Kampen på den digitale frontlinje: Jeg gør det for mit fædreland og mine børns fremtid
En solrig søndag i februar sidder Orla Joelsen og bliver interviewet af en udenlandsk korrespondent i Katuaq.
På bordet ligger hans ‘våben,’ den nyeste iPhone og brummer løs.
I en selvsikker, men alvorstung fremtoning betoner Orla Joelsen, at han er bekymret over de grønlandske stemmer, der flirter med amerikanske kræfter, der er interesserede i Grønland.
Imens går hans landsfædre forbi på vej op til brunchbordet.
En af dem stopper op og spørger, ‘Har du travlt?’
Inden Orla Joelsen når at svare, siger den fremmede person på grønlandsk, 'Det er godt, at du har travlt' og smiler.
Den slags interaktioner er efterhånden blevet hverdagskost for Orla Joelsen, når han færdes i hovedstaden.
Han bliver næsten dagligt stoppet af sine medborgere og landets politiske ledere, der takker ham for sin indsats.
Han er blevet udråbt som en ‘moderne frihedskæmper,’ en ‘folkehelt,’ den grønlandske David, der kæmper mod Goliat – overmagten USA.
Siden Donald Trump blev genvalgt og meldte ud, at amerikansk kontrol med Grønland var en 'absolut nødvendighed,' har den 47-årige familiefar fra Qaqortoq dag efter dag bekæmpet den lind strøm af 'misinformation' og 'propaganda,' han mener, Trump og hans meningsfæller udbreder om hans elskede hjemland.
- Nogen skal jo gøre det, og det har åbenbart været mig, konstaterer Joelsen over for KNR.
Orla Joelsen har – ud over influenceren Qupanuk Olsen – en større megafon end nogen anden grønlænder.
På det sociale medie X har han opbygget en følgerskare, der er næsten dobbelt så stor som Grønlands indbyggertal.
Men han vil hverken omtales som kendis eller influencer; han ser sig selv som en almindelig grønlænder, der kæmper en utrættelig kamp for sit fædrelands fremtid.
Af samme grund stillede han op til Folketingsvalget for Atassut og fik 175 stemmer.
- Grønland betyder meget, det er mit land, hvor jeg er født og opvokset, siger han.
For ham er kampen mod verdens mægtigste mand personlig, fortæller han og folk tæt på ham.
Han vil sikre, at Grønland forbliver grønlandsk, og at hans fem børn arver samme land, som han er opvokset i.
- Jeg vil gerne have, at Grønland skal være det Grønland, vi har nu, også i næste generation.
Tidligere brandmand fra Sydgrønland
Da Trump i december 2024 lavede sit første opslag om Grønland kort efter præsidentvalget, tænkte Orla Joelsen, 'Det her bliver ikke godt,' husker han.
- Det bliver nogle forfærdelige år.
For han vidste, at så snart Donald Trump sætter sig for noget, fortsætter han 'indtil missionen er fuldført,’ især når han har sagt det gentagne gange.
- Han stopper ikke, fortæller Orla, som til daglig arbejder som projektleder i Kriminalforsorgen i hovedstaden, hvor han flyttede til i 2019.
Inden da boede han i Sisimiut, som han flyttede til fra sin hjemstavn Qaqortoq i 2002.
Han har desuden arbejdet som deltidsbrandmand i 14 år, en erfaring der har vist sig nyttig under Grønlandskrisen, som han selv pointerer:
- Jeg er god til at have overblik, og jeg stresser ikke.
Da præsidentens ældste søn landede i Nuuk i januar 2025, fulgte Orla Joelsen ham rundt og tog billeder af ham nede ved Kolonihavnen.
Han så på, da Donald Trump Jr. og hans slæng uddelte røde MAGA-kasketter under besøget, og tænkte: 'Ej, lad være med at tage de kasketter,' husker han.
Herefter besluttede han sig for at korrigere netop det, som kasketuddelingen symboliserede – fortællingen om, at 'Grønland vil USA' – med faktabaserede opslag på sociale medier.
Inden da havde han primært delt billeder af grønlandsk natur og sin hverdag i Nuuk.
Kampen på X
Nu trådte han for alvor ind i den digitale informationskrig.
Og intet sted er vigtigere end på X – platformen, hvor oplysninger deles med hastig fart, hvor store dele af pressekorpset hænger ud, og hvor meget af den offentlige internationale samtale finder sted.
Medieplatformen er blevet Orlas Joelsens slagmark.
Det er her, han bekæmper ‘al den løgn og latin’ om Grønland, der florerer på sociale medier og videreformidles i de traditionelle nyhedsmedier, fortæller han.
Hans opslag får rutinemæssigt mange hundrede tusinder reaktioner og delinger og er blevet set af millioner verden over.
De mest populære har affødt delinger og reaktioner fra højprofilerede navne som det progressive kongresmedlem Alexandria Ocasio-Cortez, folk i Trumps inderkreds og en række prominente internationale journalister.
Et af de mest mindeværdige eksempler fandt sted i januar, efter USA’s militæraktion i Venezuela.
Katie Miller, hustru til præsident Trumps indflydelsesrige toprådgiver Stephen Miller, delte et billede på X af Grønland farvet i de amerikanske stjerner og striber med teksten 'SNART.'
At en højstående person tæt på Det Hvide Hus kunne dele sådan et opslag få timer efter aktionen i Venezuela, gav Orla Joelsen det, han kalder 'et mentalt chok'.
Men brandmanden slog kold vandt i blodet og gik til tasterne:
- Grønlandsk borger her. Skam dig. Jeg håber, du har en bitter smag i munden. Det kommer ikke til at ske. USA er længe blevet betragtet som en allieret - men USA’s omdømme er i frit fald, når amerikanske borgere som dig udtrykker denne form for tankegang, skrev han i opslagets kommentarspor.
Kommentaren høstede 25,000 flere likes end selve opslaget fra Kate Miller, som har over 200,000 følgere på X, og blev fremhævet vidt og bredt i international presse.
Langtfra slut
Tilbage i brunchkøen i Katuaq kommer en ængstelig medborger op til Orla Joelsen og spørger, om han tror, Donald Trump vender tilbage med sine trusler om at overtage Grønland.
- Ja, svarer han entydigt.
- Der er lidt stille nu, men det kommer igen.
Orla Joelsen er stadig bekymret, men han er aldrig bange, siger han, også selvom han tilbage i januar frygtede, at en invasion var under opsejling.
Bekymringerne ulmer fortsat, da han mener, at der endnu ikke er fundet en løsning på krisen.
- Vi ved ingenting om, hvad de laver i arbejdsgruppen, siger han med henvisning til højniveau-arbejdsgruppen, der blev nedsat i januar.
- Jeg håber inderligt, at vi ikke bliver overtaget af USA. Men igen. Det kommer an på Trump. Han afventer arbejdsgruppens resultat, og så vil han tage stilling til, om det er det, han vil have.
Derfor skal Grønland blive ved med at sige klart fra, både i den digitale sfære og i den fysiske verden, for eksempel ved at holde demonstrationer igen, hvis det bliver nødvendigt
Familiefaren stod bag demonstrationen sidste år i marts, som var den største i grønlandsk historie, indtil den, der fandt sted i januar i år.
Og han er klar til at mobilisere fodtropper igen, siger han.
For presset mod Grønland 'fortsætter de næste tre år,' er han overbevist om.
Hæderspris
Da krisen kulminerede i januar, blev det tidligere folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K) hyldet af mange for sit vedholdende forsvar af Rigsfællesskabet på sociale medier og i verdenspressen. Flere danske kommentatorer foreslog endda, at han burde hædres med en pris.
Men måske bør man i virkeligheden se mod Grønland for at finde den vigtigste informationskriger i det, der er blevet kaldt Rigsfællesskabets største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig.
Det siger Rasmus Jarlov sågar selv.
- Han fortjener stor hæder og anerkendelse, siger han om Orla Joelsen.
- Det er meget mere væsentligt, hvad en i Grønland gør, siger Jarlov.
- Han har virkelig brændt igennem til hele verden, siger han og kalder Joelsens indsats for 'vigtig' og ‘meget flot.’
- Han trænger igennem, fordi det, han siger, er sandt.
Ifølge den nyligt afgåede konservative politiker vil Orla Joelsens kamp for Grønland 'stå tilbage som en af de afgørende indsatser, når det her er ovre.'
Orla Joelsen fortæller, at flere har sagt til ham, at han bør få overrakt nersornaat i guld for sin kamp mod misinformation.
Men ikke alle bakker op om hans indsats.
Hans barndomsven og Trump-tilhænger, Jørgen Boassen, der repræsenterer den modsatte yderpol i Grønland, mener, at Orla Joelsen kæmper for at fastholde 'status quo', hvilket han ikke anser for gavnligt for Grønland.
- Han kæmper ikke for ligestilling. Han kæmper for den danske sag, siger Jørgen Boassen over en telefonforbindelse fra USA.
De to gik til boksning sammen, da de var små, og står fortsat i hver sin side af ringen i kampen om Grønland.
Selvom de har diametralt modsatte holdninger, er de stadig venner og hilser, når de møder hinanden.
I modsætning til Joelsen mener Boassen, at Grønland bør udnytte interessen fra USA til at opnå indrømmelser fra Danmark og gradvist mindske afhængigheden, så Grønland kan blive selvstændigt hurtigst muligt.
- Jeg er bare ked af det, han ikke taler om, som er den forskelsbehandling, vi oplever fra Danmark, siger Jørgen Boassen.
Orlas indvirkning
To af Orla Joelsens bekendte med fortid i efterretningsverdenen er dog ikke i tvivl om, at han har haft en effekt.
Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, siger, at Orla Joelsen er en ‘patriot, der gerne vil have, at Grønland forbliver Grønland,' som ‘bekæmper al den misinformation, der udgår fra USA.’
For Jacob Kaarsbo er det helt afgørende, at det grønlandske samfund har en ‘vagthund som Orla.’
Den tidligere amerikanske efterretningsofficer Malcolm Nance er enig.
Han mener, at Orla Joelsen bør droppe sit nuværende job og blive chef for sociale medier for Grønlands regering, for 'hvis der er en grønlænder, der har gjort mere for at påvirke landet, så er det den her fyr,' siger Nance.
Den garvede amerikanske spion er sikker på, at Det Hvide Hus og de amerikanske efterretningstjenester kender til Orla Joelsen og følger med i, hvad han laver og siger.
- Han har uforvarende indtaget rollen som leder af modstandsbevægelsen mod besættelsen af Grønland, siger Malcolm Nance og tilføjer:
- Hvis du skulle vælge én person til at modtage Ridderkorset af kongen, så er det ham.
Selv er Joelsen noget mere ydmyg og fortsætter sin kamp på den digitale frontlinje. For sit fædreland og for sine børns fremtid.
