To store papskilte med fotografier af børn og aftryk af barnehænder står lænet op ad en mobil scene torsdag eftermiddag foran Christiansborg. “Anaanap, ataatap, asavaanga”, står der på det ene skilt - og på det andet: “Bring them home”.

Erfalasorput flager i vinden blandt de godt 50 mennesker, der er mødt op for at demonstrere mod anbringelser af grønlandske børn i Danmark.

Flere af de fremmødte er mødre, der selv har fået tvangsfjernet deres børn. En af dem er Keira Kronvold, der fik tvangsfjernet sin nyfødte datter, Zammi, for 11 måneder siden. En historie, som KNR blandt andre medier tidligere har fortalt.

- Det er virkelig, virkelig hårdt. Så tungt, siger hun, mens tårerne presser sig på.

Demonstrationen er den seneste i en lang række demonstrationer med skarp kritik af det danske anbringelsessystem i sager med grønlandske børn.

Den 1. maj trådte en ny lov i kraft, hvor danske kommuner nu er forpligtede til at inddrage en særlig VISO-enhed med ekspertise i grønlandsk kultur og sprog i anbringelsessager af grønlandske børn. Samtidig skal enheden også genvurderer igangværende anbringelsessager, hvor udskældte psykologiske tests har været i brug.

Keira Kronvolds sag er en af dem, der nu er ved at blive genvurderet. Den skal være færdigbehandlet den 4. november, men Keira Kronvold er nervøs for udfaldet. For selvom den særlige enhed har ekspertise i grønlandsk kultur og sprog, er det ikke hendes oplevelse.

- Jeg er meget bekymret for, hvad der kommer til at ske. Kun to af dem, der genbehandler min sag, er inuit, og resten er dansk. Og jeg føler mig slet ikke tryg ved, at min sag er i deres hænder.

Keira Kronvold afventer sagen om tvangsanbringelsen af hendes datter, der nu er ved at blive genvurderet. Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Hun er nervøs for, om den særlige enhed har indgående kendskab til hendes grønlandske kultur, eller om hendes sag kan risikere at blive vurderet fra et dansk perspektiv.

En kritik, som KNR har forelagt for VISO. De skriver:

Skylder at kigge det grundigt igennem

Men det er ikke kun VISO, der skal genvurdere Keira Kronvolds sag. Den skal nemlig også for Landsretten. Det er hendes advokat, Jeanette Gjørret fra Stage Advokater, der skal føre den.

- Vi har fået ret i, at der er brugt en undersøgelse (FKU, red.) i Keiras sag, som ikke er valid. Derfor får vi lov at få den i Landsretten, siger Jeanette Gjørret.

Jeanette Gjørret er også dukket op til demonstrationen, hvor hun holdt tale fra scenen. Udover Keira Kronvold repræsenterer hun 15 andre grønlandske mødre, der har fået tvangsanbragt deres børn.

Og spørger man advokaten, er den nye lov ikke nok til at sikre de grønlandske forældre. Det viser en anbringelse fra august, hvor 18-årig Ivana Nikoline Brønlund, der også var til demonstrationen, fik tvangsfjernet sin datter en time efter fødslen.

En sag, som den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, har reageret på, da Høje-Taastrup Kommune, hvor Ivana Nikoline Brønlund bor, ikke havde inkluderet den særlige enhed i VISO, efter loven trådte i kraft.

Samtidig er den nye lov langt fra tilstrækkelig, mener advokaten. Det skyldes blandt andet, at det kun er igangværende anbringelsessager, der skal genvurderes.

- Dels tager loven ikke højde for de sager, der allerede er afgjorte som eksempelvis adoptionssager. Og det mener jeg er en fejl, for de fejl, der er i sagerne, er ikke kun procesfejl. Det siger noget om, at man måske har anbragt eller adopteret på et forkert grundlag. 

- Derudover mener jeg, at man i højere grad skal have afdækket, hvorvidt sagerne er fejlbehæftede, eller hvad der er sket i sagerne. Jeg synes, at man skylder at kigge det grundigere igennem, siger Jeanette Gjørret.

En arv fra kolonitiden

Demonstrationen er stablet på benene af Laila Berthelsen, der er bisidder for flere af de forældre, der har fået tvangsanbragt deres børn. Hun deler Jeanette Gjørrets kritik og mener, at sagsbehandlingen af tvangsanbringelser af grønlandske børn helt bør ændres.

Også en repræsentant fra Amnesty International talte fra scenen. Den koloniale fortid former fortsat nutidens love og systemer, lød budskabet.

Det er en pointe Naja Dyrendom Graugaard, der forsker i den koloniale relation mellem Grønland og Danmark ved Københavns Universitet, er enig i.

Hun var også at finde på scenen, hvor hun talte om, hvordan børn fra oprindelige folk gennem mange år er blevet fjernet fra deres forældre og kultur som led i koloniseringen.

Foto © : KNR/Ann-Sophie Greve Møller

Ifølge Naja Dyrendom Graugaard er tvangsfjernelser i dag et produkt af den koloniale historie, når grønlandske familier bliver vurderet ud fra vestlige kriterier.

- Som oprindeligt folk har vi som inuit ret til at bevare vores familier, vores sprog og kultur. Alligevel mister alt for mange af vores børn deres familiære, kulturelle og sproglige tilknytning til Kalaallit Nunaat i forbindelse med tvangsfjernelserne, lød det fra talerstolen og fortsat:

- Tilbage i 2023 kritiserede FN's specialrapportør netop tvangsfjernelserne i Danmark som et svigt af oprindelige folks rettigheder og som et udtryk for strukturel racisme over for inuit borgere.  Sager, som vi ser i dag, viser desværre, at Danmark stadig ikke lever op til sine internationale forpligtigelser, sagde Naja Dyrendom Graugaard.

Risiko for flere fejl

Også inde på Christiansborg får tvangsanbringelserne opmærksomhed, hvor de to grønlandske folketingsmedlemmer, IA's Aaja Chemnitz og Naleraq's Aki-Matilda Høegh-Dam, fortsat stiller spørgsmål til socialministeren om sagerne.

For selvom den nye lov, der trådte i kraft 1. maj, skal sikrer, at kommunerne tager hensyn til grønlandsk kultur og sprog i anbringelsessager, er man langt fra i mål, mener Aaja Chemnitz.

- Det er vigtigt at gå ind i Keiras sag, i Ivana Nikolines sag, fordi det er nogle sager, der kan danne præcedens i forhold til, hvordan kommunerne handler, eller mishandler kan man sige, de grønlændere, der bor i Danmark. Det er tydeligt at se, at man tilsidesætter VISO og den viden, der er, om, at man skal tage særlige hensyn til grønlandsk sprog og kultur, som er en lov, vi ellers har fået igennem Folketinget, siger hun.

Ifølge Aaja Chemnitz er det ikke loven i sig selv, der er kritisabel, men eksemplet i Ivana Nikoline Brønlunds sag, hvor kommunen ikke havde inddraget VISO efter, at loven trådte i kraft.

Derfor forstår hun godt, at demonstrationerne fortsætter.

- Vi ikke bare kan læne os tilbage og tro, at nu er der styr på det. Det viser med alt tydelighed, at der er risiko for, at der kan ske flere fejl. Og der skal jo ikke være den usikkerhed som grønlænder i Danmark for, at man får anbragt sit barn, fordi man er grønlænder, ikke er god nok til at tale dansk, eller fordi man bruger en anden mimik, eller hvad det nu kan være. 

- Det må aldrig ske, at vi laver en lov i Folketinget, og at der så er en kommune, der siger, at den springer vi bare let og elegant over, siger Aaja Chemnitz.

Socialminister: VISO burde have været mere opsøgende

Den danske socialminister, Sophie Hæstorp Andersen, kritiserede tidligere på måneden Høje-Taastrup Kommune for ikke at følge loven Ivana Nikoline Brønlunds sag. Det er ifølge socialministeren "dybt problematisk". 

 Samtidig bad hun VISO om en redegørelse af sagen, der nu er kommet. Socialministeren skriver i et skriftligt svar til KNR:

- Jeg skrev tilbage i november 2024 til alle landets kommuner og opfordrede til, at kommunerne konkret overvejede at stoppe brugen af standardiserede psykologiske test i de her sager. Desuden var der i januar 2025 opnået enighed mellem regeringen og det daværende naalakkersuisut om en fælles løsning om at afskaffe brugen af disse test.

- Mit departement har derfor også gjort det helt tydeligt over for VISO, at VISO i dialogen med Høje-Taastrup Kommune burde have været mere opsøgende i forhold til at sikre, at kommunen var bevidste om dette væsentlige opmærksomhedspunkt, udtaler Sophie Hæstorp Andersen.

KNR har også forelagt kritikken i Keira Kronvolds sag for VISO. De skriver:

- Vi udtaler os ikke om konkrete enkeltsager. Generelt kan vi oplyse, at alle sager bemandes med de nødvendige og relevante kompetencer, herunder kompetencer i grønlandsk sprog og kultur samt social- og psykologfaglige kompetencer, således at den faglige kvalitet er sikret, udtaler chefkonsulent i VISO, Randi Lykou, i et skriftligt svar til KNR.