Naaja Nathanielsen holder fast. Der er sket brud på rettigheder i spiralsagen

Den uvildige undersøgelse af spiralsagen har ikke ændret ved naalakkersuisuts tidligere udmeldinger om rettighedsbrud og folkedrab. Det siger Naaja Nathanielsen (IA).
Naaja Nathanielsen er selv overbevist, men afventer naalakkersuisuts egen undersøgelse af de menneskeretslige aspekter ved spiralsagen for at få juraens ord på, at der er sket rettighedsbrud. Foto © : Johasinnguaq Olsen/ KNR
Skrevet af Birgitte Kjeldsen
25. september 2025 07:30

Rettelse: Der har tidligere stået i artiklen, at Naaja Nathanielsen var talsperson i spiralsagen. Departementet har henvendt sig til KNR og oplyst, at Naaja Nathanielsen ikke længere er talsperson, og derfor har KNR slettet den omtale.

Det var voldsomt for Naaja Nathanielsen (IA) at læse rapporten om spiralsagen.

- Jeg måtte stoppe mange gange. Det er hård kost, siger naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, da KNR møder hende på sit kontor.

Der var dog intet i rapporten, som overraskede eller kom bag på hende.

- Desværre ikke. Desværre har vi jo haft fornemmelse af omfanget i lang tid nu, siger hun.

At danske læger har givet grønlandske kvinder prævention uden samtykke, har været bredt kendt i det offentlige, siden de første kvinder stod frem i Sermitsiaq tilbage i 2019 og fortalte om deres oplevelser. 

Naaja Nathanielsen mener, at undersøgelsen, der blev offentliggjort 9. september, kun underbygger det, som flere stemmer – inklusive Naaja Nathanielsen – har sagt længe nu:

- At det her var en systematisk indsats, der var båret af nogle økonomiske hensyn, som i meget lille grad – hvis nogen overhovedet – tog hensyn til lokalbefolkningen her i landet, og som har sat afsindige store spor i befolkningen, siger hun.

Naaja H. Nathanielsen mener, at den uvildige rapport indikerer, at der er sket brud på menneskerettigheder. Foto © : KNR, Henriette Simonsen

Da den daværende fungerende formand for naalakkersuisut, Múte Borup Egede (IA), tilbage i DR’s program Deadline sagde, at Danmark med spiralkampagnen havde begået folkedrab, stemmede efterfølgende Naaja Nathanielsen i:

- Vi mener politisk, at der er tale om et folkedrab, når den danske stat i en årrække systematisk har begrænset grønlandske kvinders muligheder for reproduktion. For os er der ikke så meget at rafle om, sagde hun til KNR i starten af året.

Og det har den uvildige udredning ikke ændret ved.

- Der er ikke rykket ved noget. Det, som den nuværende rapport viser, er, at der er sket brud på rettigheder, siger hun.

Et ord der skaber overskrifter

Forskergruppen, der står bag den uvildige udredning om spiralsagen, har i deres arbejde ikke fokuseret på de menneskeretslige aspekter ved sagerne; om der er sket brud på rettigheder og hvorvidt, der er tale om folkedrab eller ej.

Det eneste sted i rapporten, hvor ordet ’folkedrab’ står nævnt, er i et afsnit, der kort nævner den kritik, som i 70’erne blev rettet mod Danmark og deres rolle i nedgangen i det grønlandske fødselstal.

- Den familieplanlægning vi gennemfører i Grønland, ligner folkedrab, lyder det fra præsten Jens Brøndum i et artikeluddrag fra Grønlandsposten, som er taget med i rapporten.

Men selvom rapporten altså kun fokuserer på at afdækket omfanget af spiralsagen, mener Naaja Nathanielsen, at rapporten tydeligt beskriver rettighedsbrud.

- Jeg synes kun, de (forskergruppen, red.) underbygger den mistanke og forventning, der har været fra naalakkersuisuts side, om, at der er brud på rettigheder, siger hun.

Men er der stadig tale om et folkedrab? spørger KNR.

- Det må vi jo se, om der er. Jeg ved godt, det er et ord, som kan virke lidt tabloid, og så bliver det det, der tager fokus. Det synes jeg er helt enormt ærgerligt, svarer hun og fortsætter:

- Det handler ikke om at skabe overskrifter eller lave sensation. Det handler om at finde ud af, hvilke rettigheder der er brudt, og få nogle ord på det fra jurister, så vi også kan komme videre som land. Det er stadigvæk motivationen, og jeg ser intet, der er forandret i den henseende.

Afventer undersøgelse af rettighedsbrud

I august sidste år satte naalakkersuisut gang i deres egen undersøgelse af spiralsagerne. Både for at undersøge de nyere sager efter 1992, hvor ansvaret for dem lå hos Grønland – men også for at få klargjort, om der er sket brud på menneskerettigheder og internationale konventioner.

Den internationale forskergruppe, der sidder med den undersøgelse, skulle egentlig have været færdig i denne måned. Undersøgelsen er dog blevet udskudt og bliver efter planen først færdig til januar 2026.

- Vi havde håbet, at den ekspertgruppe, som naalakkersuisut har nedsat, kunne være færdige samtidig med den historiske udredning (den uvildige udredning af spiralsagen, red.). Det havde været stærkt at have dem ved siden af hinanden, siger Naaja Nathenielsen.

Dog har ekspertgruppen ifølge hende ønsket at udskyde, da de blandt andet gerne ville have adgang til den aktuelle uvildige undersøgelse først.

- Så vi blev enige med dem om, at det var fint, at de afventede og fik det fulde billede, inden de lavede deres arbejde færdig, siger hun og understreger, at de er ’i fuld gang’.