Paul Watson er løsladt

Den 74-årige miljøaktivist Paul Watson er her til morgen blevet løsladt.
Paul Watson blev anholdt tilbage i juli, da han lagde i havn for at tanke sit skib. Foto © : Oscar Scott Carl
17. december 2024 08:58

Paul Watson er løsladt fra anstalten i Nuuk, hvor han har siddet siden juli.

Han har siddet tilbageholdt, mens han har ventet på Justitsministeriets afgørelse om udlevering.

Justitsministeriet har besluttet, at han ikke skal udleveres til Japan.

Japan har krævet miljøaktivisten udleveret for en hændelse, der skete tilbage i 2010, hvor han ifølge Japan var med til at forhindre japanske hvalfangere i at gøre deres arbejde og beskadige et japansk skib.

Japan påstår, at et besætningsmedlem kom til skade under aktionen, og derfor kræver ham udleveret. 

Watson derimod har hele tiden nægtet sig skyldig.

Løsladelsen betyder, at Watson nu kan rejse hjem til Frankrig, fortæller den ene af hans forsvarsadvokater Julie Stage til Ritzau.

Naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen, siger følgende i en pressemeddelelse:

- Naalakkersuisut har grundlæggende tillid til, at Justitsministeriet og landets domstole har behandlet sagen i henhold til de gældende regler.

Fordi justitsområdet stadig er et dansk ansvarsområde, har naalakkersuisut fulgt sagen tæt fra sidelinjen, skriver naalakkersuisoq i pressemeddelelsen.