Stor militærøvelse er træning til virkeligheden
Omkring 10 sømil eller cirka 15 kilometer syd for Nuuk kolliderer to skibe den 1. oktober.
Det ene skib er turistbåden Sleeping Beauty med 23 pensionister fra forskellige nationaliteter om bord, mens det andet er et ukendt fartøj.
Sleeping Beauty tager vand ind, og flere om bord kommer til skade, mens flere er faldet over bord ved kollisionen med det andet skib.
Sådan lyder skibets nødkald til Aasiaat Radio klokken lidt over ni den torsdag morgen, hvor lyset netop har brudt horisonten, og solen langsomt kaster lys over en af de første dage med is på dækket.
Nødkaldet er startskuddet på en stor øvelse for Grønlands SAR-beredskab, der står klar, når virkeligheden kræver det.
Hele ugen har flere scenarier bygget op til, at den største øvelse finder sted i dag, fortæller Flotilleadmiral Lars Nielsen, der også er vicechef i Arktisk Kommando.
- I starten af ugen var scenariet, at der blev observeret en nødraket, den næste dag, var der to mennesker, der var fanget på en ø, og om onsdagen var der brand om bord på et skib, hvor folk skulle evakueres fra.
Fra ung soldat til ældre pensionist
Flere timer før øvelsen starter er soldaterne sammen med besætningen på Royal Arctic Lines Tillioq, stævnet ud fra Nuuk Havn i mellem isskosserne, der vugger stille i den stadigt sorte fjord, som venter på det første morgenlys.
Med sig har alle soldaterne en feltration med havregrød, en pastaret og en kyllingeret i sursød sauce med ris, som alle har det til fælles, at der blot skal vand i.
Og så lige en fælles sminkekasse, for ’det skal jo ligne noget’, og de unge soldater skal leve sig ind i rollerne og spille deres skader overbevisende, lyder ordene, fra kaptajn og næstkommanderende i en af Arktisk Kommandos delinger, Mikael Langenbach Arildsø, inden skibet lægger fra kaj.
En summen af forventninger fylder den lille messe om bord på Tillioq, hvor der til dagligt skal være plads til otte personer. Men i dag deler 23 personer den trange plads.
En af de soldater, der er med på øvelsen, er 21-årige Bjørk Rimmen Noe, der har været en del af Arktisk Kommando siden november 2025.
- Jeg skal spille 64-årige Anne, der har fået hjertestop, og jeg håber, at min karakter bliver reddet af en helikopter, fortæller hun.
Lyden af propeller er lyden af action
Forventningens summen forstummer langsomt, og de sidste fælles beskeder bliver givet, inden det hele går løs.
Der er en brummen i luften, der bliver tydeligere og tydeligere, og i det fjerne kommer Air Greenlands SAR-helikopter til syne og ganske kort tid efter hænger forsvarets Sea Hawk helikopter over Tillioq og skygger på en ellers skyfri himmel.
I bedste action stil bliver en læge firet ned på skibet. Hans blik er fast og fokuseret. Man er ikke i tvivl. Øvelsen er i gang.
Rundt omkring på skibet ligger de 11 pensionister og jamre sig og råber alle på én gang efter hjælp. Larm og vind fra helikopterens propeller overdøver alt, men så snart den er væk igen, så overtager råb om hjælp fra næsten alle statister.
- Hjælp. Er der nogen, der kan høre mig. Hjælp. Hjælp. Det gør virkelig ondt. Er der nogen, der kan høre mig? Hjælp mig.
I indgangen til skibets lastrum sidder Mira Andersen med et brækket ben og spiller en 82-årig amerikansk mand, der er gangbesværet og ved kollisionen er væltet ned af trappen.
Råb, vind, vand – kaos
Ved indgangen til skibets messe finder lægen Bjørk Rimmen Noe bevidstløs ovenpå en bunke af tovværk, og i maskinrummet ligger en kvinde og spiller en ældre dame med hovedskader. Forest på skibet ligger to statister og spiller forfrosne. Den ene svinger ind og ud af bevidsthed.
Lægen navigerer rundt mellem tilskadekomne og observatører, mens han forsøger at danne sig et overblik.
Alt imens en passager løber lige i hælene på ham
- Er der noget, jeg kan gøre? Er der noget, jeg kan gøre? Kan du hjælpe mine venner? De er i lastrummet, følg efter mig, gentager han igen og igen.
Kort tid efter får lægen assistance af en kollega.
- Vi har en tilskadekommen i maskinrummet med voldsomme hovedtraumer, der er fire i lastrummet, to ude foran på skibet og en, der ligger lige ved indgangen til messen, lyder den præcise overlevering.
Alle statisterne får noteret et nummer i panden af lægerne, der indikerer, hvem der har brug for at blive hjulpet først.
- På en skala fra et til fire er et dem, der skal hjælpes først, mens fire er dem med mindre skader, der kan vente, uden at deres tilstand bliver forværret, fortæller en af observatørerne.
Soldaten i maskinrummet har et ettal i panden. Kort efter læge nummer to er ankommet til skibet, gør hun tegn til Arktisk Kommandos helikopter, der stadig hænger i luften skråt over skibet. Ned fra luften kommer en medicintaske og en båre, og få minutter senere bliver soldaten og lægen hejst op, og helikopteren flyver mod nord, mod Nuuk.
Hold overblikket
En efter en bliver de sårede soldater nu evakueret af helikopter eller gummibåde, der kommer sejlende fra Arktisk Kommandos to flåder Triton og Ejnar Mikkelsen, som ligger omkring 150 meter fra Tillioq – eller Sleeping Beauty i den her øvelse.
Og flere folk i våddragter og læger går over den næste times tid om bord på Tillioq for at være en del af øvelsen.
- Alt i alt er der et sted mellem 200 og 250 mennesker indblandet i sådan en øvelse fra henholdsvis Grønlands Politi, Aasiaat Radio og på de enheder, der spillede med i øvelsen, fortæller Flotilleadmiral Lars Nielsen.
Og så er der jo lige det med overblikket. Den første læge, der kom om bord, skal overleveres til de næste, der kommer.
- Vi har evakueret hende med hovedskaderne, og så er der tre, der er blevet sejlet væk, og tre, der nu ligger inde i messen med varmetæpper om sig, siger han.
Men der er noget, der ikke stemmer.
Tilbage i lastrummet bliver Mira Andersen nu hjulpet. Hun får en skinne på benet og noget smertestillende.
- Nu giver jeg dig den her, det er smertestillende, siger lægen med en genstand i hånden, der ligner en pind.
- Den her er ægte, så du får den ikke, men du skal nu lade som om du sidder med den i munden, siger han til Mira Andersen.
På dækket har de fået styr på, hvem der har forladt skibet, og hvem der mangler. Og så er Sea Hawk helikopteren kommet tilbage og hænger igen i luften over skibet.
- Dig i panik, du skal med her, siger en af folkene, der er kommet sejlende fra Ejnar Mikkelsen, mens ham med forfrysninger kommer fobi og siger med det største smil:
- Jeg skal evakueres med helikopter.
Øvelsen er slut – skulle man tro
En time og 40 minutter efter, at den første læge landede ombord på Tillioq, er kaos og koncentration skiftet ud med hyggesnak og store smil. Tilbage på skibet er observatører, de sidste redningsfolk – der venter på at blive hentet i gummibåd. Og så de tre, der i øvelsen endte med at omkomme.
Øvelsen er slut. Skulle man tro.
For bedst som Tillioq begynder at sætte kurs mod Nuuk, lyder meldingen fra de andre enheder, at der mangler nogen. Igen er der noget, der ikke stemmer.
Der mangler to personer, som hverken er om bord på de to flåder, er blevet evakueret med helikopter eller stadig om bord på Royal Arctic Lines skib.
De næste fire timer leder alle enheder efter to af de kors, der tidligt i morges blev kastet overbord for at simulere mand over bord.
- De blev kastet overbord omkring klokken 9, og med vind, strøm og bølger, så kan de være drevet mange steder hen, siger kaptajnen om bord på Tillioq, Poul Jensen.
I det fjerne kan man fra Tillioq se Triton og Ejnar Mikkelsen ligge og kredse rundt i det samme område længe. Imellem de to ligger politiets båd og zigzagger for at søge og challenger-flyet fra Arktisk Kommando kredser i luften.
Men der er ingen held med at finde de savnede objekter, og efter fire timer stopper øvelsen.
På vej tilbage til Nuuk bliver det meddelt, at den sidste søgning var en del af øvelsen, som kun dem på land kendte til, fordi det i den virkelige verden ikke altid er så nemt at rede og eftersøge, som det var i øvelsen.
Men hvorfor er det vigtigt at lave så stor en øvelse?
- Der er helt centralt. En af vores absolutte hovedopgaver, det er eftersøgning og redning. Arktisk Kommando har det primære hovedansvar til søs, mens politiet har det kystnært og på land. Og det kræver bare, at man får øvet den koordination, der skal være mellem alle enhederne, siger Flotilleadmiral Lars Nielsen, da alle er trygt på land igen.
- Det kræver også, at enhederne bliver trænet og øver det jævnligt, så vi er klar, når det virkelig gælder.
