Naalakkersuisoq reagerer på nedslående rapport om kræft: 'Vi har haltet efter i alt, alt, alt for mange år’
- Det er ikke overraskende, men jeg er selvfølgelig overhovedet ikke tilfreds. Langt fra.
Sådan lyder det fra Anna Wangenheim (D), da KNR spørger hende, hvad hun mener om den nye rapport, som Kræftens Bekæmpelse står bag.
Hvert år får omkring 250 mennesker i Grønland en kræftdiagnose. Men selvom risikoen for at få kræft i Grønland ikke er væsentlige højere end i de andre nordiske lande, er der til gengæld en større risiko for at dø af kræft i Grønland end i de øvrige lande, viser rapporten.
Allerede sidste år blev der iværksat en række initiativer i forhold til at sikre en tidligere opsporing af kræften. Det gælder blandt andet en investering i nyt røntgenudstyr og CT-udstyr i Grønland.
Derudover er der også blevet afsat en række midler til kontroller i forbindelse med sygdomsforløbet og i mere fagkapacitet i hele landet, fortæller Anna Wangenheim.
- Vi har investeret i et rejsehold, der skal ud til kysterne og lave de her nødvendige undersøgelser, sådan så vi kan sikre os, at vi kan minimere dødeligheden. Så vi finder kræften rettidigt og reagerer på kræften rettidigt.
Men selvom der allerede er blevet investeret penge på kræftområdet, så er det ikke nok, hvis statistikken skal ændre sig, ifølge Anna Wangenheim:
- Det kræver en mere omfattende investering i vores sundhedsvæsen. Vi har haltet efter i alt, alt, alt for mange år, og det vil vi ikke længere, mener hun, og fortsætter:
- Derfor har vi også været nødsaget til at række hånden ud til vores tætteste samarbejdspartner Danmark og igennem den nye sundhedsaftale, der sikrer vi faktisk, at vi får de nødvendige fagkompetencer til at støtte op omkring den faglige kvalitet i opsporingen, men også i behandlingen.
Mere fokus på forebyggende arbejde og en strammere lovgivning
I sidste uge valgte Anna Wangenheim da også at lave et længere opslag på Facebook.
Her skrev hun, at der i Inatsisartut torsdag skulle behandles et nyt forslag vedrørende opsporing og behandling af kræft i Grønland.
Hertil, at der skal være et udvidet samarbejde med flere danske regioner, således patienter hurtigere kan få adgang til specialiseret behandling og ekspertise.
Senere samme aften valgte Anna Wangenheim at følge op med endnu et opslag om dagens behandling af forslaget, hvor hun tilføjede endnu et mål. Der skal være større fokus på forebyggelse. Det gælder blandt andet i forhold til rygning.
I facebookopslaget stod der:
- Lungekræft er fortsat den hyppigste kræftform i Grønland, og rygning er den væsentligste risikofaktor. Samtidig ryger over halvdelen af vores voksne befolkning, skrev hun, og tilføjede:
- Ifølge den nationale skolebørnsundersøgelse fra 2024 ryger næsten hver tredje elev i 9.–10. klasse tobak, og over halvdelen har brugt mindst ét nikotinprodukt inden for den seneste måned.
Da KNR spørger Anna Wangenheim ind til, hvad hun mener, at der skal gøres for at kunne forebygge mere end nu, svarer hun:
- Vi bliver nødt til lovgivningsmæssigt at gøre noget ved, at der stadigvæk er mange mennesker, der bliver ramt af lungekræft. Når vi taler om sådan en alvorlig sygdom, så må vi jo kigge på al den forebyggelse, der overhovedet kan gøres, for at minimere risikoen for at udvikle en kræftsygdom.
Går det i dine øjne hurtigt nok?
- Nej, det gør det ikke. Men vi gør, hvad vi kan. I en drømmeverden ville jeg ønske, at sundhedsvæsenet havde de nødvendige fagkompetencer og det rette udstyr her og nu, men det har vi ikke. Og det har vi ikke haft i mange år.
Anna Wangenheim udelukker derved ikke, at der lovgivningsmæssigt kommer til at ske ændringer i fremtiden i forhold til forebyggelse. Hun mener samtidig, at vi i princippet bør tale om alle KRAM-faktorerne. KRAM står for kost, rygning, alkohol og motion, der alle øger risikoen for at få kræft.