Data fra Qeqertarsuaq bruges af forskere i hele verden
En kilometer udenfor Qeqertarsuaq ligger Arktisk Station strategisk placeret ved siden af en af øens mange berømte kilder med det reneste vand.
Fra den rødmalede træbygning har der i 120 år været foretaget tusinder af målinger for at kortlægge livet på Qeqertarsuaq til lands og vands og i luften. Professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet Kirsten Seestern Christoffersen er kommet på stationen siden 1998 og blev stationsleder i 2023.
- Stationen blev etableret af fremsynede mennesker som botanikeren Morten P. Porsild og polarforskeren Knud Rasmussen, der vidste, at forskning kræver tilstedeværelse. Det er ikke nok, at forskere kommer på besøg af og til. Hvis man skal have data, der kan bruges videnskabeligt, kræver det kontinuerligt systematiske målinger af eksempelvis vind og vejr, snedybde og så videre,” siger hun.
Porsild formulerede i begyndelsen af 1900-tallet hovedopgaven for stationen:
Den lyder ”Hvad er det, der giver den arktiske vegetation sit særpræg, og hvad er det for egenskaber, der sætter de arktiske planter i stand til at udholde livsvilkaar, som andre bukker under for?”
Spørgsmålene har lige siden optaget forskere fra hele verden, der kommer til Qeqertarsuaq for at indsamle prøver, eller dykker ned i de videnskabelige rapporter, som andre har produceret efter ophold på stationen.
- Da stationen blev grundlagt i 1906, var Grønland et eksotisk sted set med europæiske øjne. Hele det nordlige Grønland var uudforsket. Man vidste ikke, om det bestod af øer eller sammenhængende land, og eller floderne var fyldt med guld. Desuden var Grønland interessant fra et europæisk perspektiv på grund af hvalfangsten, som bragte olie til lamperne i Europa, og barderne, der blev brugt til korsetter, fortæller Kirsten Seestern Christoffersen.
- De senere årtier har næsten al forskning på Arktisk Station fået et klima-aspekt på grund af den globale opvarmning.
Verdensførende forskning
I dag kommer forskerne ikke for at dvæle ved fotografierne af forne tiders polarforskere i stationens karnapstue med udsigt over Qeqertarsuup Tunua. De kommer på grund af langt mere presserende problemer, nemlig eskalerende klimaforandringer.
Forandringerne går hurtigere ved polerne end noget andet sted. Derfor har Arktisk Stations data fået fornyet opmærksomhed.
- Arktisk Station er unik, fordi den er en af de ældste forskningsstationer i det arktiske område og har været bemandet igennem alle årene. De lange tidsserier med målinger af temperatur, havis, forandringer i dyreliv, planter med mere 120 år tilbage kan bruges til at beregne klimamodeller og danne beslutningsgrundlag for politikere og myndigheder i lande langt fra Grønland, forklarer professoren.
- Forskere kan gå ud og tage prøver af livet i en sø på Qeqertarsuaq og sammenligne dem med prøver taget 50 eller 100 år tidligere. Det giver en sjælden og dyberegående indsigt i udviklingen over tid, som man aldrig kan få gennem kortvarige studier, forklarer hun.
Udvidet kapacitet
Københavns Universitet overtog i 1953 driften af Arktisk Station, og alle data fra stationen er frit tilgængelige og kan bruges af forskere og almindeligt interesserede overalt i verden.
- Forskere fra Grønland, Danmark og en række andre lande refererer ofte til data fra stationen i deres videnskabelige artikler. Forskningen på Arktisk Station er en del af en værdikæde, som kan gøre klimamodeller mere præcise til gavn for alle, men ikke mindst de mennesker, der er allermest udsat for klimaforandringer, mener Kirsten Seestern Christoffersen.
Hun tror ikke, interessen vil mindskes de kommende år.
- Forskningen på Arktisk Station er på områder som permafrost og drivhusgasser førende i verden. Med den hast klimaforandringerne har på, forventer jeg øget interesse for arbejdet på Qeqertarsuaq. Ved renoveringen af stationen i 2022 udvidede vi antallet af sengepladser fra 24 til 36, og vi har siden haft mellem 1.600 og 2.600 overnatninger, af forskere fra lande så langt væk som Japan, om året.
Stationen tilbyder ikke blot forskerne tag over hovedet og en køjeseng med udsigt til isbjerge. De får også adgang til basale laboratoriefaciliteter, feltudstyr og et velassorteret bibliotek med litteratur tilbage til 1800-tallets ekspeditioner i det arktiske.
Desuden har Arktisk Station sit eget skib, som naturligvis er opkaldt efter grundlæggeren Porsild og bemandet med to lokale søfarere, der kender farvandet omkring Qeqertarsuaq ud og ind.
