Grønlandskrisen kører i to spor, fortæller Trumps særlige udsending
Grønlandskrisen udfolder sig i to parallelle spor: et officielt, diplomatisk spor og et uformelt, dunkelt spor.
Det stod klart, efter KNR i sidste uge interviewede Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry.
I samtalen antydede Jeff Landry, der tillige er guvernør i delstaten Louisiana, at han befinder sig i det uformelle spor og ikke har meget tilovers for de officielle forhandlinger i højniveau-arbejdsgruppen, som blev nedsat under det højspændte møde i januar i Washington D.C.
- De samtaler, der foregår på højt niveau, har ikke udrettet noget for befolkningen i Grønland ud over at fastholde dem i den situation, de er i i dag, sagde udsendingen og fortsatte:
- Og jeg kender ikke nogen – uanset om man er i Louisiana, Grønland eller et hvilket som helst andet sted i verden – som ikke vil være interesseret i at udnytte en mulighed for at forbedre sin situation.
Det vil Jeff Landry – som Donald Trump udpegede til at fremme sine personlige mål i Grønland, og som efter udnævnelsen meddelte, at hans sigte med deltidsstillingen er at gøre Grønland til en del af USA – gerne hjælpe med.
I interviewet med KNR talte han indgående om sin og præsident Trumps store trang til at støtte Grønland med alt fra erhvervsudvikling og økonomisk vækst til sundhedsydelser.
Guvernøren er ikke en del af forhandlingerne i højniveau-arbejdsgruppen, eftersom han har et fuldtidsjob at passe.
I stedet har Jeff Landry travlt med at revse Grønlands sundhedsvæsen, tale med de få venligtsindede grønlændere, han kan finde, og få gang i den grønlandske økonomi:
- Ærligt talt, det eneste jeg er interesseret i, er at finde en måde, hvorpå USA kan få mulighed for at hjælpe folk i Grønland med økonomisk udvikling.
Forhandlingerne, hvis sigte ifølge ham er at ‘bygge bredere relationer mellem USA, Grønland og Danmark,’ vil han ‘overlade til fuldtidsdiplomaterne.'
I stedet vil han fokusere på at skabe økonomiske bånd til Grønland, hvilket han omtalte som ‘sin bane’.
Landrys bane
Efter eget udsagn er Jeff Landrys mål at udvikle et godt ‘naboskab’ gennem dialog med lokalbefolkningen og erhvervssamarbejde.
Han fremhævede fiskeindustrien og turismen som områder, hvor der er gunstige kår for at bygge broer mellem Louisiana og Grønland.
Jeff Landry sagde til KNR, at en amerikansk delegation med ham i spidsen planlægger en tur til Grønland snart, muligvis allerede i maj.
Han påstod, at han er i dialog med USA’s udenrigsministerium, og at han vil have Alaskas guvernør Mike Dunleavy og hans hustru, som er en indfødt inuit, med på rejsen.
Udenrigsministeriet i Washington kender ikke til planerne og henviste til Landrys egen udtalelse.
Alaskas guvernør er ikke vendt tilbage på en forespørgsel fra KNR.
Påvirkningskampagne
KNR har talt med tre sikkerhedspolitiske iagttagere, som er særdeles skeptiske.
De skildrer Jeff Landry som en af flere amerikanske stemmer, der forsøger at drive kiler mellem Grønland og Danmark ved blandt andet at udnytte potentielle sprækker som sundhedsvæsenet.
Jacob Kaarsbo, tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, kalder Jeff Landrys adfærd for ‘forsøg på undergravende virksomhed,’ som har til formål at understøtte Donald Trumps ambition om at overtage kontrollen med Grønland.
Journalist og mangeårige grønlandskender, Martin Breum, betegner det også som påvirkningsaktioner.
- Jeff Landry er på en mission. Det drejer sig om at forfølge præsidentens ambition om at overtage Grønland. Alt det andet er delelementer af en kampagne, hvor de prøver at tilbyde Grønland noget, de tror, er attraktivt, forklarer Martin Breum.
Spurgt, hvad han har at sige til det grønlandske folk, som gentagne gange har sagt nej til USA’s tilnærmelser, svarede Jeff Landry:
- Jeg synes bestemt, det er skuffende, fordi de ikke engang har givet nogen mulighed for at komme derop og diskutere, hvordan den slags relation kunne se ud.
- Jeg ved, at disse menneskers forfædre ikke sagde nej, da nazisterne truede med at overtage øen. USA investerede enorme ressourcer og mistede langt flere liv end nogen i Europa og satte sig selv i fare i forsvaret af Grønland.
- Og så synes jeg bare, at det er en masse politisk støj snarere end egentlige personlige relationer, og de burde bare give os en mulighed for at tage derop.
'Verden er et farligt sted,' og visse lande - herunder Kina og Rusland - vil udnytte andre lande, især i den vestlige halvkugle, fortsatte Landry, og 'det vil præsidenten ikke acceptere.'
- Det her er noget, præsidenten er seriøs omkring. Han vil være en god partner og have et fantastisk forhold til Grønland.
Martin Breum kalder det for en ‘fejlagtig eller bevidst fordrejet version af historien om Anden Verdenskrig og amerikanernes tilstedeværelse i Grønland,' som primært handlede om 'at beskytte deres eget land,’ siger han.
For ham illustrerer Jeff Landrys udsagn amerikanernes 'forestillede hastværk.’
- Det er den her idé om, at det skal være nu, nu, snarest muligt. De vil ikke inviteres og gå igennem den traditionelle form, siger Breum.
‘Op ad bakke’
Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker i amerikansk udenrigspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier, siger til KNR, at Landry har ‘fået en opgave af Donald Trump, som går på at overbevise grønlænderne om, at de skal være en del af USA, så Trump kan opnå sit mål om at få kontrol med Grønland.'
I den henseende prøver udsendingen at ‘skubbe til en fortælling om, at der er et behov eller ønske i Grønland om at få USA mere på banen,' siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Og denne informationskamp er ifølge ham ikke kun rettet mod Grønland, men også et indenrigspublikum i USA, som ikke har stor appetit på at gøre Grønland til en del af USA.
Nemt bliver det dog ikke, spår de tre eksperter.
- Problemet for Landry er selvfølgelig, at det er op ad bakke for ham at række ud og få grønlænderne i tale, fordi hans chef over det sidste års tid har gjort USA ekstremt upopulær i Grønland, fortæller Rasmus Sinding Søndergaard.
Jeff Landry sagde til KNR, at han ikke kan svare på Trumps vegne på spørgsmålet om, hvorvidt præsidenten stadig ønsker at overtage Grønland.
Udsendingen fremhævede i stedet, at han tror, at der er gode muligheder for at skabe ‘langt bedre forhold for Grønlands befolkning i samarbejde med USA.’
Hvordan det helt konkret vil se ud, kunne han ikke specificere.
- Men kan vi i det mindste starte med det mest basale og være gode naboer?’ spurgte Trumps udsending.
Faren for et sidespor
Det store spørgsmål, der står tilbage på nuværende tidspunkt, er: Hvad er hovedsporet, og hvad er sidesporet i Grønlandskrisen?
Ifølge Martin Breum er der en ‘indlysende risiko for, at forhandlingerne er et sekundært forløb i forhold til det, som præsidenten og hans folk ønsker.’
- Hvad så med resultaterne af de forhandlinger? Bliver de så verfet af bordet, hvis de ikke er i tråd med det, som præsidenten selv står tilbage med som sit ønskemål, som han får formuleret inde i sig selv i de kommende måneder? siger Martin Breum.
Han hæfter sig ved, at både Danmarks statsminister og udenrigsminister har indikeret, at ‘det her forløb på ingen måder er afgjort, og at amerikanerne ikke har fralagt sig ønsket om kontrol med Grønland.’
Rasmus Sinding Søndergaard rejser det samme spørgsmål om, hvem der egentlig er i førersædet:
- Spørgsmålet er, om forhandlingsporet i højniveau-arbejdsgruppen nogensinde vil kunne levere et resultat, der vil gøre Trump tilfreds, siger han og tilføjer, at det ikke er til at vide, hvilket af sporene der er et sidespor.
Om der vil komme ‘et resultat i det diplomatiske spor, der kan stille alle parter tilfredse og dermed afblæse krisen endeligt, eller om det bare er et røgslør for Trumps vedvarende ambitioner om rent faktisk at få kontrol,' vil vi formentlig få svar på i de kommende måneder, forudser Rasmus Sinding Søndergaard.
- Der er i hvert fald ingen tvivl om, hvor Trumps hjerte ligger, indskyder seniorforskeren.
Samme vurdering delte en kilde tæt på den amerikanske administration med dyb indsigt i planerne for Grønland, som KNR har talt med.
Præsidentens planer for Grønland lever stadig og vil dukke op igen, fortalte den centrale kilde.
- Han har ikke glemt det, sagde personen i Washington, der omgås Trump-administrationens allerøverste top.
