Forsoningsfond skaber forvirring: - Det er vores liv, det drejer sig om. Vi er ikke tal på et Excel-ark
Tårer, kram og ikke mindst ordet ‘undskyld’ fyldte rummet i Katuaq onsdag i sidste uge, hvor statsminister Mette Frederiksen på vegne af Danmark undskyldte til kvinderne i spiralskandalen.
En forløsning, som kvinderne har ventet på i flere år.
To dage før undskyldningen åbnede Mette Frederiksen så også døren på klem for en økonomisk godtgørelse til blandt andet de berørte kvinder. En idé om en forsoningsfond, som hun ville drøfte med formanden for naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen, stod der i en pressemeddelelse:
- Regeringen ønsker at etablere en forsoningsfond, der kan give individuel økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen og til andre grønlændere, som har været udsat for svigt og systematisk forskelsbehandling, fordi de er grønlændere.
Men spørger man dem, som fonden kan være møntet på, er skepsissen stor.
- Det virker som en meget luftig tanke. Det er ikke særlig betryggende for os, siger Naja Lyberth.
Ifølge Naja Lyberth, der er talsperson for kvinderne i spiralsagen, er det ærgerligt, at idéen blev luftet uden at være konkret på, hvad en forsoningsfond egentlig indebærer. For det skaber både spørgsmål og bekymringer - særligt efter et møde mellem flere af kvinderne i spiralsagen og statsministeren forud for undskyldningsarrangementet i Nuuk.
- Som jeg hører statsministeren forklare det under et møde med os, skal vi indlevere vores journaler for at få erstatning. Der bliver jeg meget, meget utryg på vegne af mine medsøstre, for jeg ved, hvor svært det er at finde vores journaler, siger Naja Lyberth.
Spiralsagen handler om, hvordan tusindvis af grønlandske piger og kvinder fik opsat spiral af danske myndigheder i 1960'erne og 70'erne. I en rapport, der dykker ned i præventionspraksis i Grønland, som blev offentliggjort i september, fortæller størstedelen af de 354 kvinder, der har givet deres vidneudsagn, at det skete uden samtykke.
Flere af kvinderne har ikke adgang til deres gamle journaler. Ifølge Landslægeembedet skyldes det, at journalerne har været opbevaret 18 forskellige steder i landet i forskellige kasser, arkiver og på loftrum. Samtidig er nogle af journalerne blevet destrueret og gået tabt i brandulykker. Det har den tidligere landslæge, Henrik L. Hansen, forklaret over for KNR.
- Så jeg bliver meget utryg, hvis det skal foregå på den måde. Så vil jeg hellere i retten og få rettens ord, siger Naja Lyberth.
Ingen tiltro
Heller ikke Klaus Frederiksen er tryg ved tanken om en forsoningsfond. Han er talsperson for gruppen af juridisk faderløse, der kræver erstatning fra den danske stat.
- Vi har overhovedet ikke tiltro til sådan en fond, hvad den vil, eller hvordan den skal bruges. Vi har ikke fået nogen information udover de pæne ord om, at man vil oprette en forsoningsfond, siger han.
Derimod begynder alarmklokkerne at ringe hos Klaus Frederiksen.
- Hvad prøver man at opnå med at oprette sådan en fond? Vil man trække sagen i langdrag eller prøver man på at manipulere med os? Vi aner simpelthen ikke noget om det.
Tilbage i starten af 2023 stævnede 26 juridisk faderløse den danske stat. De kræver samlet 3,3 millioner kroner fra den danske stat for brud på menneskerettigheder.
Juridisk faderløse er en betegnelse for børn født uden for ægteskabet i Grønland. Indtil 1963 i Vestgrønland og 1974 i resten af Grønland var der ikke faderskabsforpligtigelse for børn født uden for ægteskab. Dermed havde børnene ikke krav på at kende deres far, arve efter ham eller tage faderens efternavn.
Samtidig kræver gruppen også en undskyldning fra den danske stat.
Det fik enkelte af de juridisk faderløse til at lave en markering med skilte foran Katuaq, da statsministeren undskyldte til kvinderne i spiralsagen.
- Vi føler os ignoreret og forskelsbehandlet, fordi vi stadig ikke aner noget om, hvad staten vil. Derfor stod vi foran Katuaq for at påminde Mette Frederiksen om, at vi også findes, siger Klaus Frederiksen.
Ikke et Excel-ark
Spørger man Margrete Johansen, der er en af de fire bortadopterede, der også kræver erstatning fra den danske stat, er forvirringen komplet. Det skyldes særligt en ordlyd i undskyldningen til kvinderne i spiralsagen.
For undskyldningen omfavnede også andre grønlændere, der er blevet forskelsbehandlet fra den danske stat.
- Så kan man spørge sig selv, hvem der er dækket af den undskyldning? Det er klart, at kvinderne fra spiralskandalen er, men hvad mente hun med resten?
I et tidligere interview til KNR har Mette Frederiksen forklaret, at det står klart, hvem undskyldningen indbefatter, når den historiske udredning er klar om nogle år. Udredningen undersøger historien mellem Grønland og Danmark fra Anden Verdenskrig og frem til i dag.
Men det mildner ikke forvirringen hos Margrete Johansen. Ligesom Naja Lyberth og Klaus Frederiksen er hun heller ikke glad for tanken om en forsoningsfond.
- Hvis man forestiller sig en forsoningsfond, hvor vi hver især skal redegøre for, hvad vi har været udsat for, hvordan vil man så gøre det op rent økonomisk, hvem der skal erstattes for hvad?
For Margrete Johansen ripper det op i traumer.
- Handler det om, hvor mange gange jeg fik bank af min danske adoptant? Hvor jeg mange jeg blev udsat for overgreb af min danske adoptants forskellige mænd i min barndom? Jeg har svært ved at se, hvordan man forestiller sig, at det skal foregå, men det må de så forklare, siger hun.
De fire adopterede, der kræver erstatning for brud på menneskerettigheder, blev adopteret fra Grønland til Danmark i 1950'erne og årtier frem. De mistede deres sprog, kultur og forbindelsen til deres oprindelige familier. Flere af de grønlandske forældre har senere fortalt, at adoptionerne skete uden deres samtykke.
Margrete Johansen håber, at den danske regering snart vil give et klart svar på spørgsmålene om erstatning.
- Det er vores liv, det drejer sig om. Vi er ikke tal på et Excel-ark. Vi er hver især et liv med alt, hvad det har af indhold i sig, og vi vil gerne behandles som ligeværdige mennesker.
Samme budskab lyder fra Naja Lyberth. For selvom undskyldningen var forbundet med forløsning, er det ikke et overstået kapitel.
- Erstatning er udtryk for reel omsorg og respekt for os, der har haft omfattende fysiske og psykiske mén. Uden en erstatning er det ikke en reel anerkendelse af, hvor alvorlig spiralsagen er, siger Naja Lyberth.
KNR har forelagt kritikken for statsministeriet. Det har ikke været muligt med et interview med Mette Frederiksen inden deadline.
