Patienter må tolke for hinanden: - Jeg skulle blande mig i private ting
Da Naaja Kriegel sidste år i august var indlagt på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, blev hun bedt om at tolke for en af de patienter, hun delte stue med.
- De spurgte direkte under en træningssituation med en fysioterapeut, om jeg ikke kunne tolke, fortæller hun til KNR.
Først prøvede fysioterapeuten at instruere patienten i de øvelser, som vedkommende skulle lave.
- Men hun forstod ikke, hvad han mente, og så kiggede han på mig og spurgte, om jeg lige kunne oversætte det, siger Naaja Kriegel, der selv er uddannet sygeplejerske.
Og det gjorde hun så.
- Og så rejste jeg mig op og viste hende, hvordan man skulle lave øvelsen.
I Det Grønlandske Sundhedsvæsen er der ansat cirka 62 tolke, viser deres egne tal. Politisk er der et ønske om, at det er de uddannede tolke, der skal bruges til at tolke i Sundhedsvæsenet. Noget, som i dag ikke altid sker i praksis, har det vist sig.
Inden for de seneste måneder har KNR beskrevet, hvordan det grønlandsktalende sundhedspersonale i Det Grønlandske Sundhedsvæsen bliver brugt som tolke ved siden af deres normale arbejdsopgaver.
Men det er altså ikke kun sundhedspersonalet, der må agere tolk for at hjælpe deres kollegaer i situationer med grønlandsktalende patienter.
KNR har fået kendskab til flere personer, der beskriver, hvordan de har skulle oversætte for deres medpatienter, mens de har været indlagt.
Kræver kræfter at forstå dansk
Udover Naaja Kriegel har KNR også talt med to andre, der fortæller om lignende oplevelser.
Blandt andet Lilian Høyer Jensen, der bor i Qaqortoq, hvor hun til dagligt er pædagog. Hun har flere gange været indlagt i Nuuk og i Danmark, hvor hun har boet på det grønlandske patienthjem.
På et tidspunkt var hun indlagt i Nuuk med en brækket ankel. Her lå hun på en stue, hvor der også lå en gammel kvinde, som havde brækket hofterne.
Lilian Høyer Jensen fortæller, at når kvindens familie ikke var til stede, hjalp Lilian Høyer Jensen og de andre på stuen med at forklare, hvad der skete, og hvad der blev sagt.
- Nogle gange kom der nogle grønlandske sygeplejersker eller medhjælpere ind og forklarede. Andre gange var det en dansktalende sygeplejerske eller læge. Her var der nogle gange en tolk med, men andre gange, var der ikke. Og så står vi alle sammen og hjælper til med at forklare, fortæller Lilian Høyer Jensen.
En tredje person, KNR har talt med, vil gerne være anonym, hvilket KNR har indvilliget i. KNR kender kildens fulde navn og identitet. Her i artiklen hedder hun Arnaq.
I 2021 var Arnaq på Dronning Ingrids Hospital, hvor hun havde født. På samme tidspunkt var der også en anden kvinde indlagt, der havde født.
Arnaq beskriver, hvordan sundhedspersonalet ’hele tiden’ kom ind til kvinden og sagde, at hun skulle underskrive noget, der ville have betydning i forhold til forældremyndighed.
- Og hun forstod bare slet ikke noget som helst, og hun fik ikke hjælp fra en tolk med det samme, fortæller Arnaq, der husker, at der kun var en tolk med én enkelt gang.
- Man kunne bare se, at hun skulle bruge mange kræfter på at prøve at forstå. Og så trådte jeg til for at hjælpe nogle gange, siger hun.
Arnaq havde en følelse af, at hun blandede sig i nogle ting, hun ikke burde blande sig i, hvilket gjorde hende ked af det og ængstelig. Selvom hendes medpatient ikke selv virkede flov over situationen, synes hun.
- Det påvirkede bare min oplevelse at være på Dronning Ingrids Hospital som patient. At jeg skulle blande mig i andres private ting, når det ikke har noget med mig at gøre, siger hun.
Mistolkninger kan opstå
Udover at det for Arnaq var en grænseoverskridende oplevelse at skulle oversætte, kan der også let opstå misforståelser, siger hun.
- Jeg er jo ikke den dygtigste til at tale grønlandsk. Der kan opstå mange mistolkninger ved, at jeg oversætter, siger Arnaq og tilføjer:
- Men det var en bedre måde at hjælpe hende på, end at hun slet ikke fik hjælp.
Naaja Kriegel, der måtte oversætte for en dansk fysioterapeut, påpeger, at det kan gå ud over patientens sikkerhed og sundhed, hvis der ikke bliver tolket korrekt.
- For når patienterne prøver at fortælle, hvor de har ondt, og sygeplejerskerne ikke lige forstår grønlandsk, så mister man nogle informationer, siger hun.
Lilian Høyer Jensen fra Qaqortoq har ikke haft noget imod at tolke, når der har været tale om mindre ting. Såsom når en patient bliver bedt om at spise, sluge en pille eller lignende.
- Ved de små ting, har jeg det fint nok med at tolke. Men ved de mere dybdegående ting, vil jeg nok sige, at der skal være en tolk med – for eksempel hvis sundhedspersonalet skal forklare, hvordan en operation gik, siger hun.
Hun håber, at man vil begynde at bruge flere tolke i Sundhedsvæsenet.
- Også til de små samtaler. Det vil skabe mere tryghed for patienterne, hvis der er en tolk til stede.
Det samme mener Naaja Kriegel:
- Det er blevet bedre, men der er stadigvæk den der autoritetsfølelse, når en helt grønlandssproget patient står foran en dansk sygeplejerske – og det foregår på dansk. Patienten får ikke sagt eller spurgt ind til det, de egentlig gerne ville spørge om.
Wangenheim: Det er bekymrende
KNR har forelagt kritikken for ledelsen i sundhedsvæsenet.
I et længere skriftligt svar skriver direktionen i Det Grønlandske Sundhedsvæsen blandt andet, at det altid er lægen, sygeplejersken eller den, der er behandler, der har ansvaret for at sikre, at patienten forstår den information, der bliver givet.
De genkender ikke billedet af, at det skulle være en ofte anvendt praksis at medpatienter tolker for andre indlagte patienter.
Dog kan det i akutte situationer, eller når det ikke er muligt at skaffe en tolk, være nødvendigt, at andre hjælper med at oversætte, så vigtige information kan nå frem til patienten hurtigst muligt.
- Det er imidlertid hverken hensigtsmæssigt eller ønskeligt. Derfor er organiseringen af tolkebistand og sikring af tilstrækkelige ressourcer til tolkning også et af de områder, som Sundhedsvæsnet løbende har fokus på, skriver direktionen.
I det skriftlige svar påpeger de også, at behovet for tolkning mellem grønlandsk og dansk er stort og stigende i Det Grønlandske Sundhedsvæsen, hvor det kliniske sprog er dansk.
Dog har Sundhedsvæsenet ikke mulighed for at rekruttere nok uddannede tolke, selv om de meget gerne vil, påpeger de.
- Dette vil kræve, at flere uddannede tolke søger ansættelse i Sundhedsvæsnet, skriver de.
KNR har også bedt naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap, Anna Wangenheim (D), om en kommentar på de oplevelser, som patienterne, KNR har talt med, beskriver.
I et skrifteligt svar understreger Anna Wangenheim (D), at hun tager de fremførte beskrivelser alvorligt. Hun udtaler:
- Hvis det er korrekt, at patienter har fungeret som tolke for medpatienter, er det naturligvis bekymrende. Jeg vil gå i dialog med Sundhedsvæsnet for at få klarlagt omfanget af tolkeproblematikken, skriver hun og tilføjer til sidst:
- Denne påstand rejser væsentlige spørgsmål om patientsikkerhed, kvaliteten af sundhedsydelser og den generelle håndtering af tolkesituationer.
