her ind i en aftale, arbejder man hen imod en form for tilsyns- eller implementeringsudvalg.
Ifølge Cooley kan det blive et problem, hvis der ikke etableres klare mekanismer til at håndtere konflikter.
- Det giver USA ubegrænset adgang, meget i stil med de tidlige aftaler om amerikanske baser, hvor aktiviteter uden tilstrækkelig kontrol kan skabe problemer og spændinger på længere sigt, siger professoren i statskundskab.
Miljø og oprydning
Netop den manglende opsyn kan blive et problem, når det gælder spørgsmål om, hvem der har ansvaret, hvis de amerikanske aktiviteter skader miljøet, mener Cooley.
Aftalen beskriver ikke nærmere, hvem der skal stå for en eventuel oprydning.
Og det bekymrer ham.
- Det er en vedvarende bekymring, især hvis faciliteterne på et tidspunkt bliver skaleret ned eller lukket.
- Det er netop et af de mest presserende spørgsmål, som slet ikke ser ud til at blive konkretiseret.
Cooley peger på, at udbygningen af amerikanske anlæg kan få konsekvenser for blandt andet fiskeri og beskyttede områder.
- Især hvis det betyder, at traditionelt fiskeri bliver fortrængt, eller hvis det berører beskyttede områder eller andre steder, hvor grønlandsk eller dansk lovgivning normalt ville gælde.
Lokal modstand?
USA har i dag omkring 750 oversøiske baser i mere end 80 lande.
Historisk har amerikanske baser flere steder ført til konflikter med lokalbefolkningen om blandt andet miljø, arealanvendelse og militærets aktiviteter.
KNR spørger derfor Cooley, om han er bekymret for, at noget lignende kan ske i Grønland.
- Når det kommer til omfanget af aktiviteterne, ved jeg det ikke. Det gør jeg virkelig ikke.
- Jeg kan ikke se nogen formel institution eller myndighed, der skal føre tilsyn og sikre, at alt sker på ordentlig vis. Og hvis USA i sidste ende har ubegrænset adgang, er der ingen kontrol eller mekanismer, der kan sikre det.
Ifølge Cooley er det ikke kun de store politiske spørgsmål, der kan skabe problemer.
- Der er den overordnede politiske og diplomatiske dimension, men også den mere lavpraktiske, daglige politik. Hvis den ikke bliver håndteret ordentligt, kan den også være med til at svække den folkelige opbakning til USA’s tilstedeværelse.
Han peger blandt andet på Okinawa i Japan, hvor der trods omfattende procedurer fortsat opstår konflikter omkring de amerikanske baser.
- Der er steder, hvor der selv med de bedst mulige procedurer – selv et sted som Okinawa, hvor man har en særdeles kompetent regering og stor opmærksomhed på den her problematik – stadig opstår lokale konflikter omkring de amerikanske baser.
Hvem har den strafferetlige jurisdiktion?
Et andet ubesvaret spørgsmål handler om, hvem der har jurisdiktion, hvis amerikansk militærpersonel eller entreprenører begår kriminalitet i Grønland.
Cooley efterlyser blandt andet en afklaring af, hvordan NATO’s SOFA-aftale om militær jurisdiktion skal spille sammen med den nye aftale.
- Spørgsmål om ekstraterritorial jurisdiktion – altså strafferetlig jurisdiktion. Vil NATO’s SOFA-aftale gælde her? Eller vil det udelukkende være USA, der har jurisdiktion over amerikanske militæraktiviteter? Det er noget, jeg gerne så afklaret.
NATO’s SOFA indebærer blandt andet delt jurisdiktion, afhængigt af om en person er på eller uden for tjeneste, og hvilken type forbrydelse der er tale om.
For Cooley er det derfor et centralt spørgsmål, hvem der skal håndtere konkrete sager.
- Hvis for eksempel en entreprenør, der bygger et anlæg, kører spirituskørsel og – forhåbentlig ikke – dræber eller sårer en lokal civil, hvem har så den strafferetlige jurisdiktion?
- Eller hvis der bliver begået et seksuelt overgreb eller noget lignende.
Ifølge Cooley er det netop den slags spørgsmål, der bør afklares, før de amerikanske aktiviteter vokser.
- Det er derfor muligt, at der senere bliver oprettet nye strukturer, arbejdsgrupper og høringsprocedurer som følge af aftalen. Men de er ikke nærmere beskrevet i selve aftalen, siger han.
