Ny finanslov for næste år er nu stemt igennem
Den nye finanslovsaftale, som Demokraatit, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Atassut fremlagde mandag i sidste uge, er nu stemt igennem i Inatsisartut.
Det skete med opbakning fra alle partierne undtagen Naleraq. Og dermed er finansloven for 2027 vedtaget.
Naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), lagde da også for fra talerstolen med at takke Siumut og Atassut.
- Det er meget vigtigt, hvad Siumut har sagt: ‘At selvom vi er opposition, så vil vi være med til at tage et ansvar, og vi vil være med til at have en indvirkning i politik’, parafraserede Aqqaluaq B. Egede Siumut:
- Det synes jeg udmønter sig i, at man viser, at man har politisk erfaring, og ved hvor vigtigt det er at samarbejde.
Aqqaluaq B. Egede nævnte flere ting ved den nye finanslov, som han var tilfreds med.
Bland andet at man økonomisk havde kigget på den ældrebyrde, der kommer til at komme i fremtiden, og at der ville komme bedre økonomi for børnefamilier, nu hvor man vil fjerne egenbetalingen til daginstitutioner.
Ansvarlig økonomi
Vivian Motzfeldt fra Demokraatit gik efterfølgende på talerstolen og startede med at præcisere, at en ansvarlig økonomi skulle være grundlaget for finansloven.
- Når man tænker på det fremover, så skal det være en langtidsholdbar prioritering af ønskerne, sagde Vivian Motzfeldt:
- Det har resulteret i, at det ikke kun handler om økonomisk støtte. Vi vil have tryghed i vores land, og vi vil gerne have, at børnene udvikler sig med gode muligheder, og at ældre får et respektfuldt ældreliv.
Ifølge Vivian Motzfeldt, så handler det blandt andet om at sikre, at ældre kan blive i landet, og at man styrker sporten og idrætten for alle.
Derudover nævnte hun også de fem millioner kroner, der er afsat til kirken.
- Det med, at man sørger for det åndelige, hvor der er mange, som går og har ondt i sjælen. Derfor er det også vigtigt, at præster, kateketer og kirkeområdet skal have forbedret muligheder og vilkår, sagde Vivian Motzfeldt.
I finansloven er der også fokus på at hæve arbejdsudbuddet ved at styrke uddannelsesområdet og gøre det nemmere for ældre at arbejde ved siden af deres pension.
- Hvis vores land skal udvikle sig bedre økonomisk, så har vi brug for de hænder, der kan arbejde, sagde Vivian Motzfeldt.
Orange finanslov
Formanden for Naleraq, Pele Broberg, lagde ud med at takke naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede.
Naleraq mener nemlig, at en del af forslagene i finansloven kommer fra dem selv.
- Der er jo ellers mange af forslagene, der kommer fra det orange parti Naleraq. Der er så mange, at det næsten er helt orange over det hele, sagde Pele Broberg.
Naleraq er dog stadig det eneste parti i Inatsisartut, der ikke har skrevet under på den nye finanslov.
Og det er der, ifølge formanden, mange der har sat spørgsmålstegn ved, når nu finansloven er så orange, ifølge ham selv.
Her nævnte Pele Broberg flere konkrete grunde til, at partiet ikke kunne stå bag finansloven.
For eksempel, at man havde lovet, at de nye lufthavne vil komme borgerne til gode, men at de nu blev dyrere end forventet.
Og at man forventer, at der kommer ekstra indtægter fra fiskeriet.
- Vi har tidligere set det ske, at man lovede, at der ville være indtægter, og at man så har godkendt udgifter. Det har så fejlet. De har lovet guld og grønne skove, og det er ikke sket, sagde Pele Broberg.
IA, Siumut og Atassut
Inuit Ataqatigiit lagde vægt på, at der både skulle være en stabil og god økonomi, og at børneområdet er vigtigt for partiet.
- I de senere år har vi oplevet en kraftig stigning i antallet af børn, der bliver anbragt uden for hjemmet, og vi fastholder, at dette skal undersøges grundigt, sagde Mimi Karlsen (IA) fra talerstolen:
- Børn har ret til at vokse op i tryghed med deres familie omkring dem.
Ligesom flere af de andre partier, så nævnte Erik Jensen ældreområdet, da han gik på talerstolen for Siumut.
Udover at det fremover skal være nemmere at arbejde for pensionister, så er der i 2027 også planlagt en større pensionsreform. Det er der afsat 38,3 millioner kroner til årligt fra 2028 til 2030.
Erik Jensen nævnte også, at en af deres vigtigste prioriteringer for Siumut er, at man ikke inflationsregulere bloktilskuddet til kommunerne i den nye finanslov.
Hvilket svarer til, at man bruger 218,4 millioner kroner mere på tilskuddet til kommunerne frem til 2030.
- Kommunerne har brug for, at der ikke er nogle besparelser, sagde Erik Jensen.
Også Atassut var tilfredse med den nye finanslov:
- Vi er glade for, at naalakkersuisut har indarbejdet flere af Atassuts forslag, sagde Aqqalu C. Jerimiassen (A).