Keira Alexandra Kronvold får fredag medhold i en principiel afgørelse i Vestre Landsret om tvangsfjernelsen af sin datter kort efter fødslen i 2024.

Det fortæller kvindens advokat, Gert Dyrn.

- Det vil sige, at denne fjernelse umiddelbart efter fødslen ikke har været lovlig, siger han.

Sagen har været omtalt på grund af den såkaldte forældrekompetenceundersøgelse - FKU - som er psykologiske tests, som indtil 2025 blev brugt i forbindelse med tvangsfjernelse af børn.

I 2025 valgte den danske regering dog at droppe brugen af undersøgelserne og i stedet forpligte kommunerne til at bruge en særlig rådgivningsenhed i anbringelsessager af grønlandske børn.

I fredagens afgørelse i Vestre Landsret har retten for det første vurderet, at de undersøgelser, som lå til grund for tvangsfjernelsen af Keira Alexandra Kronvolds barn i 2024, var for gamle.

Desuden var der i hendes sag ingen undersøgelser, som levede op til de krav, som konventionen stillede til de særlige forhold, man skal tage hensyn til i forhold til grønlændere, fortæller hendes advokat.

Afgørelsen omhandler selve tvangsfjernelsen af barnet ved fødslen - og ikke det, at barnet er fjernet i dag.

Keira jubler

At de nu har vundet sagen i landsretten betyder dog ikke, at anbringelsen af Keira Kronvolds datter nødvendigvis bliver ophævet.

Det skyldes, at sagen blev genbehandlet under en særlig enhed med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog under VISO sidste år. Her blev det anbefalet at opretholde tvangsanbringelsen.

- Så denne landsretsdom får ikke nogen direkte virkning for Keira. Den har mere en principiel betydning om, at man fra retssystemets side også nu anerkender, at man har tilsidesat hensynene til grønlænder i de her sager, siger Gert Dyrn fra Stage Advokatfirma og fortsætter:

- Det kan også måske få en praktisk betydning, for grønlandske kvinder, som ikke har fået den her nye undersøgelse. De vil måske ikke bruge den dom til at begære deres børn. 

Men afgørelsen giver Keira Kronvold håb om, at få sin datter hjem.

- Det er fantastisk. Jeg kan ikke beskrive det bedre, siger hun med jubel i stemmen.

- Vi skal bare blive ved med at bide tænderne sammen.

Samtidig håber Keira Kronvold også, at sagen kan få betydning for det grønlandske samfund.

- Det kan åbne mange gode tig for grønlandske familier, der har oplevet tvangsfjernelser i Danmark. Vi håber, at der kommer flere lovændringer, så kalaallit inuit kan komme herned (til Danmark, red.) og føle sig trygge, siger hun.

Kritiserer genbehandling

Samtidig vil Keira Kronvolds sag fortsætte for domstolen.

- Nu tager vi selvfølgelig denne sag under armen og vil bruge den til grobund for vores argumenter i den sideløbende sag, man nu kører om, at man har fjernet Keiras datter på nye undersøgelsesgrundlag, siger Gert Dyrn.

Advokaten kritiserer den måde VISO har grebet genbehandlingen af Keira Kronvolds sag an.

Ifølge Gert Dyrn inddrog den særlige enhed ikke grønlandsk ekspertise i stort nok omfang, selvom det var det, der var meningen med lovændringen, der trådte i kraft i maj sidste år.

- Så vidt jeg er orienteret er Keiras sag en af de første sager, der blev genbehandlet af VISO. Vi har nogle indvendinger. Vi vil gerne have, at der var grønlandske psykologer inddraget, og at alt foregik på grønlandsk. Så der er nogle problemstillinger, vi nu vil køre frem i den sag, siger Gert Dyrn.

FN er også gået ind i sagen om Keira Kronvold. I et brev stilet til den danske regering skriver tre FN-rapportører, at de psykologiske tests på grønlandske forældre “kan udgøre etnisk diskrimination”. Det skriver The Guardian.

I et svar, som KNR har set, skriver Social- og Boligministeriet, at man ønsker at mødes med de tre FN-embedsfolk for at drøfte sagen. Ministeriet foreslår enten et møde i Genève, hvor FN har europæisk hovedkontor, eller i København.

- Et møde i København vil desuden kunne give mulighed for et eventuelt besøg i Odense hos den særlige enhed i VISO med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, står der i brevet fra ministeriet.