Dansk ministerium vil drøfte anbringelsessag med FN
Social- og Boligministeriet reagerer nu på et brev fra FN, som rejser bekymring over en tvangsanbringelse i Danmark.
Sagen handler om Keira Kronvold, der for 18 måneder siden fik tvangsfjernet sin datter Zammi blot to timer efter fødslen.
Tvangsanbringelsen bygger blandt andet på psykologiske tests, som er blevet kritiseret for ikke at være egnede til inuit. Kritikken går på, at testene er udviklet ud fra dansk kultur og sprog.
I brevet til den danske regering skriver tre FN-rapportører, at de psykologiske tests på grønlandske forældre “kan udgøre etnisk diskrimination”. Det skriver The Guardian.
I et svar, som KNR har set, skriver Social- og Boligministeriet, at man ønsker at mødes med de tre FN-embedsfolk for at drøfte sagen. Ministeriet foreslår enten et møde i Genève, hvor FN har europæisk hovedkontor, eller i København.
- Et møde i København vil desuden kunne give mulighed for et eventuelt besøg i Odense hos den særlige enhed i VISO med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, står der i brevet fra ministeriet.
Ministeriet skriver samtidig, at det ikke er muligt at give et fuldstændigt skriftligt svar, fordi sagen indeholder personfølsomme oplysninger.
Det fremgår også af brevet, at Danmark endnu ikke har fået dannet en ny regering efter folketingsvalget. Derfor er svaret underskrevet af en embedsmand fra Social- og Boligministeriet.
FN kritiserer grundlaget for anbringelsen
Brevet fra FN er sendt af FN’s særlige rapportør for vold mod kvinder og piger, Reem Alsalem, FN’s særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder, Albert K. Barume, og den særlige rapportør for nutidige former for racisme, Ashwini K.P.
De udtrykker bekymring over flere forhold i sagen, som også har fået international opmærksomhed i medierne.
I brevet fremhæver de især bekymringen for, at tvangsanbringelsen bygger på psykologiske tests, som er “kulturelt uegnede for inuitiske oprindelige forældre”.
FN-rapportørerne stiller også spørgsmål ved genbehandlingen af Keira Kronvolds sag, fordi den ifølge brevet i høj grad bygger på konklusioner fra tidligere rapporter.
Sagen er blevet genbehandlet af en særlig enhed i Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), som har ekspertise i grønlandsk kultur og sprog. I november sidste år anbefalede VISO, at Zammi fortsat skulle være anbragt.
Bekymring for psykiske konsekvenser
FN rejser også bekymring for, at sagen har påført Keira Kronvold psykiske konsekvenser, og for at der ikke er lavet en analyse af konsekvenserne af anbringelsen for hverken mor eller barn.
Derudover peger FN på, at myndighederne ifølge brevet ikke har undersøgt mulighederne for støtte i hjemmet eller en anbringelse hos en grønlandsk familie.
I brevet skriver de tre FN-rapportører samlet, at sagen giver anledning til bekymring i forhold til internationale menneskerettigheder. Det gælder blandt andet beskyttelsen af familieliv, barnets rettigheder, retten til ikke at blive diskrimineret samt retten til domstolsprøvelse og effektive retsmidler.
Sagen blev behandlet i landsretten fredag i sidste uge, hvor Keira Kronvold forsøger at få omgjort tvangsanbringelsen af Zammi.
Sagen i retten handler om, hvorvidt der var et validt anbringelsesgrundlag, da Zammi blev anbragt, da de omtalte psykologiske tests er blevet kritiseret for at blive brugt på grønlandske familier. Dommen ventes fredag.
Efter retsmødet beskrev Keira Kronvold oplevelsen som både “skræmmende og spændende”.
- Det (tvangsanbringelsen, red.) har påvirket mig på mange forskellige måder. Det er voldsomt. En gang imellem prøver jeg at give plads til mine følelser og tanker så godt, jeg kan. Jeg prøver at mærke efter, hvordan Zammi har det, når hun er her. Hun skal ikke stresse, og jeg skal heller ikke stresse, når jeg ser hende, siger Keira Kronvold.
