Russisk turistoperatør beskyldes for at udnytte smuthul i Ilulissat – borgmester kræver opgør

I årevis har en russisk turistoperatør, kendt for sine sejlbåde med røde sejl, drevet turistvirksomhed i Ilulissat om sommeren uden gyldig licens og uden at betale skat.

De tjener millioner af kroner på at vise Grønlands natur til russiske besøgende, og flere lokale har haft ubehagelige oplevelser med deres ansatte.

Sådan lyder det fra Avannaata Kommunias borgmester, Lars Erik Gabrielsen (S) og en lokal turistoperatør, som frygter, at indtægterne fra turismen forsvinder ud af grønlandske hænder.

Borgmesteren har fået oplyst af en højtplaceret kilde, at ét af selskaberne omsætter for omkring 40 millioner kroner på blot ti uger – en oplysning, der ikke har været mulig for KNR at verificere. 

Samtidig bidrager selskabet ifølge borgmesteren kun i begrænset omfang til lokalsamfundet gennem proviantering, transport, indkvartering og restaurantbesøg.

Under dække

Efter Ruslands invasion af Ukraine fjernede bådene deres logoer, flag og andre kendetegn fra skroget, og deres både er typisk registreret i Malta, Palau og Malaysia. 

På overfladen fremstår de som private passagerbåde, men i virkeligheden driver de turistvirksomhed, som ifølge borgmesteren udnytter et smuthul i lovgivningen.

- Det, vi oplever her, er, at vi kan se, at der kommer kunder om bord på bådene. De driver turistvirksomhed. Det er ikke kun gæster, men turister, siger Lars Erik Gabrielsen.

- De siger, at de gerne vil samarbejde med lokale virksomheder og give os et par pebernødder (betale for red.) ved at sejle gæster frem og tilbage til deres både.

- Så prøver de at være legale på den måde.

Lokale oplever konflikter på vandet

Borgmesteren fortæller også, at flere lokale er kommet op at toppes med de udenlandske operatører, fordi de er blevet bedt om at flytte sig på vandet, når de skulle tage billeder.

Kommunen er nu i gang med at undersøge, hvilke muligheder den har for at gribe ind.

Men fordi kommunen ikke har hjemmel til at gå om bord på bådene og undersøge, om de driver turistvirksomhed lovligt, opfordrer borgmesteren Selvstyret til at stramme lovgivningen.

For som reglerne er i dag bryder de udenlandske operatører umiddelbart ikke loven.

- Vi har brug for, at alle bidrager.

- Når man bruger vores omgivelser til at promovere sig selv, tjene penge og sælge dyre rejser, har man som turistoperatør pligt til at betale skat og bidrage til lokalsamfundet.

- Det er jo millioner, vi går glip af, siger Lars Erik Gabrielsen.

Ny lov kan sætte en stopper for forretningen

Denne form for udenlandsk turistvirksomhed i Grønland kan dog være slut efter denne sommer. 

Turismeloven fra 2025 fastslog, at virksomheder, der allerede drev turistvirksomhed i Grønland, da loven trådte i kraft, kunne fortsætte driften uden licens frem til januar 2027. 

Fra januar 2027 bliver en licens imidlertid et krav. 

For at få en licens skal virksomheder blandt andet have en væsentlig tilknytning til Grønland. Mindst to tredjedele af ejerkredsen skal have bopæl i Grønland, og virksomheden skal desuden udarbejde en sikkerhedsplan samt tegne en ansvarsforsikring eller anden sikkerhedsstillelse.

De nye licenskrav får stor betydning for udenlandske virksomheder, der arbejder med turisme i Grønland.

Det betyder, at selskabet Rusarc, som KNR har identificeret som selskabet med de røde sejl, fra næste år ikke længere kan operere i Grønland, medmindre det opnår en gyldig licens.

Lokal operatør: Reglerne skal være ens

Det er godt nyt, mener Ivik Knudsen-Ostermann, der ejer selskabet Greenland Cruises.

Ifølge ham har udenlandsk ejede turistvirksomheder haft alt for let ved at drive forretning i Grønland.

Han mener, at de samme regler bør gælde for alle.

Hvis man sejler med betalende passagerer, kræver det blandt andet certifikater, passagergodkendte fartøjer, forsikringer, redningsudstyr og isforstærkede både.

Og ikke mindst, at man betaler skat.

- Det er jo penge, der ryger direkte til dem. Selvfølgelig lægger de nogle penge i lokalsamfundet, men der bliver ikke betalt skat, siger han.

Han har også haft dårlige oplevelser med de udenlandske både.

- Hvis vi ligger ved et isfjeld med slukket motor og tager billeder og nyder naturen, har vi oplevet, at de sender en gummibåd over for at bede os flytte os, så de kan få et billede, siger Ivik Knudsen-Ostermann.

Rusarc afviser kritikken

Rusarc skriver i en WhatsApp-besked til KNR, at selskabet har alle nødvendige tilladelser til at operere i Grønland. 

Rusarc skriver, at de ikke er et russisk selskab, men er en udenlandsk juridisk enhed, og at samtlige medlemmer af deres ledelse bor i udlandet.

Virksomheden oplyser desuden, at den samarbejder tæt med lokale samarbejdspartnere, bådoperatører, hoteller og souvenirbutikker, og at den betaler havneafgifter, skatter og alle gældende gebyrer.

Derudover skriver selskabet, at dets gæster bruger titusindvis af dollar hos lokale virksomheder.

Rusarc fremhæver også, at selskabet har været med til at fremme turismen i Grønland ved at promovere landet gennem billeder og ved gennem de seneste ti år at bringe gæster til landet, som har brugt millioner af dollar lokalt og inspireret andre til at besøge Grønland.

Virksomheden ønsker dog ikke at oplyse, hvor stor omsætningen er, om den har en grønlandsk licens, eller hvilke skatter den betaler i Grønland.

Til gengæld erkender selskabet, at forretningen kan være ved vejs ende.

- Da lovgivningen ændres næste år, kan dette blive vores sidste sæson i Grønland. Derfor vil vores gæster desværre ikke længere have mulighed for at rejse til dette smukke land, skriver virksomheden til KNR.

KNR har forsøgt at få en kommentar fra Departementet for Erhverv og Råstoffer om de udenlandske både, men departementet er ikke vendt tilbage inden offentliggørelsen af artiklen.