Erhvervslivet i Narsarsuaq holder vejret én sidste sæson
Der er helt stille i den lille cafe Café Narsarsuaq .
Det er ellers den eneste tilbageværende mulighed for Narsarsuaqs indbyggere og gæster for at spise ude, efter lufthavnen er lukket.
Her kan du få burgere med pomfritter, hotwings og nachos, når persiennerne er rullet op og fortæller bygdens borgere, at der er åbent.
Men det kan meget vel være den sidste sæson, hvor det er muligt.
- Det er udfordrende at have en virksomhed. Denne sommer har der været langt færre mennesker end sidste år, siger Niviaaluk Lund Amondsen.
Hun ejer Café Narsarsuaq, som hun overtog i 2024 fra sin morfar Storch Lund, og vandrehjemmet Hostel Narsarsuaq sidste år.
Bygdens indbyggere er faldet markant siden lufthavnen lukkede, og så kommer der langt færre turister forbi.
- Vi har været nødt til at ændre åbningstiderne, og hvis der heller ikke næste år kommer turister og andre besøgende, og der ikke sker nogen forandring, ligger der et stort spørgsmålstegn ved, om caféen overhovedet kan forblive åben, siger Niviaaluk Lund Amondsen.
Museets sidste sæson
Museet i Narsarsuaq kunne for første gang åbne dørene helt tilbage i 1991. I år kan dog meget vel blive den sidste gang, det holder åbent.
- Vi har allerede haft nogle overvejelser om, hvorvidt vi skulle drive museet videre i år, siger Ole Guldager, der i dag leder museet.
Han rykkede første gang til Narsarsuaq som barn i 1970, hvor hans far fik job på den daværende iscentral, som overvågede isens bevægelse i det grønlandske farvand.
I midten af 2000’erne besluttede han sig for, at han gerne ville tilbage mere permanent. Han overtog driften af museet og købte det gamle hus, der i 1940'erne tilhørte den amerikanske baseleder.
Ole Guldager har dog svært ved at forestille sig, at det kan forsætte som nu med de få mennesker, der er tilbage.
- Der kommer næsten ikke nogen gæster på museet. Der er meget dødt her, siger Ole Guldager.
I år har han valgt kun at holde åbent i museet i et par timer hver tirsdag og torsdag, da der simpelthen ikke er kunder til mere.
- Det er ikke noget, man kan leve af. Til gengæld er det meget hyggeligt – vi kommer hinanden lidt mere ved, os der er tilbage, siger Ole Guldager.
Kun kernen tilbage
Niviaaluk Lund Amondsen er opvokset i Narsarsuaq, og siger, at hun ikke har set en sommer som i år.
Lukningen af lufthavnen har stoppet for den strøm af mennesker, der kommer med flyene, som også har betydet, at hotellet blev lukket i april.
Med lukningerne er også de arbejdspladser, de gav, gået tabt. Og selvom hendes forretninger halter, er hun glad for, at det er hende selv, der bestemmer, hvornår hendes forretninger lukker.
- Jeg er taknemmelig for, at jeg er selvstændig her. Det betyder, at jeg ikke var nødt til at flytte, da lufthavnen lukkede. Den mulighed betyder meget for mig. Selvom det er svært, er jeg taknemmelig for, at jeg stadig kan blive boende her, siger Niviaaluk Lund Amondsen.
Ole Guldager fortæller også, at Narsarsuaq altid har været meget opdelt i dem, der arbejdede i kortere perioder i lufthavnen og hotellet, og så dem, der har været der ‘siden tidernes morgen’.
- Dem, der er tilbage, er den gamle garde. Det er kernen af samfundet, siger Ole Guldager.
Holder vejret
Blue Ice Explorer er ejer af det andet vandrehjem i Narsarsuaq. Her har John Burfell Jensen i 31 sæsoner stået for driften.
Han fortæller, at der i Narsarsuaqs velmagtsdage i 1990’erne landende tre fly om ugen fra København med omkring 200 passagerer hver.
Det skabte liv og fest i bygden.
- Hvis man skal se det fra turismens side, så har man skåret livsnerven over ved at lukke lufthavnen, siger John Burfell Jensen.
Han fortæller, at der sidste år var omkring 2.800 overnattende gæster:
- Jeg kan ikke sige med, hvor mange procent, men det er gået noget tilbage.
John Burfell Jensen har selv oplevet, hvordan det er blevet mere besværligt at komme til Narsarsuaq denne sæson. Normalt koster det omkring 6.000 kroner tur/retur fra Danmark, men i år koster det omkring 12.000 kroner.
- Vi holder vejret lige nu og ser, hvad der sker. Hvis der er et overskud i år, så er det ikke særligt stort, siger John Burfell Jensen.
