Forskningsstation i Narsaq stopper nyt samarbejde med USA
Grønlands Naturinstitut og Ilisimatusarfik har for nyligt fortalt til KNR, at de er stoppet for nyt samarbejde med USA.
Nu følger Narsaq Internationale Forskningsstation trop og stopper ligeledes for nyt samarbejde.
Det sker som en reaktion på KNR's artikler.
Forskningsstationen i Narsaq er skabt og ledet af Lise Autogena og forskningsstationens bestyrelse.
Til daglig er hun forsker og professor Emeritus i Tværfaglig Kunst ved Sheffield Hallam Universitetet i England.
Hun fortæller, at forskningsstationen i modsætning til de to andre institutioner ikke er en statsorganisation, men derimod en græsrodsorganisation.
Derfor finder Lise Autogena det særligt vigtigt at læne sig op ad, hvilken tilgang der føres i Nuuk.
- Det er vigtigt for os at følge den officielle linje fra Grønlands Naturinstitut og Ilisimatusarfik.
- Hvis forskellige organisationer fører forskellige aktiviteter, kan det være problematisk. En samlet politik er en stærkere politik.
Amerikansk interesse
Men Lise Autogena følger ikke blot trop. Hun fortæller, at hun selv har bidt mærke i den amerikanske interesse i forskning om Grønland.
Ligesom Josephine Nymand, direktør for Grønlands Naturinstitut, var hun tilbage i foråret deltager på en konference på Aarhus Universitet, hvor amerikaneren Tom Dans også deltog.
Tom Dans omtales som en af de såkaldte påvirkningsagenter, Politiets Efterretningstjeneste har holdt øje med i Grønland.
- Da jeg hørte, at Tom Dans blev erklæret formand for den arktiske forskningskommission, satte det alle alarmklokkerne i beredskab.
- Man kan være bekymret over, hvordan forskning bliver instrumentaliseret politisk. Det er dybt tragisk.
Derudover fortæller Lise Autogena, at hun blev kontaktet af Susan A. Wilson, konsul for Det Amerikanske Konsulat i Nuuk.
Det foregik efter, hun havde holdt et foredrag om forskningsstationens arbejde til Nuuk Science Week.
- Men jeg følte, det var en vanskelig samtale på grund af situationen med USA.
Videnstab
Lise Autogena lægger ikke skjul på, at hun er ærgerlig over, at situationen med USA er nået til dette punkt.
For ligesom Josephine Nymand fortalte til KNR, så fører restriktioner på samarbejde til manglende viden om Arktis.
- Jeg er bekymret for klimaforskningen i sin helhed, men især det samarbejde vi har kulturelt på tværs af vores lande.
For øjeblikket er forskningsstationen i Narsaq ved at finde penge til et projekt, så der kan etableres et lille, mobilt kultur-og uddannelses laboratorie. Det skal laves i samarbejde med børnene i byen.
Her er håbet, at initiativet kan føre til lignende små laboratorier i Arktis, Canada og blandt samerne i Sápmi.
- Fra sådan en vinkel er det trist ikke at kunne lave samarbejder med USA. I situationer med kulturudvikling kan det være, at vi vil evaluere samarbejderne anderledes.
- Men en sikkerhedsanalyse og -rådgivning vil være vigtig i det tilfælde. Måske også at få lavet med eksisterende samarbejder.
Hjælper amerikanske kollegaer
Selvom et stop for nye samarbejder har sine slagsider, så holder Lise Autogena fast i beslutningen.
Hun mener, at når det grønlandske forskningsmiljø tager klar afstand til USA, så kan det være med til at hjælpe kollegaerne på den anden side af Atlanten, for hvem det vil have større omkostninger at tale højt.
- På en eller anden måde skal der kommunikeres til USA, at man ikke kan acceptere denne her drejning i forskningsmiljøet med politisering og det militære overlap.
- Det er generelt sådan, at amerikansk politik har gjort det vanskeligt for klimaforskningen, både gennem data og infrastruktur, de allerede har destrueret, det, de har truet med at destruere, samt deres censur af brugen af bestemte ord.
