Døgnrapport: Brand i boligblok i Narsaq

Onsdag aften brød brand ud i blok D i Narsaq. Beboerne i seks lejligheder bliver genhuset.
Beboer i seks lejligheder bliver genhuset, efter en brand i blok D i Narsaq brød ud onsdag aften. Foto © : Christine Hyldal/KNR
04. december 2025 10:16

Onsdag aften kort før klokken 19 blev en brand i blok D i Narsaq anmeldt. Klokken 19.07 meddelte beredskabet i byen, at branden var under kontrol.

- Beboerne i seks boliger bliver genhuset som følge af branden, og en borger har fået overfladiske brandskader, siger vagtchef ved Grønlands Politi Andreas Nordentoft.

Politiet efterforsker fortsat sagen og arbejder lige nu med en hypotese om, at branden er et uheld, fortæller vagtchefen.