Naalakkersuisut vil hjemtage kriminalretten – ekspertgruppe skal bane vejen
Naalakkersuisut har besluttet at sætte gang i processen med at hjemtage kriminalretten.
Beslutningen sker med 'bred politisk opbakning,' oplyser Departementet for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling i Grønland i en pressemeddelelse, og skal på sigt give Grønland ansvaret for at udforme sin egen kriminalretlige lovgivning.
- Vores lovgivning og den måde, vi som samfund håndterer personer, der begår forbrydelser, skal altid have udgangspunkt i de værdier og skikke, der præger og tilhører vores land, og de behov, vores samfundsstruktur skaber, udtaler naalakkersuisoq med ansvar for justitsområdet, Mariane Paviasen Jensen.
Som første skridt er der nedsat en ekspertgruppe, der skal danne det faglige grundlag for hjemtagelsen.
Gruppen skal blandt andet vurdere, hvordan den gældende kriminallov kan moderniseres og tilpasses grønlandske forhold.
Samtidig vil naalakkersuisut indlede de formelle forhandlinger med den danske stat om en overdragelsesaftale.
Det er i dag Folketinget, der vedtager lovgivningen om straf og sanktioner. Også politiet, domstolene og kriminalforsorgen, herunder fængslerne, hører fortsat under dansk ansvar.
Vil se på skærpede sanktioner
Naalakkersuisut ønsker også at ændre den måde, domstolene udmåler sanktioner på.
I dag kan retten frit vælge den foranstaltning, der vurderes mest passende ud fra både forbrydelsens grovhed og gerningspersonens forhold.
Naalakkersuisut vil nu undersøge, om der i stedet skal fastsættes rammer for, hvilke sanktioner der skal idømmes for bestemte typer kriminalitet.
Det gælder især personfarlige forbrydelser, herunder seksualforbrydelser og forbrydelser mod børn.
Ifølge naalakkersuisut skal arbejdet tage udgangspunkt i den debat om strafferammer og straffereform, der har præget de seneste år.
Lovgivning skal afspejle grønlandske forhold
Naalakkersuisoq for justitsområdet, Mariane Paviasen Jensen, siger i pressemeddelelsen, at hjemtagelsen skal sikre en mere tidssvarende og overskuelig kriminallovgivning.
Hun mener samtidig, at der skal være bedre sammenhæng mellem befolkningens retsfølelse og de sanktioner, der idømmes.
Ifølge naalakkersuisoq vil en hjemtagelse give Grønland større mulighed for løbende at udvikle og tilpasse lovgivningen, så den styrker både retssikkerheden og befolkningens tillid til retsvæsenet.
Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvornår ekspertgruppen forventes at afslutte sit arbejde.