Overblik: Det er der sket i spiralsagen siden start
Når den danske statsminister, Mette Frederiksen, onsdag undskylder på vegne af Danmark til kvinderne i spiralsagen, er det kulminationen på en sag, der både har skabt stor vrede og sorg i den grønlandske befolkning.
Samtidig undskylder formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), på vegne af Grønland til kvinder, der har fået ufrivillig prævention efter 1992, hvor Grønland overtog sundhedsområdet.
Men hvad er op og ned i spiralsagen, og hvad er der sket siden 2022, hvor historien satte gang i et stormvejr? I anledning af markeringen af undskyldningen i Katuaq i Nuuk onsdag, genudgiver KNR et opdateret overblik over sagen.
Spiralsagen starter
DR-podcasten “Spiralkampagnen”, der udkom i maj 2022, afdækkede, hvordan tusindvis af piger og kvinder fik opsat spiraler i Grønland i 1960’erne og 70’erne.
I podcasten står flere kvinder frem og fortæller, hvordan de helt ned til 14 årsalderen ufrivilligt har fået opsat spiraler af danske læger.
Spiralerne var meget større end dem, vi kender i dag, og har haft store psykiske og fysiske konsekvenser for flere af kvinderne.
Ifølge DR var spiralerne en del af danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst, der på daværende tidspunkt var en af verdens højeste.
Fra 1966, hvor strategien blev igangsat, frem til 1970 blev der opsat 4.500 spiraler. På daværende tidspunkt var der godt 9000 fertile piger og kvinder. Strategien gik frem til 1975.
Igangsætter udredning
Spiralsagen giver stærke reaktioner både hos grønlandske borgere og politikere, der kalder det “rystende”, “grusomt”, “skrækkeligt”. Flere politikere mener, at der er tale om folkedrab.
På forårssamlingen 2022 bliver partierne enstemmigt enige om, at der skal foretages en udredning af spiralsagen.
Samtidig udmelder naalakkersuisut, at kvinder fra spiralsagen kan få gratis psykologhjælp.
I september 2022 bliver naalakkersuisut og den danske regering enige om at igangsætte udredningen. Men godt ni måneder senere kritiserer formand for naalakkersuisut, Muté B. Egede (IA), den danske regering for at forhale udredningen.
Det får sat skub i tingene, og i maj 2023 bliver den uvildige udredning sat i gang.
Udredningen skal undersøge den historiske kontekst for spiralsagen fra 1960 til 1991, hvor Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet. Det inkluderer den konkrete gennemførelse af spiralopsætninger både for piger og kvinder her i landet og for grønlandske piger, som var indskrevet på danske efterskoler.
Udredningen forventes færdig i maj 2025 og er finansieret af den danske stat.
Kvinder kræver erstatning
I oktober 2023 kræver 67 kvinder fra spiralsagen hver 300.000 kroner i erstatning fra den danske stat for brud på menneskerettigheder. Det fortæller de til KNR.
Kvinderne er repræsenteret af advokat Mads Pramming fra Ehmer Pramming Advokater.
Den danske stat regerer ikke på erstatningskravet.
Knap et halvt år efter, i marts 2024, er antallet vokset. For nu stævner 143 kvinder den danske stat. Dermed lyder det samlede erstatningskrav på knap 43 millioner kroner.
Sagen skal for domstolen i 2027.
Blokade i udredning
I juli 2024 er der ballade med spiraludredningen.
Ved en midtvejsrapport kommer det nemlig frem, at den grønlandske sundhedsledelse har trukket tilladelsen om at bruge materiale i sundhedsvæsenet tilbage.
Det sker af hensyn til borgernes privatliv og personoplysninger i patientjournalerne.
Materialet skal bruges til at afdække, hvordan sundhedsvæsenet i perioden 1960 til 1991 håndterede den daværende praksis med spiraler.
I oktober oplyser naalakkersuisoq for ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA), der er torvholder på spiralsagen for naalakkersuisut, at der er fundet en løsning på blokaden.
- Man har fundet frem til en løsning, hvor forskergruppen har fået adgang til de områder, hvor der er journaler, og de har kunne affotografere omfanget af det materiale, der er, sådan at de kan få en idé om, hvor meget materiale, der ligger rundt omkring, siger Naaja H. Nathanielsen til KNR.
Forskningsleder i spiraludredningen, Tenna Jensen, bekræfter, at forskerne har fået adgang til dele af materialet. Hun oplyser, at forskergruppen er i gang med at lave ansøgninger på det sidste materiale.
Endnu en udredning igangsættes
I august 2024 søsætter naalakkersuisut endnu en undersøgelse i spiralsagen.
Undersøgelsen er finansieret af naalakkersuisut og har til formål at undersøge de juridiske spørgsmål i spiralsagen. Herunder hvilke brud på menneskerettigheder, de pågældende kvinder har været udsat for.
Ifølge Naaja H. Nathanielsen har det oprindeligt været naalakkersuisuts ønske, at disse spørgsmål blev besvaret i den igangværende spiraludredning. Men det blev dengang afvist af den danske regering, fortæller hun til KNR.
Undersøgelsen skal også have fokus på de sager om ufrivillig præventionsbehandling, der er sket efter 1992.
I første omgang var den forventet færdig i maj 2025 - samtidig med den uvildige spiraludredning - men skal nu være klar i januar 2026.
Nye spiralsager
De ufrivillige spiralopsætninger kommer også til at trække tråde til i dag.
For i december 2022 fortæller flere kvinder til det britiske medie BBC, at de også har fået opsat prævention uden samtykke i 1990’erne og helt frem til i dag.
En rapport fra Landslægeembedet fra marts 2024 viser, at Landslægeembedet har kendskab til 15 sager om ufrivillig præventionsopsætning i perioden 1993 til 2014. Grønland overtog sundhedsområdet i 1992.
13 af kvinderne fortæller, at de har fået opsat en spiral i forbindelse med kirurgisk abort.
KNR har talt med flere af de berørte kvinder, der har fået ufrivillig prævention i senere tid. Fælles for dem er, at de ikke vidste, at de fik opsat spiral, da de fik foretaget en kirurgisk abort. Samtidig fortæller kvinderne, at aborterne blev foretaget af danske læger.
En af dem er Emma Kuko, der i 2019 ved en tilfældighed opdagede, at hun havde en spiral. Den er højst sandsynligt blevet opsat i forbindelse med en abort ni år forinden.
- Det var selvfølgelig en helt forfærdelig dag, og jeg kunne ikke stoppe med at græde. Nu ved jeg i hvert fald, at jeg aldrig skal have spiral igen, sagde Emma Kuko til KNR i januar 2023.
Både flere af de berørte kvinder og politikere har krævet, at selvstyret kommer en undskyldning til kvinderne.
Naalakkersuisut vil give erstatning
I november 2024 havde Erik Jensen (S), forhenværende naalakkersuisoq for finanser, godt nyt til de berørte kvinder. Der er nemlig afsat 4,5 millioner kroner på finansloven for 2025 møntet erstatninger til kvinder, der har fået ufrivilligt prævention efter 1992.
- Det er først og fremmest et budskab til kvinderne om, at vi ikke vil acceptere den måde, de er blevet behandlet på. Det er også en besked til staten, som vi mener bør handle på det, sagde Erik Jensen til KNR.
Ifølge Siumutpolitikeren vil de 15 kvinder få 300.000 kroner hver i godtgørelse. Altså det beløb som de berørte, der fik opsat spiraler i 1960'erne og 70'erne, kræver fra Danmark.
Men den udtalelse fik Departementet for Justitsområdet hurtigt i rette med. I en pressemeddelelse skrev de nemlig, at naalakkersuisut ikke kan sætte et beløb på, hvor meget kvinderne får i erstatning.
- Naalakkersuisut skal understrege, at vi endnu ikke kender det fulde billede af antallet af kvinder, der er berørte af sagen og heller ikke kender den endelige sum, der tildeles de berørte kvinder, står der i pressemeddelelsen.
Ifølge naalakkersuisoq for justitsområdet, Naaja H. Nathanielsen (IA), vil naalakkersuisut afvente den førnævnte udredning, som naalakkersuisut har sat i gang. Den går i dybden med, hvor udbredt en praksis ufrivillig prævention har været efter, at Grønland overtog ansvaret for sundhedsområdet.
Et folkedrab
I december 2024 satte Múte B. Egede ord på alvoren, da han i DR's Deadline udtalte, at de mange spiralopsætninger var folkedrab.
- Det er direkte folkedrab, der er foregået fra den danske stats side over for den grønlandske befolkning. Det er der grundlag for at sige nu, sagde Múte B. Egede, der på daværende tidspunkt var formand for naalakkersuisut.
Udtalelsen fik efterfølgende kritik af flere danske politikere.
Aki-Matilda Høegh-Dam (N) kaldte også spiralstrategien for et folkedrab tilbage i 2022, som dengang vakte opsigt.
Undskyld
Det kom som en overraskelse for mange, da statsminister, Mette Frederiksen, tre dage før, at den uvildige spiraludredning havde afleveringsfrist den 1. september, undskyldte til kvinderne i spiralsagen. Det gjorde hun i en pressemeddelelse.
- Vi anerkender, at spiralsagen er kilde til både vrede og sorg for mange grønlændere og mange familier i Grønland. Og den har helt naturligt betydning for opfattelsen af Danmark og rigsfællesskabet, udtalte Mette Frederiksen i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Vi kan ikke ændre på det, der er sket. Men vi kan tage ansvaret på os. Derfor vil jeg gerne på vegne af Danmark sige: Undskyld.
I et efterfølgende interview til KNR udtalte Mette Frederiksen, at hun mente, at tidspunktet for en undskyldning var rigtigt nu. Samtidig ville hun fortsat ikke love erstatning til kvinderne, men oplyste, at den danske regering er i dialog med naalakkersuisut om sagen.
Formanden for naalakkersuiust, Jens-Frederik Nielsen (D), gav i samme pressemeddelelse en undskyldning til de kvinder, der har fået ufrivilligt prævention efter 1992.
- Jeg vil på vegne af naalakkersuisut undskylde for den skade og det overgreb, der kan være overgået flere kvinder, efter vi selv har overtaget ansvaret for vores sundhedsvæsen. Undskyld til jer, der har været udsat for - og levet med konsekvenserne af - indgreb I ikke selv havde bedt om eller været herrer over, udtaler Jens-Frederik Nielsen i pressemeddelelsen.
Han oplyser i et interview til KNR, at naalakkersuisut arbejder på, hvordan erstatningerne til kvinderne, der har fået ufrivillig prævention i senere tid, skal gribes an.
Den længe ventet udredning
Den 9. september blev den længe ventet uvildige udredning om spiralsagen offentliggjort.
Rapporten kaster lys over præventionspraksissen i Grønland i perioden 1960 til 1991. Den bygger på beretninger fra 354 kvinder og dækker over 488 hændelser. 410 af dem gælder opsætning af spiral.
Langt størstedelen af spiraloplægningerne skete uden samtykke.
- Kvindernes beretninger viser, at langt størstedelen af de kvinder, der har afgivet beretning, ikke mener, at de har afgivet samtykke til den antikonception, de har fået. Flertallet oplever heller ikke, at de har fået ordentlig information forud for tildeling af antikonception, står der i rapporten.
Kun i 47 tilfælde er der blevet givet samtykke. I de øvrige hændelser var der enten ikke givet tydeligt samtykke, eller oplysninger om samtykke.
Ifølge rapporten kender man ikke til det præcise antal kvinder, der fik opsat spiral i perioden.
Men allerede ved udgangen af 1970, havde 4.070 kvinder i Grønland fået opsat spiral, blot få år efter at metoden blev godkendt i 1964. Det svarer til omkring halvdelen af de grønlandskfødte kvinder i den fertile alder.
Rapporten viser også, at flere kvinder har følt sig presset til at få præventionssprøjten Depo-Provera, få foretaget aborter og blive steriliseret efter fødsler.
Endnu ingen erstatning
Undskyldningen til kvinderne bliver markeret onsdag ved et arrangement i Katuaq i Nuuk. Forud for arrangementet har flere partier og organisationer lagt pres på Mette Frederiksen for, at hun har en økonomisk godtgørelse med i kufferten til de berørte kvinder.
Mandag udtalte statsministeren så i en pressemeddelelse, at den danske regering ønsker at etablere en forsoningsfond. En idé, hun vil drøfte med Jens-Frederik Nielsen under besøget i Nuuk.
- I forbindelse med mit besøg i Nuuk vil jeg drøfte med formanden for Naalakkersuisut, at regeringen ønsker at etablere en forsoningsfond, der kan give individuel økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen og til andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere, udtaler Mette Frederiksen i en pressemeddelelsen.
